«ak fader, lad dit ord, din aand»

 

¤

Ak Fader, lad dit Ord, din Aand dog ret faa Overhaand !

Og se, hvor fuld din Urtegaard af Torn og Tidsel staar;

din Vext du har vel her, men, ak, hvor tynd den er !

Hvor lidet er dog Kraften kjendt af Ord og Sacrament !

¤

O Jesu, Jesu, kom dog snart at se din Vingaards Art !

Af Døbte vrimler Stad og Land, men hvor er Troens Brand ?

Hvad hjælper det, vi ved, du Døden for os led,

naar vi ei staar mod Satans Verk i Troen frisk og sterk ?

¤

O Hellig Aand, for dig, vor Skat, vi græder Dag og Nat;

kom, giv os samme Lys og Kraft, vor’ Formænd før har havt,

da Christendommen stod som Træ med sterkest Rod

og Krone fuld af Frugters Sne og Purpur ! Lad det ske !

Hans Adolf Brorson.

Stengt for kommentarer.