lars hansen stormoen : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Chra. 1912-1920.

 

– fra s. 674 –  675 :

Den egentlige Leder af den haugianske Bevægelse i Odalen var utvilsomt Gaardbruger og Lærer Lars Hansen Stormoen, født der 1777 («Minder fra gamle Dage i Odalen». Trykt som Manuskript. Kongsvinger 1914, Side 120 flg. Samtidige Haugianere).

Han var en evnerig, lærelysten og flink Mand, som Sommeren 1797 blev «omgaaende Skoleholder» i Moe Anneks, nordre Odalen, og havde som saadan at betjene hele Sognet, der da bestod af de nuværende Garvik, Fjeld og Knapper Kredse.

Lønnen for dette Kjæmpearbeide var dengang 12 Rigsdaler.

Omkring 1800 eller maaske før blev han grebet af den haugianske Vækkelse. Under Hauges Besøg i Bygden 1802 befæstedes han end mere i Sandheden. Hans nye, kristelige Opfatning traadte snart frem baade i Religionsundervisningen i Skolen og gjennem smaa Andagter i Husene. Han fôr meget forsigtig frem.

Ved sin «Omgang» paa Gaardene havde han god Anledning til at vidne om sin Tro ved at samle Husets Folk og de nærmeste Naboer til enkle Opbyggelsesstunder. Han læste for dem af Hauges Skrifter eller andre gode Opbyggelsesbøger, samtalte og forklarede nøie det oplæste og holdt en Bøn.

Leilighedsvis virkede han paa samme Maade i Næs, Solør og Stange.

Foged Høegh, der var en ivrig Modstander af «Sværmeriet», tilskrev Lensmanden, saa snart han fik Nys herom, og paalagde denne at have et vaagent Øie med Hauges Tilhængere i Bygden, saa de ikke «under Paaskud af Gudsdyrkelse og Opbyggelse» holdt Forsamlinger.

Lensmanden fôr da rundt og advarede, fremlagde Fogdens Skrivelse for Lars Stormoen og krævede en Erklæring af ham om sit Forhold til Vækkelsen. Denne vedkjendte sig, hvad han havde gjort.

Da Fogden fik Skrivelsen tilbage, blev den af ham forsynet med ny Paategning og sendt til Stedets Sogneprest, Hans Hansen Tulle, født i Hjørlunde paa Sjælland 1743, død i Odalen 1810. Denne stadfæstede, at Stormoen var Haugianer.

Under 18. Januar 1805  indberettede Fogden derpaa Sagen til Amtmand Bendeke og anholder om, at Læreren maa blive suspenderet fra sin Stilling og arresteret samt underkastet Forhør, for at han ikke mere skulde kunne virke som før.

Lars Stormoen blev saa efter Amtmandens og Provstens Bemyndigelse afskediget og sat under Tiltale for at have overtraadt den bekjendte Forordning af 13. Januar 1741 om gudelige Forsamlinger.  Der blev saa fra 11. Februar 1805 til 15. Oktober samme Aar afholdt ialt 9 Forhør, hvorunder baade Lars Hansen Stormoen og en Række Vidner blev indgaaende eksaminerede og Sagen nøie oplyst.

Det fremgik af Vedkommendes  og Vidnernes Udtalelser, at Tiltalte «i nogle Aar havde gaaet omkring i Odalen, Grue og Hof Prestegjæld og tildels uanmodet holdt Forsamlinger, hvori han oplæste og forklarede Tekster af Bibelen og Postiller eller Stykker af Hans Hauges Skrifter samt fremsagde Bønner, som han selv havde forfattet«.

Under Forhørene blev det tilfulde oplyst, «at Tiltalte ved sine Forsamlinger aldeles ikke har havt egennyttige eller skadelige Hensigter; men at han ved Samtale med Hans Hauge og dennes Tilhængere maa være bleven forledet dertil. Som Skoleholder har det vel været Tiltaltes Pligt at undervise Ungdommen og bidrage til al den Oplysning i Religionen, som han formaaede; men at undervise paa den omrørte Maade endog i fremmede Prestegjæld er udenfor Tiltaltes Virkekreds som simpel Skolelærer».

Under 26. November 1805 blev han dømt for nævnte Forseelse til at hensættes paa Vand og Brød i 4 Dage og betale Sagens Omkostninger.

Disse beløp sig til 11 Rigsdaler, altsaa næsten et helt Aars Skoleløn. Men der hengik lang Tid, før Dommen blev fuldbyrdet.

I 1814 fik Lars Hansen Stormoen det Hædershverv af sin Bygd at møde i Elverum som Valgmand for nordre Odalen, for at kaare Udsendinger til Rigsforsamlingen paa Eidsvold fra Hedemarkens Amt.

Og først to Aar efter, nemlig 22. Januar 1816, blev Lensmanden paalagt at virkeliggjøre Dommen over ham. Den fortjente og hæderlige Mand blev da indsat i Fængslet paa Lensmandsgaarden Kjølset i søndre Odalen for at sidde paa Vand og Brød i 4 Dage for ovennævnte Forgaaelse.

Sin Lærerstilling fik han aldrig igjen. Han levede siden som Gaardbruger paa Stormoen i Hjembygden og var altid en dygtig og driftig, agtet og anseet Mand.

Sin kristelige Tro og Hengivenhed for Hauges Venner holdt han fast ved lige til det sidste. Derfor fortsatte han ogsaa stadig med Opbyggelsesmøder og Andagter. Modstanden mod ham og Meningsfæller lagde sig efterhaanden, og der blev et godt Forhold mellem mange af de gamle Ledere og Presterne.

Lars Stormoen stod i et fortroligt og hjerteligt Forhold til de senere Prester i Bygden. Hans Kone fortalte endog, at hun engang ved Kirken hørte Presten sige til ham : «Kjære Stormoen, gaa nu du og tal for Almuen; du forstaar den Ting bedre end jeg !»

Efter et langt og trofast Arbeidsliv til Bedste for Sognet og hele Omegnen fik den tro Herrens Tjener gaa ind til sin Herres Glæde 1855.

 

Stengt for kommentarer.