«beskrivelse over hans nielsen hauges reiser, vigtigste hændelser og tildragelser»..

 

tilligemed en Fortælling om de forskjellige Religions-Partier, han paa sine Reiser er bleven erkyndiget om, samt et kort Hoved-Indhold af hans egne Religions-Begreber eller Troes-Bekjendelse. I 3 Dele. Beskrevet af ham selv. Christiania 1816. Trykt hos Chr. Grøndahl. Chra. 1858. Chra.1914. (Tysk oversettelse Chra. 1819).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forerindring.

I det første Skrift, jeg foretog mig at skrive til Lærdom for Andre, forfattede jeg ogsaa min egen Løbebane, om hvad der var vederfaret mig indtil mit 25de Aar, som fyldtes i Aaret 1796. Jeg har vel ogsaa siden optegnet Noget om min Sjels Følelser, og hvad der hører til min Aands indvortes Idrætter, der paa en Maade kan kaldes min aandelige Løbebane, men som ei er bekjendtgjort ved Tryk. Jeg vil nu her beskrive mine Reiser og det fornemste af hvad der paa samme er vederfaret mig fra den Tid jeg ligsom blev udmærket og traadte frem paa denne Verdens Skueplads, og indtil nu.

Dertil har jeg føiet en kort Oversigt over de forskjellige alvorligsindede Religions-Partier som jeg har antruffet, og endelig tilføiet min egen Troes-Bekjendelse om hvad jeg selv anseer for Hovedindholden af Christi og hans Apostlers Lære og den rette Mening af vor Evangelisklutherske Religion.

De fleste af mine Læsere er det bekjendt, at jeg ikke er studeret, og derfor ikke skriver lærdt; men da jeg veed, at det alligevel kan være interesserende for Nogle, og adskillige have endog tilskyndet mig hertil, saa har jeg ei villet lade mig afskrække fra dette lille Verks Udgivelse, hverken ved Tanken om Mangel paa god Stiil og Sprog, hvilket jeg haaber Velsindede undskylder, eller derved, at jeg for dette som for meget andet kan bekomme Daddel, ja vel endog Bespottelse; herimod trøster jeg mig ved Selvbevidstheden om min gode Hensigt. Saameget vil jeg kun sige til min egen Undskyldning, at hvad de 2 første Dele af Skriftet angaaer, da har jeg af al Evne beflittet mig paa at fremsætte Sandhed; thi hvad jeg ei nøie har kunnet erindre, har jeg heller villet udelade, og de der har været nærværende paa de Steder, hvor det har passeret som jeg her beretter, veed at det forholder sig saaledes, som det her er beskrevet; og hvad den 3die og sidste Deel angaaer, da veed jeg selv, som og er for Gud bekjendt at jeg derudi har talet mit Hjertes Sprog, og kan sige med hiin Apostel, at jeg efter denne Lærdom tjener saaledes mine Fædres Gud, at jeg troer alle de Ting, som ere skrevne i de hellige Skrifter. Apg. 24,14.

Hvornæst jeg forbliver enhver retsindig Læsers tjenstberedvillige Tjener i alt hvad som Ret og Godt er.

 

§ 1.    Ved St. Hansdagstid 1796 reiste jeg til Christiania, henved 10 Mile fra mit Fødested, for at faae trykt en evangelisk Levnetsregel, hvoraf jeg, uagtet al Eftersøgning, dog ei har fundet flere af det forrige Oplag, end det eneste Exemplar jeg havde; tillige leverede jeg til Trykken det første af mig selv forfattede Skrift, Kaldet Betragtning over Verdens Daarlighed. 

§ 2.    Da jeg havde formaaet Bogtrykkeren til dette Arbeide, reiste jeg hjem igjen; derpaa begyndte jeg at skrive paa et andet Skrift, kaldet Forsøg til Afhandling om Guds Viisdom. Disse Skrifter forfattede jeg meest i mine Hviletimer fra Bondearbeide, medens mine Medarbeidere hvilede.

§ 3.    Om Høsten reiste jeg til Christiania igjen for at paaskynde de førstnævnte Skrifters Trykning, hvorfor jeg blev i Bogtrykkeriet i 3 Maaneder, ved hvilken Leilighed jeg lærte noget at trykke, samt ogsaa at indbinde Bøger. Deretter reiste jeg hjem igjen kort før Juul, og anvendte da al Flid paa at faae indbundet og udbredet disse Skrifter. Hensigten  med denne min Bestræbelse kan sees af bemeldte Bøgers Fortaler.

§ 4.   Straks efter Nytaar gik jeg til Moss, Christiania og Drammen for at faae Bekjendtskab med nogle religieuse og fortrolige Mennesker, og faae Bøgerne videre udbredte. I Stæderne og paa Veien yttrede jeg ved Samtale med Folk, hvad der laae mig om Hjertet : Lyst til at tale om Guds Villie, og hvorledes vi, efter den Overbeviisning jeg fandt i mit Hjerte, overensstemmende med Guds aabenbarede Ord, skulde indrette vort Levnet og Vandel saaledes, at vi kunne leve lykkelige og tilfredse her, og have grundet Haab om Salighed hisset.

