hans nielsen

 

– les om Hans Nielsen i Dansk Biografisk Lexikon : (s. 231 – 232)

Nielsen, Hans, 1771-1842, opvakt Lægmand, er rimeligvis født i Korning Sogn, Hatting Herred, Aarhus Stift, hvor han hele sit Liv levede som Smed.

I Aarene 1808-9 høre vi først om ham som Deltager i den religiøse Bevægelse der paa Egnen, der vel
havde dybere Aarsag, men som dog især lagde sig for Dagen ved Bekæmpelse af Balles Lærebog. Han var den Gang, paavirket af nogle Kvinder, kommet ind i en temmelig sværmerisk Tankegang, saaledes at han f. Ex. forlod Byens Smedje og byggede sig en ny i sin Have, fordi han ikke vilde arbejde for Verdens Børn.

Han laa længe i Strid med sin Sognepræst, J. Kiær, der til sidst beskyldte ham og hans Tilhængere for «ligesom Jannes og Jambres at stride mod den Helligaand og modsætte sig Guds Evangelium».

N. blev ikke Svar skyldig, han kaldte Kiær en «Djævelens Præst» og en Tyv og Morder, hvad han mente sig berettiget til efter Joh. 10, 1. Heraf opstod der en Retssag, og 1817 blev N. ved Højesteret dømt til et Aars Tugthus. Han afsonede sin Straf i Viborg, hvor han dog «ligesom Joseph» havde langt mere Frihed og blev
bedre behandlet end de andre Fanger.

– Da han var hjemkommet, begyndte man at udpante ham og hans Meningsfæller for Skolemulkter, fordi de ikke vilde lade deres Børn søge Skolerne.

Sognefogeden erklærede, at han vilde udpante N. «til den sidste Fjer», og i Virkeligheden var det ogsaa forholdsvis betydelige Summer, for hvilke der blev pantet; men det skal have været vanskeligt at
faa nogen til at byde ved Avktionerne. 1819 bemyndigedes Skoledirektionen til at tage Børnene fra N. og andre og foranstalte dem underviste efter Loven, men heraf blev der intet, og da Kiær s. A.
nedlagde sit Embede, indtraadte der fredeligere Forhold.

N., der synes at have frigjort sig fra Sværmeriet, døde 14. Sept. 1842. Han nød da megen Anseelse i de opvakte Kredse, hvor det endnu regnes for en Ære at nedstamme fra ham. Han var gift med
Susanne Mikkelsdatter (d. 1852).

L. Koch.

Stengt for kommentarer.