«o, at jeg vel var kommen hjem fra disse ørkenens hytter» : av niels jacob jensen laache

 

«O, at jeg vel var kommen hjem fra disse Ørkenens Hytter !

O, var jeg lykkelig naaet frem, hvor Vandredragten jeg bytter !

Staven og Sværdet at lægge ned Og gribe Palmen i deres Sted – Jo, jeg maa stunde derefter !

¤

Synden den trykker tung og haard, Satan han ligger og lurer,

Verden idag er som igaar, frister og trænger og skurer;

Kulden vil trænge i Sjælen ind, Giften i Tidens Veir og Vind, Truer at røve mig Livet.

¤

Var jeg dog over og mine med Og alle Guds Venner kjære !

Var vi dog inde ad Landets Led, O hvor glad jeg skulde være !

Kan ikke andet end stunde derpaa, Gyser dog ved at skulle gaa Over det mørke Belte.

¤

Men naar vi endelig ere der, Da skal vel Jublen begynde !

Da skal vi i en samle Hær frem til Guds Trone os skynde.

Da er jeg evig frelst og fri, Da er al Møie og Kamp forbi, Der er ei andet end Glæde».

Stengt for kommentarer.