§ 5.    Ikke vil jeg dølge, at jeg paa ethvert Sted jeg vandrede, ja hos ethvert Menneske jeg traf, særdeles dem jeg opholdt mig hos nogen Tid, lagde nøie Mærke til deres Sindsstemning, deres Taler, Levemaade, Klædedragt, kort sagt : deres ind- og udvortes Væsen, saavidt jeg kunde fatte samme; heraf gjorde jeg en Følgeslutning, paa hvad Maade  jeg bedst skulde træffe og lede deres Opmærksomhed paa min religieuse Hovedhensigt : at vække i deres Hjerter høi Agt for Gud og hans Ord. Characteren hos Folket paa disse Grændser syntes mig omtrent at være denne : I min egen Fødebygd og tilgrændsende Sogne, saavelsom Aggers Sogn vare Klæder af udenlandske Tøier alt meget komne i Brug, andre Steder vare, især paa Mandfolkenes Side, en mere simpel Nationaldragt; men saa syntes jeg ogsaa i den Tid, at i Smaalehnenes Amt, især i den Cirkel jeg var født, sporedes lidt mere Cultur, end i de andre tilgrændsende Egne : Folket udmærkede sig ved Selskabelighed og Godgjørenhed; dog er endeel nidske og uoplyste, andre har sin Lyst i Stads og Vellyst, nogle i Gjerrighed og andre i Drukkenskab. I Aggershuus og Budskeruds Amt, fandt jeg mindre Interesse for mit Hjertes Attraae; dog fantes ogsaa der nogle, som med mig fattede Lyst til det Bedre; men i Almindelighed yndedes her mindre religieus Læsning end i Smaalehnene, hvor der gaves mange i min Vandringstid, som holdt sin Huusandagt; hvorimod i Byerne paa disse Grændser, stødte mig megen Letsind, Forfængelighed, samt Fritænkerie og stor Foragt for Religionen; ikke saa faa fandtes dog som viste sig venlige og godgjørende, og en og anden fandt jeg gjerne i hver Stad, som forenede sig med mig i Christie Troe.

§ 6.    Efter denne Tour tog jeg atter hjem til mine Forældre paa Gaarden Hauge og arbeidede hos dem. Søndagen gik jeg til Kirken og efter Prædikenen talede med adskillige, deels om det Præsten havde sagt, deels om vor Børnelære. Jeg blev nu deels mundtlig deels skriftlig anmodet om fra Forskjellige her og der omkring i Bygderne og Stæderne at komme til dem, hvilket jeg gjorde, og talede med dem om vore Christendoms Pligter, og Belønning for de sande Troende. At i denne Tid allerede vilde møde og mødte Bespottelser og Modsigelser, det var jeg ikke fremmed for, men saae af Historien, at det almindelig var gaaet saa med dem som havde foragtet og forladt Lasternes vei, og stræbt at følge Christi Lære.

§ 7.   Sommeren 1797 foretog jeg mig en Reise til Holmestrand, Tønsberg, Bragnæs og Kongsberg, og derefter hjem igjen.

§ 8.   Om Høsten reiste jeg til Fredrikshald; til Fredriksstad havde jeg kun 1/2 Miil, og var ofte der. I de flæste Stæder fik jeg Bekjendtskab med en og anden, som fattede Fortrolighed til mig og jeg til dem.

§ 9.    Tredie Juledags Aften var jeg hos en af mine Beslægtede ved Fredriksstad, hvilke havde buden mig til sig; medens jeg stod og talede med Denne og nogle andre Mennesker, som ogsaa vare der, kom Præsten Hr. F—- med en Lieutenant og 3 Soldater, og spurgte, hvad jeg udrettede; mit Svar var : at jeg talede om at forsage ugudeligt Væsen og verdslige Lyster. Præsten bød jeg skulde følge ham, hvilket jeg gjorde; hvorpaa de leverede mig ind i Fredriksstads Hovedvagt, hvor jeg blev sluttet i Arrest. Da jeg selv som Lensmandskarl henhørte under den civile Jurisdiction, saa ytrede jeg Forundring over, at jeg skulde hensættes under militair Vagt, og der var dem som ytrede, at Soldaternes Grovheder og Forbandelser  skulde bringe mig paa andre Tanker; men jeg kom i Tale med dem og endeel begyndte at komme i Tanker ved mine Ord, saa de græd over sine Synder; Andre gaves derimod, som i heftig Vrede, truede at lægge et Træstykke i min Mund for at stoppe den, samt binde og slaae mig. Jeg svarede : at de vil saa gjøre, da har jeg ikke seet noen saa været medhandlet; dette blev da ikke noget af, men de kastede mig i et Hul, kaldet Buret, der sang jeg og Soldaterne hørte derpaa med Bevægelse.

 

Stengt for kommentarer.