haugianerne i hallingdal

 

– om dette skriver H.G. Heggtveit kort på s. 233 i sitt verk : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie» (1912-1920) :

 

Der var faa Egne, hvor den haugianske Bevægelse fik den Indgang, slog saa dybe Røtter og bar saa skjøn og varig Frugt, som i Hallingdal. Særlig gjelder dette de øvre Bygder. Blandt de kristelige Kvinder der fandtes flere, som holdt Opbyggelser, hvoraf her skal omtales et Par. (Les om Guri Olsdatter her og om Karen Odland her).

 

– Heggtveit skriver videre om Haugianerne i Hallingdalen på s. 572 i «Haugianismens Tid. Anden Afdeling» :

Det samme (som i Nummedal) gjælder ogsaa Hallingdal. I det øverste Prestegjæld, Hol, var Brødrene Lars Henriksen Paulgaard (1805 – 1885) og Knud Henriksen Dybsjord (1809 – 1866) i dette Tidsrum de mest anseede Ledere; deres Liv og Virksomhed er allerede før fremstillet.

I Aal og Annekset Torpe tog det kristelige Liv ikke lidet Opsving ved Virksomhed af mange tilreisende Haugianere som D. Arnesen, A. N. Haave, Elling Eielsen, M.I. Wefring, J.N. Fjeld, Helge Eriksen Hagene og andre i Forbindelse med Egnens egen Lægmænd.

Flere af disse er tidligere skildrede. Endnu maa nævnes i Hovedsognet Hermund Breien, hos hvem der holdtes stadige Sammenkomster og var et gjæstfrit Sted. Han flyttede senere til Skouger (Skoger/red.) ved Drammen, hvor han døde.

Et bekjendt Vennehjem var ogsaa i denne Tid hos Ole Larsen Bjella og Hustru, der var kommet fra Sjønne i Nummedal; «Hauge havde faaet Ægteskabet istand, og de levede som Børn sammen».

Som den ældste i Torpe omtales Johannes Tretterud, en af Hauges personlige Venner. Han var ogsaa tilstede ved Opbyggelsen paa Helling i Aal, da Hauge blev arresteret og ført til Lensmandsgaarden Sundre og indsat i Arrest i den bekjendte gamle Thingstue; han var ogsaa Øienvidne til det dramatiske Optrin mellem Lensmandskonen Richter under den senere Dansemoro der. Disse Begivenheder fortalte den Gamle ofte levende og gribende under dyb Bevægelse. «Han var en Israelitt uden Svig».

— Foruden sidstnævnte fandtes i samme Sogn en Haugianer ved Navn Erik Engebretsen Opheimsjordet, hos hvem der stadig blev holdt Opbyggelser, naar Lægprædikanter kom til Bygden.

 

Stengt for kommentarer.