marie løken : presentert av h.g. heggtveit

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.

– fra s. 683 – 685 :

De største og rigeste Bygder i Østerdalen synes at have været meget lidet berørt af Vækkelsen.

I Aamodt fandtes enkelte Haugianere, i Storelvedalen kjendes ingen, i Elverum kun faa Familier. Her vandt Hauge allerede flere under et Besøg i 1798; men de flyttede næsten alle ud af Bygden og blev siden et aandeligt Lys og Salt gjennem lange Tider paa de Steder, hvor de fæstede Bo.

Den mest bekjendte Haugianer i Elverum var vistnok fru Marie Løken (Min Biografi af Marie Løken i «Bymissionæren» No. 13 og 17 for 1905. Den hviler paa Meddelelser og Oplysninger fra Familien, mange Samtidige og eget Bekjendtskab), født 10. Mai 1827 paa Asla, der ligger i Veldre Anneks til Ringsaker Prestegjæld.

Forældrene var agtværdige, velstaaende Gaardbrugerfolk, der gav Datteren en god Opdragelse og Undervisning efter den Tids Forholde. Moderen, der var en dygtig og driftig Kvinde, sørgede for, at Datteren blev flink i alt kvindeligt Arbeide.

Denne røbede tidlig rige Aandens og Hjertets Gaver; da hun tillige var kvik, elskværdig og vakker, blev hun snart Sjælen i jævnaldrende Kvinders Kreds og morede sig sammen med dem som en glad Ungdom.

Allerede i Konfirmationsalderen blev hun paavirket af kristelige Lægmænd; men det svandt snart, og hun tumlede sig paany ind i Selskabeligheden og de kjære Fornøielser.

Nogle Aar senere lød atter Guds Kald alvorlig og kraftig til hende gjennem de gamle Haugianeres Opbyggelser. Hun forstod, at det nu var hendes aandelige Besøgelsestid og blev ved Guds Naade ikke alene vakt og omvendt, men af den trofaste Helligaand ført videre frem til Frigjørelse og Fred i Kristus Jesus.

Nu havde hun fundet den kostelige Perle, som hun solgte alt for at eie; men det kostede ikke saa lidet at blive tro mod sin Frelser, da baade Veninderne og især hendes brave Forældre baade ved kjærlige Overtalelser og strænge Ord, ja endog med Trudsler søgte at faa hende væk fra Sværmeriet, som de troede hun var fanget af.

Hun stod dog ved Guds Naade fast som en Klippe og virkede meget paa Forældrene og flere af sine Jævnlige baade ved Ord og Eksempel. Hun havde stor Frimodighed til at vidne om sin Tro og eiede en sjelden Evne til gjennem Samtale at paavirke, overbevise og vinde for Guds Rige dem, som hun kom i Berørelse med.

Saa skred Tiden hen, til hun 5. Juni 1849 blev gift med Gaardbruger Christen Pedersen Løken fra Elverum. Han var noget ældre end hende og omtales som en forstandig, stilfærdig og faamælt Mand, der i et haugiansk Hjem havde faaet en god Opdragelse og kristelig Paavirkning, uden at det dog dengang var kommet til noget aandeligt Gjennembrud med ham.

Han var en flink og driftig Gaardbruger og dertil almindelig agtet og anseet, hædret med flere Tillidshverv; Prestens Medhjælper var han saaledes i en lang Række af Aar.

Deres Ægteskab blev meget lykkeligt; der var det bedste Samarbeid og den fuldeste Forstaaelse mellem den kloge, sagtfærdige, dygtige Husbond og den rigtbegavede, livlige og energiske Husmoder, der igrunden var Sjælen i Huset og den, som øvede størst Indflydelse baade der og i Bygden uden derfor at skade sin Kvindelighed eller tilsidesætte de skyldige Hensyn til Ægtefellen.

Hver var virksom paa sin Kant, og Velstanden voksede sammen med Børneflokken. Hun havde en mærkværdig Evne baade til at greie alt kvindeligt Arbeide dygtig og hurtig og til at styre et Hjem og fylde det med en lys, god Aand.

Men var hun en Martha i Travlhed, saa søgte hun først og fremst Herren om Naade til at vaage og bede og bruge flittig Naadens Midler, saa ikke hendes Kristendom sløvedes, men voksede Troens rige Vekst. Derfor var hun ogsaa en Kristen, som Aar for Aar tiltog i Modenhed og Kristi Erkjendelse.

Det er let at forstaa, at en saa fast kristelig Karakter maatte øve stor Indflydelse, især paa sine Omgivelser. Hun havde den store Glæde at iagttage Guds Aands stille Gjerning hos sin kjære Mand, indtil det kom til fuldt, bevidst Troesliv med ham.

«Naar Vorherre faar os færdige, tar han os», sagde hun ved sin Mands Død i 1869.

Hendes Enkestand blev lang, og hun havde i mange Aar meget at staa i; men hun greiede alt med stor Dygtighed og Indsigtsfuldhed, fortrinlig støttet af sin ældste Søn P.C. Løken.

Sine mange Børn opdrog hun omhyggelig og sørgede for, at de fik en god Uddannelse; hun havde den sjeldne Lykke kun at have Glæde af dem og se dem i gode Stillinger. Hun ofrede sig ogsaa meget for dem og gjorde mest muligt for at skaffe dem Hygge.

I de mange Aar, hun boede i Elverum, var hendes vakre Hjem Midtpunktet for det kristelige Liv i Bygden.

Naar Haugianere eller yngre kristelige Lægmænd kom did, blev de altid vel modtagne paa Løken, holdt ofte Opbyggelser der og oplivedes og styrkedes ved hendes visdomsfulde og lærerike Samtaler. Hun fulgte med Interesse alt Arbeide for Guds Rige, særlig den indre og ydre Mission.

Udpræget kirkelig som næsten alle Haugianere stod hun i et sjelden fortroligt og et hjerteligt Forhold til Stedets Prester.

Af alle, som kjendte hende, blev hun omfattet med Høiagtelse, og den ærværdige Kvinde med det vakre Ansigt, der straalede af Kjærlighed og Fred, nød en enestaaende Anseelse og Tillid, kjendt som hun var næsten over hele Østlandet.

Enhver, som kom til Gaarden, blev modtaget med gammelnordisk Gjæstfrihed; mod Fattige var hun gavmild og overfor de kristelige Gjøremaal en glad Giver.

Det bør ogsaa blive almindelig bekjendt, at hun har været Model til en af Hovedpersonerne i Forfatterinden Margrethes (Fru Bolette Gjørs) Bog : «Anna Helsing», hvori der gives et smukt og i sine Hovedtræk sandt Billede af hende.

— Den livlige og virksomme Aands Kræfter blev dog efterhaanden udtømte, og Sygdom og Svaghed lagde sine Skygger over hendes sidste Leveaar.

Gjentagne Gange rammet af Slag og tilsidst berøvet Mælet «hensov hun i Troen paa sin Frelser 6. Februar 1905» og blev under overordentlig stor Deltagelse den 17. Februar næstefter begravet fra Elverum Hovedkirke.

Stengt for kommentarer.