haugianerne i gran paa hadeland : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Anden Afdeling. Christiania 1912-1920.

 

– fra s. 609 – 610 :

Det store Grans Prestegjæld paa Hadeland var ikke meget berørt af den haugianske Vækkelse.

«I over et halvt hundrede Aar var Sognepresterne her i mere eller mindre Grad udprægede Rationalister».

«Hjerterne var i den største Del af Prestegjældet idethele i en forunderlig Grad ikke blot bortvendte fra Herren, men fyldte af Had mod Sandheden, som trods al Modstand dog havde begyndt at rykke dem ind paa Livet».

Som en Frugt af Hauges og enkelte af hans Venners Virksomhed var nogle vundne hist og her; det blev Lyspunkter, som fik sin Betydning. Særlig var dette Tilfælde i den Del af Gran, som støder til Jevnaker.

Blandt andre fandtes her to Familier, som øvede ikke liden Indflydelse og ved Ord og Eksempel forberedede bedre og lysere Tider i aandelig Henseende.

Det var Gaardbruger og Uhrmager Iver Jensen Vienbraaten og hans Hustru Kirsti og især Gaardbruger Jens Jensen Kittilsrud. Sidstnævnte skal være født omkring 1775; han blev ved det nittende Aarhundredes Begyndelse gift med en troende Kvinde, som hed Birthe; de var begge vakte, enten ved Hauge eller John Hansen Sørbrøden.

Manden var begavet, energisk og virksom baade timelig og aandelig og holdt i omkring 50 Aar Opbyggelser i Gran, Jevnaker og de omliggende Prestegjæld. Det opgives af en Tilstedeværende, at han henimod Slutningen af Tretiaarene gjentagende holdt Opbyggelser paa Modum og Eker.

Datteren Else, der opgives født omkring 1810, fulgte med og deltog i Faderens Opbyggelser ved sin vakre Sang. Hun pleiede ogsaa af og til at holde Bøn og Samtale med Kvinderne, især de yngre, om deres Saligheds Sag.

Senere blev hun gift med en troende Lærer i Skouger ved Drammen, flyttede mange Aar efter med Mand og flere voksne Børn til Amerika, hvor de vistnok nu er døde.

Faderen, Jens Kittilsrud, fortsatte sit trofaste Arbeide for Guds Rige indtil omkring 1850; hans Dødsaar er for Tiden ubekjendt.

Fra omkring 1837 blev han støttet af tilreisende Lægmænd som Rasmus Amlien, Elling Eielsen og enkelte yngre Haugianere i Lynner (Lunner/red.), Jevnaker.

— Den egentlige Banebryder for det aandelige Liv og al kristelig Virksomhed i Gran blev dog Kirkesanger Ole Larsen, født den 15. Februar 1820 (Meddelelse fra Sønnen, Kirkesanger Anders Olsen og Oplysninger fra Dattersønnen, Universitetsdocent Oluf Kolsrud. Mangeaarigt personligt Bekjendtskab).

– les mer om Ole Larsen her :

 

Stengt for kommentarer.