caspar herman von hausmann : presentert i dansk biografisk lexicon

 

Hausmann, Caspar Herman, 1653-1718, Officer, blev født 10. Jan. 1653 i Segeberg og var en Søn af Etatsraad, Amtmand Daniel H. og Margrethe Pape, der senere blev adlet med Navnet Baronesse Løvendal, fordi hun havde været Frederik III’ s Frille og var Moder til Ulrik Frederik Gyldenløve; C. H. H. var saaledes en Halvbroder til denne indflydelsesrige Kongesøn.

H. deltog som ung Mand i den Skaanske Fejde : 1675 som Kapitajn i Oertzens Dragonregiment, 1677 som Major og 1678 som Oberstlieutenant og Chef for den Dragoneskadron, som han oprettede og førte under Krigen, i hvilken han blev saaret ved Rygens Erobring (Sept. 1678).

1679 var Han en Tid Kommandant i Apen. Efter Krigen blev hans Eskadron indlemmet i oldenborgske Infanteriregiment, hvori han selv 1680 blev ansat som Chef for 4. Kompagni, men s. A. blev han forflyttet til Akershuses Regiment, og han tilbragte nu Resten af sit Liv i Norge.

1681 blev han Oberst og Chef for Regimentet. Hans nære Forhold til Statholderen har vel ikke været uden Indflydelse paa, at han i en Alder af 28 Aar naaede saa høj en Stilling.

Gyldenløve og han oprettede 1687 og 1688 2 hvervede Regimenter i Norge. 1696 blev H. Brigadér og førte sit hvervede – senere søndenfjældske – Regiment til Holsten, hvorfra det dog allerede i Dec. vendte tilbage til Norge.

1703 blev han Generalmajor og regnedes paa den Tid til den norske Armés dygtigste Førere. Det var især ham, som, da den store nordiske Krig udbrød, søgte at formaa de højstbefalende til en kraftigere Krigsførelse.

Da Løvendal fik Overkommandoen i Juli 1710, blev der taget dygtigere fat, men Indmarchen i Sverige, til hvis Gjennemførelse H. fik Kommandoen over et flyvende Korps, blev dog, i Følge en kgl. Ordre, ikke til noget dette Aar, lige saa lidt som det længe forberedte Angreb paa Baahus Len blev gjennemført 1711.

H. var den eneste i Krigsraadet, som tilraadede det. Overgeneralen omtaler ham som tjenstivrig og fyrig, men alt for dumdristig i sine Foretagender.

1709 blev han Ridder af Danebrog, 1711 Generallieutenant og Medlem af Slotsloven paa Akershus. Da Løvendal, misfornøjet med Forholdene, nedlagde Kommandoen og rejste til Udlandet, blev H. 30. April 1712 kommanderende General i Norge.

Han udviklede stor Kraft og Energi i sin høje Stilling og forstod at bringe Plan og Orden i de norske Hærforhold. Krigen ulmede stadig og truede mere og mere med at slaa ud i Flamme paa den norske Grænse, men iSlutningen af 1715 var alt i Stand til Landets Forsvar med de ringe Midler, der forefandtes.

H. var fuld af Iver og Længsel efter at maale Kræfter med Carl XII, da han i Jan. 1716 blev afskediget fra sin Stilling og udnævnt til Gehejmeraad (8. Febr.). Der fortælles meget om Aarsagerne til dette Skridt imod ham, men den ene er tilstrækkelig, at Kongen ikke havde den fornødne Tillid til hans Evner som Overgeneral under de truende, farefulde Forhold.

H. døde i Christiania 9. Sept. 1718.

Han var gift med Karen Toller (f. 1662 d. 1742), Datter af Assessor og Assistensraad Niels T. og Kirsten Andersdatter Tonsberg.

H. indrettede Ejdsfos Jærnværk i Norge og fik 1703 for 12 Aar Monopol paa Indførsel af Staal og Anlæg af Staalværker. Han havde desuden Andel i Aardals Kobberværk, som, da man fandt Gulderts i Gruberne, blev solgt til og højt betalt af Kong Frederik IV.

P. F. Rist.

Stengt for kommentarer.