slekten ødegaard i kleive

 

– hentet fra H.G. Heggtveit : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Chra. 1912-1920.

 

Fra s. 240 – 241 :

Paa Ødegaard i Kleive boede ogsaa en Familie, som fik stor Betydning for det kristelige Liv i Sognet og Omegnen.

I 1822 eller kanske lidt senere kom en troende Pige ved Navn Kjersten Fossen fra Kvikne i nordre Østerdalen til Ødegaard en Paaskelørdag og bad om Husly.

Det fik hun Tilsagn om af Konen, der havde flere voksne og halvvoksne Børn. Ved den tilreisende Kvindes Sang og Samtale om Kvelden blev hele Familien vakt og førte fra den Tid et alvorligt, lysende Kristenliv.

Sønne Knut Ottersen, født 1797, blev 4. Juli 1824 i Visdal Kirke gift med Kari Hanset fra sidstnævnte Sogn. Hun var født 1799 og stod Myklebostadfolkene nær, da hun var vakt ved Kristoffers Virksomhed. Det er ogsaa sagt, at denne Forbindelse kom istand ved deres Medvirken.

Men dette lovende Ægteskab blev braat afbrudt ved Knuts Død, antagelig det følgende Aar eller maaske 1826. Hans Enke Kari blev anden Gang gift  24. Januar 1827 med Iver Kristensen Vangen fra Nordre Fron i Gudbrandsdalen, født der 1794. Ogsaa han hørte til Hauges Venner og var allerede dengang en alvorlig og dygtig Guds Ords Bekjender.

Vaaren 1827 eller kanske 1828 tog Knud Bostad fra Bolsø, født 1806, ind til Ødegaard som Tjenestegut, og det varede ikke længe, før han blev grebet af de derværende varmhjertede unge Kristnes Bønner, Samtaler, Sang og hele Maade at være paa. Nogle Maaneder senere blev Knut (d?) sygelig, og hans yngre Broder Syvert, født 1808, byttede med ham for at tjene der Aaret ud.

Ogsaa han gjorde samme aandelige Oplevelse. Da han kom hjem Vaaren efter, sagde han til sine Søskende paa Lillebostad, at han var kommet paa andre Tanker om den rette Gudsfrygt og fortalte saa om Ødegaardsfolkene og Livet der. Hans Søskende blev ved hans Paavirkning ogsaa grebne af Sandheden.

De Søndage, der var Prædiken i Kleive Kirke, reiste hele Søskendflokken did for idetmindste at faa tale med Ødegaardsfolket. Enkelte Gange hændte det, at den bekjendte Haugianer Trond Grendahl fra Øre indfandt sig, og da blev der efter endt Gudstjeneste Opbyggelse paa Ødegaard. De Unge fra Lillebostad ventede da til Sammenkomsten var over og reiste saa hjem igjen Nat til Mandag.

Bostadbørnene spurgte straks efter sin Vækkelse Iver Ødegaard og Trond Grendahl, om de vilde besøge dem; alle var nemlig saa bekymrede for Forældrene, der levede hæderlig og stilfærdig, ja brugte endog Guds Ord om Søndagene, men eiede vistnok ikke det sande Liv i Gud.

De fik det Raad at bede de Gamle om Tilladelse, og hvis Arne og Ingeborg samtykkede, skulde de gjerne komme en Helg. Først spurgtes Moderen, som svarede : «Jeg har hørt, de skal være saa glade i god Mad, de Folk, saa jeg kan vel ikke stelle dem, jeg !»

Børnene fortalte da, hvorledes de under sine Besøg paa Ødegaard ofte blev beværtede med «Grød og Mælk» til Aftens, saa dermed var det ingen Nød. De fik Forældrenes Samtykke, og en Søndag, der var Gudstjeneste i Kleive, drog de i Baad indover til Kirken, og Dagen blev bestemt efter Samraad med Iver Ødegaard. En Lørdagskveld kom da Trond Grendahl, Iver Ødegaard samt Paul og Kari Sodnak til Lillebostad, hvor de blev hjertelig modtagne.

Om Kvelden talte Mændene med Husfaderen Arne angaaende Gaardsstel, Skogdrift og Sjøbrug; Kari Sodnak pratede med Hustruen Ingeborg om Kvægrøgt, Husstel og en Kones Gjerning i det hele.

Herover blev baade Arne og Ingeborg svært Forundrede, da der var blevet sagt, at Haugianerne ikke havde Interesse for andet end god Mad og at læse, synge og bede. Om Aftenen holdt de Fremmede Andagt og Søndag Opbyggelsesforsamling.

Fra den Tid kom Forældrene til Sindsforandring, og fra nu af blev ogsaa Lillebostad i vid Omkreds kjendt som et «Pilegrimes Hvilested». De anseede Lægmænd M.I. Wefring og A.N. Haave var der gjentagne Gange og en Række andre bekjendte Guds Ords Bekjendere. Og mange har sagt, at baade de af Børnene, som blev hjemme, og de, som flyttede ud, bragte «Kristi Vellugt» med sig.

Saaledes viste disse Familiers Kristendom sig at have Surdeigens Art.

Iver og Kari Ødegaard og de andre arbeidede ufortrødent paa samme stilfærdige, beskedne, men virkningsfulde Maade. De var aandelige Lyspunkter for andre rundt omkring. Iver Ødegaard døde i Troen paa sin Frelser 16. Juli 1852 i en Alder af 58 Aar; Hustruen Kari levede til 4. Februar 1883, da ogsaa hun fik fare bort i Fred, 82 1/2 Aar gammel.

Deres Børn «var sjelden benaadede». Sønnen Kristen Ødegaard var den mest fremtrædende af dem alle : «en begavet og virksom Guds Ords Bekjender og stø i sin Vandel, ret en Pillar». Han døde, saavidt vides, i Christianssund Vinteren 1899.

 

 

 

 

Stengt for kommentarer.