haugianerne i valders (valdres)

 

– hentet fra H.G. Heggtveit : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Anden halvdel. Andet Bind. Kristiania 1912-1920.

 

– les også om haugianerne i Valdres fra Heggtveits første bind her :

 

 

Fra s. 578 :

Rundt i de forskjellige Bygder i Valders var der i vort Tidsrum adskilling kristeligt Liv og Bevægelse baade af sund og usund Art.

Det henvises til, hvad der tidligere er skrevetherom i denne Bog paa forskjellige Steder. I Vang, det øverste Prestegjæld lige mod Filefjeld, fandtes vistnok mindst kristeligt Liv, men dog nogle spredte Familier og Individer, der virkede som aandelige Lyspunkter.

— I Østre Slidre «var Lærer og Kirkesanger Ole Robøle den betydeligste Leder»; men heller ikke her mærkedes nogen stærkere aandelig Rørelse; dog var «Søgningen til Opbyggelserne, især naar der kom tilreisende Lægmænd, meget god».

Ole Johannesen Robøle blev født 22. Juni 1822, Søn af Johannes Olsen og Hustru Ingeborg Nilsdatter Dahle. De kjøbte lidt senere Robøle og flyttede did. Sønnen voksede op som en kvik og lærelysten Gut, der imidlertid fik liden Skolegang og daarlig Undervisning. Efter Konfirmationen maatte han ud i Tjeneste blandt Fremmede og benyttede nu hver ledig liden Stund til selv at erhverve nyttige og nødvendige Kundskaber.

En velvillig, skrivekyndig Mand skar ind paa en Træfjæl Tallene samt Bogstaverne. Disse øvede han sig sent og tidlig for at lære ved at skrive paa en Skifersten, som han havde jævnet til en brugbar Tavle. Saaledes lærte han at skrive og regne. Sine Religionslærebøger læste han paany grundig og laante Bøger, hvor han kunde faa fat paa dem, især af Stedets Sogneprest, den bekjendte Storthingspræsident G.P. Harbitz (1802 – 1889), som var meget snil og hjælpsom.

Om Kvelderne sad han ved Skorstensilden flittig og læste, og hver Søn og Helligdag fordybede han sig i de Skrifter, han syntes særlig lærerige.

Herved tilegnede den unge Mand sig saa mange Kundskaber, at han i 1840 fik Ansættelse som Omgangsskolelærer i Vestre Slidre. Her virkede Robøle utrættelig til 1848, da han blev Lærer og Kirkesanger i Østre Slidre. Omkring 1850 overtog han tillige sin Faders Gaard Robøle, byggede nye Huse og drev den dygtig op. I 1853 giftede han sig med Guri Mikkelsdatter Rogne, født 29. September 1833.

Allerede tidlig siges det, at han blev kristelig paavirket af tilreisend Lægmænd samt Haugianere fra Nordre og Søndre Aurdal. Hele sit Liv var han paa mange Maader energisk og virksom. Ved enhver Leilighed søgte han at kjøbe Bøger, saa han tilslut eiede en forholdsvis righoldig Bogsamling, som han flittig benyttede; sin Skole passede han interesseret og dygtig og varetog de timelige Ting med Indsigt og Iver.

Foruden sit Gaardsbrug drev han ogsaa som Smed, Metalstøber, Signetgraver, Maler, Træskjærer og Bogbinder; han forstod at benytte Tiden vel. Efter omkring 40 Aars nidkjær Virksomhed i Skolens Tjeneste tog han i 1879 Afsked med Pensjon og levede til 5. Juni 1885. Hans Bøger blev nu paa Auktion spredt for alle Vinde. Hustruen døde 29. October 1905.

Stengt for kommentarer.