haugianerne i trysil : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.

– les også om Haugianerne i annekset Tyldalen her :

 

– fra s. 677 – 679 :

Til det afsidesliggende Trysil ( Meddelelser og Oplysninger fra mange samtidige Haugianere, især i nordre Østerdalen. Samtidige Breve) kom Haugianere sjelden i ældre Tid.

Det kan nu ikke oplyses, om nogen af dem besøgte Bygden før 1814. Saavidt vides, kom Elling Eielsen engang did ved Midten af Trediveaarene. I 1839 virkede Daniel Arnesen og M.I. Wefring der en Tid under stor Tilslutning.

Lidt senere holdt Styrker Eielsen og Torger Bleken Opbyggelse der. Presten i Trysil fra 1830 – 1842 var P.I. Dybdahl, en alvorlig kristelig Mand, som udførte et banebrydende Arbeide i disse Menigheder, baade paa Skolens Omraade og naar det gjaldt at vække og nære det kristelige Liv og lede det i sunde Spor. Han stod ogsaa i et fortroligt Forhold til Haugianerne og Vækkelsen.

Fra den Tid var der ikke faa Tronde i Trysil; de ældste er dog nu alle bortdøde. — Nordligst i Østerdalen ligger Tolgens Prestegjæld. Her fik den haugianske Bevægelse tidlig Indgang baade i Hovedsognet og Annekset Vindgelen. Paa begge Steder var der mange Vakte, især sidstnævnte Sted. Det kristelige Liv var en Magt i disse Bygder; derfor kunde man hindre de kraftige Forsøg, som gjordes for at indføre den rationalistiske «Evangelisk-kristelige Salmebog».

Den betydeligste og mest virksomme af Vennerne i den ældre Tid var Sara Ousten, født 1777, død allerede 1822. Hun er tidligere omtalt.

I Treti- og Firtiaarene tiltog Vækkelsen ved mange tilreisende Lægprædikanters Virksomhed og udviklede sig sundt og kraftig.

Ogsaa i det ensomme Kvikne, lige op paa Fjeldhøiden mod Trondhjems Stift, blomstrede i Hauges Dage et vakkert kristeligt Liv, om de Troende end ikke var mange i Tal. Vi minder om Mette Fossen, der omkom i Orkla 1812. Hendes begavede Datter Kjersten gik i Moderens Fodspor. Hun var født 1784 og døde 1875. Deres Liv og Virksomhed er tidligere skildret.

Her levede som Gaardbruger i Annekset Indset sin længste Tid Ingebrigt Flotten, født 1818, udeksamineret fra Klæbo Seminar 1843 med bedste Karakter. Han udgav i Trondhjem 1867-1868 «Kirkelig Tidende for kristeligt Lægfolk«, et Blad, der indeholder mange gode Artikler baade af ham selv og andre. Det havde heller ikke liden Udbredelse.

Noget senere og til henimod vore Dage har Kirkesanger B. Eithun virket her som Lærer og Lægmand. Baade i Tønset og Annekset Tyldalen blev en hel Del Vakte i Hauges Dage og senere. Disse Bygder besøgtes ogsaa flittig af tilreisende Lægmænd.

Blandt de ældste i Hovedsognet nævnes Besvend Holen og Guri Moen, siden bedst kjendte som Bersvend og Guri Holen. Deres vakre og trofaste Ungdomskjærlighed er gribende skildret af Foged N.R. Østgaard i hans Bog : «En Fjeldbygd. Billeder fra Østerdalen«. De kaldes her Bersvend Trøen og Ragnhild Tjønmoen og er Hovedpersonerne i Fortællingen. Paa Holen levede de et langt, gudfrygtigt Liv i trofast, hengiven og opofrende Kjærlighed lige til det sidste. De sluttede sig tidlig til den haugianske Vækkelse; tilreisende Lægmænd og bekjendende Kvinder fandt her i det lille, vakre, velstelte Hjem en hjertelig og gjæstfri Modtagelse. De virkede ogsaa selv gjennem kristelige Samtaler og en lysende Livsvandel. Hun levede til omkring 1883; men hendes Mand var da for længe siden død.

— Gamle Landhandler Peder Tangen og Hustru Anne Kirstine Neby «elskede Sandheden og tog gjerne imod Venner». Han havde ved store Forretninger erhvervet sig en betydelig Formue. «Som Tak herfor bekostede han Tangen Kirke i Stange opført», har Datteren, Fru Martha Gravaune, sagt.

Christen Borgersen Dahler, født paa Eker 28/12 1796, og Hustru Ingeborg Marie Olsdatter, født i Gjerpen 15/9 1791, tilbragte her sine sidste Aar. Hun døde 13/7 1872; han levede til 1/10 1879. Deres ældste Datter Helene var gift med Landhandler Melchior Tangen, og hos disse nød de Gamle en god Alderdoms Hvile.

Sidstnævnte Ægtepar sluttede sig ogsaa til den haugianske Vækkelse og støttede den. Deres Hus var et kjært Vennehjem.

Adskillige af de ældste Haugianere paa Tønset reiste vidt omkring for at bekjende sin Tro, ja var endog i Danmark.

Flere udvandrede til Maalselven og Bardodalen og boede der Resten af sit Liv.

I 1837 holdt Nils Optun fra Lyster Opbyggelse i Tønset under stor Tilstrømning, og flere blev vakte. Han blev arresteret; men Vennerne samlede sig udenfor Arresten, sang Salmer og øvede et sligt Press paa Øvrigheden, at han blev løsladt og kunde fortsætte sin Virksomhed.

Af de gamle Hauges Venner her har nogle levet til senere Tid.

Blandt de noget yngre nævnes Engebret Bangen, født 21. Januar 1821. Han virkede ikke lidet ogsaa udenfor Bygden «og døde som en stø og varmhjertet Kristen Vinteren 1880». Det samme gjælder Simen Olsen Utby, født 23. Januar 1813. Han var flere Gange i Opdal, Rennebu, Meldalen, Strinden, Christianssund og andre Steder, men arbeidede mest i Hjembygden; «en barnlig, kjærlig Aand var stærkt fremtrædende hos ham», siger en af de Gamle. Han døde i Fred omkring 1882.

Nils Riseggen har ogsaa talt Guds Ord flittig baade i Hjembygden og de tilstødende Egne; han paavirkede ikke mindst ved sin vakre, udtryksfulde Sang. Denne Lægmand døde omkring 1905.

Morten Lilleenget deltog ofte i Opbyggelserne ved Bøn og virkede en Tid som Bibelbud for Lutherstiftelsen gjennem Husbesøg, Andagter og Salg af kristelige Bøger. Han var en ivrig Kristen, en varm Missionsven samt forsigtig i sin Vandel.

Storthingsmand Lars Hektoen, født her 1832, «deltog ogsaa en Tid i Opbyggelserne og sluttede sig nærmere til Haugianerne , men holdt sig i de senere Aar stille».

Mange, baade Mænd og Kvinder, har været grebne af de Vækkelser, som gjennem Aarene har gaaet over Bygden, og der har lige til Nutiden været ikke lidet aandeligt Liv der.

Lærer Hans Trøen, født 1837, har nu meget længe været Haugianernes Leder paa Tønset. Han er en utrættelig Deltager i al kristelig Virksomhed sammesteds.

 

Stengt for kommentarer.