anne (tjødlingen) dahle : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.

 

– gjengitt på sidene 233 – 234 :

 

Hans (Nils Dahles/red.) Hustru, Anne Tjødlingen, født 1810, var liden af Vekst, af en helt forskjellig Karakter og sin Fader meget lig. Hun var uden Tvil langt mere begavet end Manden. Navnlig var hun i høi Grad skarpsindig.

Men derfor blev det hende heller ikke muligt at tænke saa vel om alle; thi dertil gjennemskuede hun al Underfundighed altfor klart. Og havde hun opdaget noget saadant, lagde hun ikke Fingrene imellem. Det stod derfor stor Respekt af hende; thi hun var ikke grei at komme ud for, da hun var en født «Dialektiker» og ei kjendte nogen Persons Anseelse.

Ikke saa sjelden havde hun ogsaa fat i de Vakte, naar hun opdagede Spor af «lurvet Moral». Og hun skyede heller ikke at give Prest eller Lensmand en Overhaling, naar hun fandt, at det tiltrængtes.

«Jeg husker saaledes endnu godt», skriver Sønnen, «en karakteristisk liden Episode fra min Barndom. Man var kommen til Kirken med et Husmandsbarn, som Presten nægtede at døbe, fordi Faderen ikke havde noget at betale med. Gudstjenesten var allerede tilende, da Mor blev opmærksom paa Sagen, idet hun saa Barnets Moder sidde og græde.

Hun betænkte sig ikke længe. Op til Sakristiet bar det, og den elendige Prest fik en kort, med saa fyndig Samvittighedsprædiken, at han straks gav sig over og kun raabte : «Bare kom med Barnet !» Folket, som allerede var ifærd med at forlade Kirken, men standsede, da de saa Mor styre sine Skridt mod Sakristiet, kom atter tilbage, og Kirketjeneren, der allerede havde hældt ud Daabsvandet, maatte hente nyt Vand.

Det passerede blev natuligvis Samtaleemne i Bygden i lang Tid, og det saa meget mere, som det var bekjendt, at baade Klokker og Medhjælpere først forgjæves havde forsøgt at tale Presten tilrette».

Hun havde usædvanlige Kristendomskundskaber. I sin Faders Hus modtog hun visselig den stærkeste kristelige Paavirkning; men det kom først til fuldt aandelig Gjennembrud, da hun saavidt havde naaet den voksne Alder.

Hun døde allerede 14. September 1856, kun 46 Aar gammel.

Hun og hendes Mand ligger begge begravne paa Heens Kirkegaard.

Deres Søn er den vidt bekjendte Missionssekretær, Pastor Lars Dahle, født 7. December 1843, der vistnok har arvet Faderens kraftige Legemsbygning, men sin Moders og Morfaders store Begavelse og aandelige Eiendommelighed.

 

 

Stengt for kommentarer.