haugianerne i gol og næs i hallingdalen : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Anden Del.

 

– fra s. 577 – 578 :

I Gol boede i Hauges Dage ikke faa kristelige Venner, som nedigjennem Tiden indtil omkring 1850 i aandelig Henseende virkede som et Lys og Salt.

En af Lederne var den tidligere omtalte rige Gaardbruger Guttorm Kolbjørnsen Hovtun; men han døde omtrent paa samme Tid som Hauge.

Finnesgaard, der laa i en afsides Del af Sognet, var ogsaa et anseet Vennested lige til Tidsrummets Slutning. Her omtales særlig konen Anne som en begavet, alvorlig, kristeligsindet og meget gjæstfri Kvinde; hun øvede ogsaa stor Godgjørenhed mod Fattige.

Aandsbeslægtet med hende var Birgit Røtnem. — Ved Virksomhed af mange Tilreisende og en Del yngre Lægmænd gjenoplivedes det kristelige Liv i Gol, saa der til de ældre Venner føiedes adskillige Nyvakte. Nede i Dalen i det nuværende Næs Prestegjæld fandtes i Treti- og Firtiaarene kun et sparsomt kristeligt Liv; der levede enkelte Haugianere spredte hist og her, — det var alt.

Folket synes idethele at have været haardt og uimodtageligt. Det henvises til, hvad der tidligere er sagt om Ole Strømstad, som i tre Dage vandrede rundt her uden at faa hverken Mad eller Husly mod Betaling og holdt paa at gaa tilgrunde; da endelig traf han en medfølende Familie, som tog sig af ham.

Noget lignende, skjønt ikke fuldt saa graverende, fortæller M.I. Wefring, at han og A.N. Haave oplevede i samme Egn : «Vi var inde paa flere Gaarde i Næs for at kjøbe Mad; men overalt blev vi mødt med et afgjort Nei; ved Slutningen af Dagens Vandring blev jeg saa træt og sulten, at jeg ravede hid og did som en drukken Mand.. Om Aftenen kom vi til en særdeles hyggelig Familie, der gav os den Pleie, hvortil vi trængte, og var taknemmelige for en Andagt, vi holdt om Aftenen».

Stengt for kommentarer.