rønnaug eriksdatter amble : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.

 

– fra s. 673 – 674 :

Paa Gaarden Haug i Sands Anneks, nordre Odalen, fik Vækkelsen tidlig Indgang; to af Erik Hansens og Hustru Eli Olsdatters Børn blev vakte (Oplysninger og Breve fra samtidige Haugianere samt Enkefru Ambles Søn, Foged Ole Amble; H. Brun, «N.F.S.Grundtvigs Levnetsløb», 2. Bind, Side 310-311).

Den ældste Datter Kari blev først gift med en haugiansk Lægprædikant fra Lyster ved Navn Johannes Feigum, der døde i sine bedste Aar efter et kort Ægteskab; siden blev hun anden Gang gift med den bekjendte Hans Christoffersen Feigum, men døde omkring 1840.

Søsteren Rønnaug Eriksdatter, født 12. October 1785, var en Del yngre. Hun reiste til Sogn for at besøge sin nysnævnte Søster; det var, medens hendes første Mand levede.

Under dette Ophold blev hun kjendt med Thomas Olsen Amble fra Kaupanger i Sogndal; de blev gifte 5. Februar 1819.

Han var en høit begavet Mand, der døde 1822 som Klokker i Oslo, efterat han Aaret før havde stiftet Christiania Lærerforening, den første i sit Slags i Landet.

Enken sad nu igjen i trange Kaar med to Smaagutter, hvoraf den yngste, Erik, kun i kort Tid overlevede Faderen, medens den anden, Ole Amble, tilsidst blev Foged og naaede en meget høi Alder. Han døde Sommeren 1910. Denne Søn ofrede Moderen sig for med en rørende, selvhengivende Kjærlighed. Hun fik en liden Pension, som dog var helt utilstrækkelig til deres Livsophold. Men hun var en huslig, flink og økonomisk Kvinde, der især ved at spinde og væve for andre fortjente det nødvendige for sig og Sønnen.

I en Række af Aar boede de paa forskjellige Steder i og omkring Christiania, hvoriblandt en Tid hos Arnt Solem og Hustru Randi Andersdatter. Sidstnævnte var N.F.S. Grundtvigs ivrige Ven og Beundrer og paavirkede Rønnaug Amble i samme Retning med et saa godt Resultat, at denne lærte Grundtvigs Salmer fremfor alle andre, lærte en Hel Del udenad og fremsagde eller sang dem flittig senere til Opbyggelse og Glæde for sig selv og andre.

Da det lykkedes Sønnen at tage den juridiske Eksamen i 1842 og straks komme i Virksomhed, først Vestenfjelds og siden i Nordland, flyttede Moderen tilbage til Odalen, hvor hun boede hos sine Brodersønner, først paa Haug hos Ole og hans Hustru Gro og siden længst paa Breiby hos Anders  og dennes Kone Randi.

Den Gamle nød nu en velsignet Alderdoms Hvile, blev trolig økonomisk støttet af sin brave Søn og var selv stadig sysselsat med et eller andet Arbeide; Beskjæftigelse var ligesom blevet en Livsfornødenhed for hende.

Den elskværdige Rønnaug Amble ar lys, lykkelig og agtet af alle, som kjendte hende.

Hun døde paa Breiby i nordre Odalen 19. Februar 1873 og ligger begravet paa Sands Kirkegaard.

Stengt for kommentarer.