marthe olsdatter gabestad : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et bidrag til dens Historie». Første Bind. Haugianismens Tid – Første Halvdel. 1796 – 1820. Christiania 1912-1920.

 

– fra s. 232 – 233 :

Et Sidestykke til den nys omtalte (Pernille Vold/red.) var Marthe Olsdatter Gabestad. Hun blev født i Trygstad (Trøgstad/red.)) Sommeren 1781; Forældrene omtales som agtværdige og stræbsomme Bondefolk med Agtelse for Guds Ord og Overbevisning om dets Sandhed.

Baade hun og hendes to bekjendte Brødre Torkel Olsen og Iver Olsen Gabestad blev tidlig vakte, og ligesom disse drog hun ud for at vinde Sjæle for Guds Rige.

Sammen med Pernille Christensdatter Vold reiste hun om paa Østlandet og over en god Del af det søndenfjeldske Norge for ved Sang, Bøn, Formaning og Samtaler at vække og paaminde sin sovende Samtid og pege paa den rette Veien til Livet. Da hun havde et beskedent, mildt, kjærligt og vindende Væsen, faldt dette heller ikke vanskeligt, og hun blev til Velsignelse for mange ved sine enfoldige og hjertelige Vidnesbyrd.

Da hun hørte om den kristelige Bevægelse i Jylland, fik hun ikke Rist eller Ro, før hun 1803, sammen med sin førnævnte Veninde, paa en almindelig Seilskude for derned, hvor hun opholdt sig i flere Aar. Ved Siden af Deltagelse i almindeligt Arbeide virkede hun flittig paa samme Maade som i Norge til sine Medmenneskers Frelse og blev selv opbygget og styrket ved Samværet med Troessøskende der.

Efter nogle Aars Forløb, antagelig omkring 1808, vendte hun tilbage til Norge, hvor hun tilbragte den meste Tid hjemme hos sine Forældre, men gjorde ogsaa kortere og længere Reiser for at besøge kristelige Venner, især i Drammen og paa Eker, hvor Guds Ild brændte stærkest i hine tunge Trængselsaar, da den kristelige Virksomhed næsten overalt ligesom var lammet.

Ikke længe efter blev hun gift paa Kongsberg med Rebslager og Mølleeier Lars Karsch, som antagelig havde lært hende at kjende under et tidligere Besøg der. Han var en velhavende og dygtig Mand, der nød almindelig Tillid, men delte ikke Hustruens Tro. Da han holdt hende strængt og nødig vilde slippe hende ud for at besøge Venner, levede hun paa Kongsberg et stille, indesluttet Arbeidsliv; hun omtales som meget driftig og dygtig i det Timelige.

Der var dog enkelte kristelige Familier, hun omgikkes, som Bogbinder Svennung Kopsland, Ole Herbjørnsen Berg, «Bispen», som han almindelig kaldtes, og maaske nogle flere. Af og til deltog hun ogsaa i kristelige Sammenkomster paa Stedet og var en flittig Kirkegjænger og Nadvergjæst. Man fik det Indtryk, at hun lige til sin Død var en kristelig Kvinde, der levede Troens skjulte Liv med Kristus i Gud. Hendes Vandel var eksemplarisk.

Trods sine gode timelige Kaar og travle Virksomhed var hun løst fra Verden. Kort før hun blev syg, ytrede hun til en af Hauges Venner, da hun havde været med sin Mand for at se paa et nyt Anlæg, han havde : «Jeg syntes ikke, det var mit !»

Ikke længe efter gik hun bort i Fred 13. Januar 1841 og blev begravet 21. Januar, 59 1/2 Aar gml. Hendes Ægteskab med Karsch var børnløst; hun omtales som en stilfærdig, blid, venlig og vakker Kvinde, der med Sagtmodighed og Kjærlighed omgikkes baade sin Mand og alle, hun kom i Berørelse med (Brev fra Broderen, Torkel Olsen Gabestad. Haugvaldstad, Opmuntring etc. S.45. Kongsberg Kirkebøger og især skriftlige Meddelelser fra fru Christine Thorkildsen, født Kopsland).

 

Stengt for kommentarer.