mathias albert habersdorff (haberdorph) : presentert i dansk biografisk lexicon

 

Haberdorph, Matthias Albert, 1698-1762, Præst, fødtes i Kjøbenhavn. Hans Forældre kjendes ikke.

Han deponerede fra Frederiksborg 1717, tog Attestats 1723 og prædikede til Dimis 1724, men fik et Testimonium fra H. Gram saa slet, som det var muligt.

Det kan derfor være rimeligt, at han har ført et vildt Studenterliv, og at et Ar, han bar til sin Dødsdag, hidrørte fra en Duel.

Han gik ubefordret til 1730, da han ved en Ansøgning paa Vers erholdt Konrektoratet i Bergen og fik Præsteembedet ved Hospitalet forenet dermed. 1741 blev han resid. Kapellan til Domkirken, 1747 Sognepræst
til Nykirken og 1749 Konsistorialraad samt 1755 Professor theol. extraordinarius.

1759 blev han Stiftsprovst i Christiania, i hvilket Embede han døde pludselig 22. Juli 1762.

H. banede sig Vej til Embede ved Giftermaal (1730) med Maria Laurentia Müller (f. 1708 f 28. Okt. 1766), Datter af Mag. Ditlev M., Sognepræst til Birkerød, hvis Broder, Marcus M., var Biskop i Bergen.

Han slog sig til Pietisterne, men det var ikke af Fromhed, da han i alle sine Embeder i Bergen og Christiania laa i uafbrudt Strid med overordnede, Embedsbrødre og Menighederne, der maatte lide meget under hans idelige Misbrug af sin Myndighed.

Gjentagne Gange fik han skarpe Irettesættelser fra General-Kirkeinspektionen og Biskopperne, men de havde ingen Virkning, – maaske fordi han havde mægtige Velyndere. Han siger saaledes i et Digt over Grevinde Holstein, at han havde været Gjæst ved hendes Bord.

Han skal have været en begavet Taler og fik 1747 et meget anbefalende Vidnesbyrd for Dygtighed af Biskop Bornemann.

Pietismen synes han at have holdt fast ved til det sidste, og endnu Aaret før sin Død ansøgte han om, at Pontoppidans Salmebog maatte indføres til almindelig Brug i Rigerne – eller dog i det mindste i hans Provsti.

Medens han efter sin sidste Biskops Erklæring «hel forargeligen forsømte sit Embede», vidste han altid at passe sine Indtægter, saa han ved sin Død efterlod den betydelige Formue 20000 Rdl.

Hans Liv og Gjerning er et af de tristeste Billeder fra Pietismens Dage. Hans Navn er forsvundet, men en ikke liden Efterslægt efter ham lever i Norge. Den bekjendte Oberst L. F. Brock (III, 92) var hans Dattersøn.

Kirkelig Kalender, Kra. 1876, S. 160 ff.
(Norsk) Hist. Tidsskr. 2. R. II, 113 ff.
Luth. Ugeskrift 1877, II, 29.

D. Thrap.

Stengt for kommentarer.