«hav tak, o fader kjær»

 

¤¤

Hav tak, o fader kjær, for saadan frihed er,

at vi i fred kan tales ved om det, som hør til salighed.

Ja takket være du, som bliver ved endnu

at øse ned aand liv og fred i samlet menighed.

¤¤

O, underlig forborgne ting, som saa opløfte kan vort sind

fra nød og stød til liv og hvile sød. Min sjæl og aand, sind og forstand

sig svinger nu til himlens land og ønsker sig at komme did til evig hvile blid.

¤¤

O, naade og forsmak ! Min sjæl blev let og glad.

Den byrden bar, alt dunkelt var, men nu blev veien atter klar.

Og verdens tan­ker svandt, nyt lys igjen oprandt.

Slik naadeløn gir os Guds søn, helst under sang og bøn.

¤¤

Har draaberne en saadan smak, hvad livets strøm,

i Salems stad. Vi har tid rar, men kort, kjøp den, vær snar.

O, skulde vi ei hjertelig dog elske, ære, tjene dig.

Bevar vor sjæl, Immanuel, far venner, far nu vel !

Stengt for kommentarer.