gustav smedstad : presentert i «strømme af naade»

 

– «En Prædikensamling med Billeder og Biografier». Norsk Forlagsselskabs Forlag. Kristiania 1909.

 

g.smestad1Pastor Gustav Smedstad.

Han er født 1860 i Odalen paa Husmandspladsen Smedstad, som ligger midt inde i Skogen et godt Stykke tilfjelds.

Der var ialt 7 Børn; men da Familien var i smaa Kaar, maatte snart de ældste ud for at tjene sit Brød. Omtrent 7 Aar gammel begyndte Gustav at gaa paa Skole, og i 8 Aar gik han da to Gange i Ugen over en Times Gang til den tarvelige Landsskole.

Noget senere kom han under Methodisternes Indflydelse og begyndte snart at gaa paa Søndagsskole. Pastor Peter Olsen besøgte tidt hans Hjem, hvor han holdt mange Opbyggelser ligesom paa Husmandspladserne deromkring.

Han var saaledes den første, som begyndte at saa Sæden i det unge Hjerte. Aldrig kan han glemme denne venlige Methodistpræst; kan aldrig glemme, at han fik sidde paa hans Knæ, at han strøg hans Kind, smilte til ham, talte om Jesus og sang vakre Sange. Da hans Fader mærkede, at han havde stor Læselyst og godt for sig, vilde han koste paa ham lidt i privat Undervisning.

Og dette virkede endnu større Lyst hos ham, saa han maatte endog have sin Bog med sig i Smedjen, medens han arbeidede. Men han maatte snart slutte hos sin Lærer, da ikke Pengene strak til længer.

12 Aar gammel rammede en stor Sorg hans Sjæl, idet han mistede sin kjære Moder. Herom skrev han i «Kristelig Tidende« for nogle Aar siden : «Det var en Høstaften. Jeg maatte ud og gik beklemt af Sorg langs med den simple, lave Stuevæg, hvorigjennem jeg hørte Smerteraab af min kjære, lidende Moder. Nogle Dage efter stod Fader med sine Sønner grædende rundt om den sorte Kiste, hvori hun laa pyntet til sin sidste Reise. Jeg, som var den mindste, gik bort til hende og strøg min lille skjælvende Haand over hendes kolde Pande, men den kjær­lige Moderhaand, som bestandig havde været saa venlig mod mig, holdt sig nu stille tilbage».

Med stor Iver var han med paa Møderne og i Søn­dagsskolen, indtil han blev skræmt bort derfra af Stats- kirkepræsten, hos hvem han just i den Tid gik for at forberedes til Konfirmationen. Det var altsaa Aarsagen til hans Fald. Ogsaa glemtes det gode efterhaanden mere og mere, og den aandelige Livsspire var saaledes knækket og vissen.

Og endnu mere hendroges han i Verdslighed, efterat han blev optagen som Elev ved søndre Odals Amtsskole, hvor han gik i flere Maaneder blandt en stor Del vild Ungdom.

At han saa snart skulde komme tilbage, var derfor ganske mærkværdigt; thi omtrent to Maaneder efter Skolens Afslutning søgte han Gud paany og fandt Hvile for sin urolige og trætte Sjæl. Nogle Maaneder derefter begyndte han at prædike, og da var han vel 17 Aar. Hver Søndag og mindst en Aften i Ugen var han i flere Aar optaget med at holde Møder; men at bli reisende Prædikant tænkte han aldrig paa. Sin Faders Haandværk var han derimod fuldt bestemt paa at lære og at virke for Gud ved Siden af.

Han var ogsaa Huslærer paa en Bondegaard en Tid, men vendte atter tilbage til Smedjen, da han havde større Lyst til at hamre Jern end fristes til at hamre uskikke­lige Børn.

Paa  Grund af en Konflikt mellem ham og den daværende Forstander i Odalen, ophørte han for en kort Tid at virke blandt Methodisterne og begyndte derpaa at virke tildels paa egen Haand og tildels blandt de lutherske Troende. Bedehuse og Skolehuse blev aabnet og mange Folk strømmede sammen; men han var alligevel ikke til­freds hermed; thi dertil  var formeget af Methodismen kommet i ham.

Det havde ogsaa Statskirkepræsten mærket; thi efterat Smedstad blev valgt til Formand for søndre Odals Indremissionsforening havde han ytret, at det var bra han blev Formand ogsaa af den Grund, at han derved sikrere holdtes borte fra Methodisterne.

Omtrent 19 Aar gammel flyttede han fra sit Hjem til en ældre Broder, som netop skulde begynde en Smed- forretning.

Her stod han uden Løn i flere Maaneder, saa hans økonomiske Stilling blev aldeles beklagelig. Da Forret­ningen gik daarlig og hans Broder blev aldeles modløs herover, solgte han det hele til Gustav, som fortsatte i nogle Maaneder og derpaa solgte til en anden Broder.

Saa slog han ind paa Handelsveien og kom i en Baptistbroders Forretning der i Nærheden. I hans Butik stod han i 2 Aar og styrede et Landhandleri for ham i et Aar. Disse to blev snart gode Venner og vankede om hver Søndag og holdt Opbyggelser. Men han blev alligevel ikke Baptist, skjønt Baptisternes Leder endog ytrede at vilde give ham fri Uddannelse ved Bethelseminariet i Stockholm.

Men den hele Tid laa en Forkjærlighed for Metho­disterne hos ham, stadig var en Trang i hans Sjæl efter at være sammen med dem, og det var hans fulde Over­bevisning, at der var det rette Element, hvor han kunde leve og trives.

Saa kom han da endelig efter alle disse Variationer tilbage og blev optagen i Menigheden i Odalen i November 1883, blev Formaner i Januar og Lokalprædikant i August 1884.

Midt i September samme Aar reiste han til Sandnæs som Prædikant og var der til den paafølgende Konferense i Trondhjem, hvor han blev optaget paa Prøve i Konferensen.

Det følgende Aar blev Arendal og Lillesand hans Virkested, og derfra blev han flyttet som Hjælpeprædikant til Bergen. Paa Konferensen i Porsgrund 1887 ordineredes han til Diakon af Biskop Ninde og blev ansat som Forstander for Brevigs Menighed. Han læste atter i 2 Aar, medens han betjente denne Menighed, og blev ordineret som Ældste paa Konferensen paa Kongsberg 1889 af Biskop Fowler, af hvem han derpaa blev ansat som Forstander for Hortens Menighed. Der var han i 4 Aar, og i 3 Aar var han Menighedens Forstander i Fredrikshald, hvorfra han i 1896 blev flyttet for at overtage Forstanderskabet ved John Wesleys Menighed i Bergen.

Herren har velsignet hans Arbeide i Missionen ligesom hans gudfrygtige Hustrus Bestræbelser, idet hun trolig har virket ved hans Side i de 10 Aar, hun har fulgt ham paa hans Livsbane.

Stengt for kommentarer.