ragnhild blessum : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.

 

– fra s. 299 –

I nordre Gudbrandsdalen fandtes dengang en Række betydelige haugianske Kvinder med stor Indflydelse langt udenfor Hjemmet.

I Vaage Hovedsogn «boede den baade i sin egen og i videre Kredse bekjendte Ragnhild Blessum (Oplysninger fra Familien, Mari Bleken og flere samtidige Haugianere. M.I. Wefring, «Minder» Side 20-21). Hun var født i 1791 paa Gaarden søndre Raastad i Vaage, Datter af Anders Raastad og Hustru Kari Fillingsø.

De gav hende en saa god Opdragelse og Undervisning, som Tiden og Forholdene tillod det.

Sin Ungdom tilbragte hun afvekslende paa sit Fødested og Fillingsø, da Forældrene eiede begge Gaarde. Hun førte altid et eksemplarisk Liv og udviklede sig til en meget haabefuld, dygtig og driftig Kvinde.

Omkring 1818 indgik hun Ægteskab med Syver Johnsen søndre Blessum, der eiede sidstnævnte Gaard.

Straks efter blev hun vakt ved en af de derboende eller tilreisende Haugianere. «Hun talte ikke til Opbyggelse, men var en meget elskelig og alvorlig Kvinde, sagtfærdig og stadig i sin Vandel. Der var noget saa yndigt ved hendes Væsen; hun gik der saa stille og kjærlighedsfuld i Omgang med sine Folk, besjælet af en levende Omsorg for deres Sjæls Frelse, og havde ogsaa den Glæde, at flere Nærstaaende fattede et andet Sind. I sit Ægteskab var hun meget lykkelig; Manden var stille og sædelig. Han døde allerede i December 1826. Deres Hus var saa hyggeligt».

ragnhild blessum2Hun sad nu igjen som Enke i mange Aar. Den senere bekjendte Provst M.I. Wefring, der reiste gjennem Bygden som Lægprædikant straks over Nytaar 1834, skriver i sine Minder følgende om hende : «Hun var bekjendt for sin Godgjørenhed mod Fattige og i det hel for sin fromme, gudfrygtige Vandel. Hun var ogsaa et Lys og en Pryd for sit Hus og for alle, som hun kom i Berørelse med. Hun sad i god økonomisk Forfatning. Hvad der straks faldt i Øinene, da jeg traadte ind i hendes Hus, var den Orden og hjemlige Hygge, som udbredte sig over det hele; dette Træk af Renslighed og Ordenssands fandtes i fremtrædende Grad blandt Hauges Venner og øvede en ikke ringe Indflydelse paa Omgivelserne, der ved Eksemplet ansporedes til Efterligning. I Hovedsognet gaves dengang nogle faa, som hørte til den haugianske Vennekreds; men forøvrigt kunde man ei mærke nogen Vækkelse. Folkekarakteren forekom mig stiv og ubøielig og upaavirkelig i religiøs Henseende«.

Sit Hus og Gaardsbrug styrede Ragnhild Blessum med stor Dygtighed, indtil den ældste Søn kunde overtage Ledelsen.

Som de fleste Haugianere var hun meget gjæstfri. Mellem hende og den bekjendte Provst og Skolemand H.P.S. Krag var Forholdet det allerbedste; hun hørte endog ofte paa hans Konfirmandundervisning.

«Hver Mandag Konfirmanderne mødte», skriver Ivar Kleiven, «var der altid ogsaa ældre Folk tilstede. Børnene sad paa to Bænke, efter Alder og Kundskaber. Paa den tredie Bænk havde de Voksne taget Plads. Først gjennemgik Krag Lekserne med Børnene og gik derefter dybere ind paa de mere tunge Emner i Lekserne. Spørgsmaalene satte han da frem til Løsning af første Bænk; kunde de ikke give Svar, blev det taget op igjen for anden Bænk og naar de heller ikke magtede at finde Svaret, blev det rettet til tredie Bænk, hvor de Voksne sad.

Og da var det altid Haugianerkonen Ragnhild Blessum , som løste Spørgsmaalet, naar de andre stod fast; hun var en «gaaverik, dugande Kvinna». —

Ragnhild Blessum havde følgende Børn : Den ældste, John, var født 12. November 1819 og døde 26. Marts 1893 paa sit Fødested. «Han blev gift med en Kone, der var usædvanlig skarp; dette gjorde, at Ragnhild ikke fik det saa hyggelig i de senere Leveaar».

Hendes anden Søn, Anders, født 2. Marts 1822, «var en meget begavet og elskelig ung Mand», fuldmægtig hos Fogden i nordre Fron. Han døde i April 1863.

Datteren, Rønnaug, født 2. Juli 1824, blev gift med Eieren af Gaarden Formoe paa Sell, Anders Hansen, født 15. November 1810, død 5. Mai 1906, en søn af hendes bedste Veninde Marit Hansdatter Formoe. Hustruen Rønnaug gik bort i Juli samme Aar.

— Det yngste Barn var Datteren Kari, som blev født 5. Juli 1827 og døde kun 6-7 Aar gammel.

«Børnene var menneskelig snille, men om deres aandelige Liv kan intet bestemt siges».

Efter at have været Enke i henved 43 Aar døde Ragnhild Blessum i Troen paa sin Frelser den 2. September 1869 under et kort Besøg hos sin Datter paa Formoe; hun havde næsten intet Sygeleie.

Hendes Lig førtes tilbage til Blessum, hvorfra hun begravedes paa Vaage (Vågå/red.) Kirkegaard. Der staar en smuk Klebersten over hendes Grav.

— Hun var høi af Vekst, men ikke førbygget, havde brunt Haar der i senere Aar begyndte at graane lidt; Øinene var blaa, vakre og kloge. Ansigtet var furet, med et mildt, fredfuldt Udtryk, hvori der dog ogsaa blandede sig et Alvor, som altid var eiendommeligt for Haugianerne.

Stengt for kommentarer.