johan henrik johnson (vogt) : presentert i «strømme af naade»

 

– «En Prædikensamling med Billeder og Biografier». Kristiania 1909.

 

Fra s. 364 – 369 :

 

johan henrik johnson1Johan Henrik Johnson (Vogt)

blev født den 18de Juli 1887 paa Gaarden Fjøsne i Etnes Prestegjæld, Bergens Stift, af Forældrene Johan og Susanne Vogt. Han var den yngste af Familiens ti Brødre. Han havde ingen Erindring om sin Fader, og hans kjære Moder døde i 1854. Noget over femten Aar gammel, blev han sat i Handelslære hos sin Onkel, men udvandrede tre Aar efter (1857) til Amerika, hvor han blev omvendt til Gud i 1859.

Ønsket om ganske at indvie sig til Herrens Tjeneste var allerede den Gang tilstede hos ham, men han følte tillige Kravet om en alvorlig Forberedelse forat være dette Kald værdig, og han søgte derfor at erhverve sig Kund- skaber, dels ved at besøge Skoler samt senere ved at studere ved Lowrence Universitet i Appleton, Wisconcin. Ved Borgerkrigens Udbrud, blev han, som mange andre, bort- revet fra de fredelige Sysler. Han meldte sig som frivillig og blev ansat som Sergeant i det skandinaviske (15de Wis­concin ) Regiment; her benyttede han enhver Leilighed til at prædike Guds Ord for Soldaterne, paa samme Tid som han strengt opfyldte de med hans Stilling forbundne Pligter. Dette bevirkede, at Officererne omsider valgte ham til Felt­prest. I «Det skandinaviske Regiments Historie* af I. A. Johnson, La Crasse, 1869, meddeles herom følgende:

«Efterat Feltprest Clausen havde trukket sig tilbage fra sin Virksomhed i Regimentet, gik der lang Tid hen i hvilken det slet ikke havde nogen geistlig Betjening. J. H. Johnson, Sergeant ved G. Kompagni, havde ofte vist stor Deltagelse for Soldaternes aandelige Vel og havde altid vist sig som en tro og alvorlig kristen. Regimentets Officerer kcim derfor overens om, at de skulde anbefale ham til Felt­prest, og hau fik sit Kaldsbrev, men da han, ihvorvel han tilhørte den methodistiske Kirke og havde virket i denne som Lokalprædikant, ikke nogensinde var bleven egentlig ordineret, hvilket en Feltprest efter Reglementet maa være, saa kunde han ikke blive indmønstret som saadan. Ikke- destomindre virkede han, naar Omstændighederne fordrede (let, som Regimentets Feltprest. — Johnson var en stille, fordringsløs Mand og en alvorlig kristen. Han havde intet af denne selvgode Kristendom, der siger til alle, som den kommer nær:         «Jeg er bedre end du, besmidt mig ikke

med din Berørelse.« Men han søgte altid at bære Kristi lvjærlighed til den hele Menneskehed i sit Hjerte. Han søgte ligeledes at erindre, at endog de sletteste af Menne­skene er Guds Skabninger og at vi derfor ingen Ret har til at sky eller foragte dem, men at det meget mere er vor 1’ligt at arbeide med dem og lede dem til Kjærlighedens og Lysets Kilde.«

Da Johnson kom hjem fra Amerika i Begyndelsen af 1865 gjenoptog han sit tidligere Arbeide med at forberede sig til Herrens Tjeneste og tilbragte Resten af Vinteren i Withwater, hvor han frekventerede Skolen der. Ud paa Vaaren samme Aar blev han af Pastor 0. P. Petersen, præsiderende Ældste for den norske Mission, sendt til Covn Prærie for at betjene den norske Methodistmenighed der.

I Augnst Maaned optoges han paa Prøve i West Wis­consin Konference, og i 1866 blev han ordineret til Diakon ut’ Biskop Schott. Hans Levnetsløb fulgte uu i ydre Hen- Miende den almindelige Udviklingsgang inden Kirken.

1867 optoges han som fuldt Medlem i den ovennævnte Kon ference, ordineredes til Ældste i 1868 af Biskop E. R. Ames og sendtes derpaa til Sheboygan, Wis., hvor han virkede i halv- andet Aar. Derefter blev han ansat i Chicago i Begyndel sen af 1869, hvor han forblev i to Aar, og derpaa til Ra cine,                                      hvor han betjente Menigheden et                Aar. I Oktober

1872     blev han                 af Biskop Haven ansat       som præsiderende

Ældste for1 det norske Yærk inden Minnesota Konference, hvor      han   virkede til stor Velsignelse i               fire Aar, hvorpau

han blev overflyttet til Wiskonsin Konferert ee og ansat som præsiderende Ældste for det norske Værk der.

I    1878 blev Johnson for anden Gang ansat som

Pastor ved Chicago Første Menighed, hvor han ved sin tidligere Virksomhed havde været Middel i Guds Haand til mange Sjæles Frelse og vundet talrige Venner baade in den og udenom Menigheden, hvor han talte med Kraft og In derlighed om sin Frelser til stor Velsignelse for dem, der hørte ham. Efter nogle Maaneders Ophold i Norge reiste han igjen over til Amerika, men blev kort efter overflyttet til den norsks Konference og ansat som præsiderende Ældste i Kristiania Distrikt I denne Stilling virkede han ufortrø- dent i fire Aar, hvorpaa han i fire Aar betjente Bergens Distrikt med den samme utrættelige Iver og Troskab. I do otte Aar, Johnson færdedes i Norge, arbeidede han trolig i sin Mesters og Kirkens Tjeneste. Hans elskværdige Per sonlighed og livfulde Prædikener vil staa levende for Tusinder i lange Tider.

I 1888 blev han overflyttet til Amerika og ansat som præsiderende Ældste i Chicago Distrikt, hvilket han be­tjente i seks Aar. Derpaa blev han for tredie Gang ansat som Pastor ved Første  Menighed i Chicago, hvor han

virkede i to Aar. I det sidste Aar følte han sig noget; svag og begjærede derfor ved Konferensen i Hillsboro at blive sat i overtaligt Forhold, hvilket han blev indvilget Han overvar kun et Par Sessioner ved Konferensen, da han lølte sig altfor svag til at deltage og reiste hjem for allerede den 8de Oktober s. A. at ombytte Tiden med Evigheden.

Han døde lykkelig i Herren, elsket og savnet af mange. Ved Sørgegudstjenesten, der holdtes den 10de s. M. i Chicago Første Kirke, var ca. 1500 Mennesker tilstede, og der vil sent eller aldrig glemmes af dem, som deltog i den.

Johnson blev gift i 1867 med Anna Hansen Fryden- lund. Hun var ham en god og tro Hustru og Hjelperinde i hans pastorale Virksomhed. Hun overlever ham med fem liørn — to Piger og tre Gutter — der dybt føler Savnet after den bortgangne Fader og Ægtefælle.

Velsgnet være J. H. Johnsons Minde iblandt os!

 

Stengt for kommentarer.