andreas olsen berger : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821-1850.  Christiania 1912 – 1920.

– les også om Andreas Olsen Berger som Bibelbud i Lutherstiftelsen her :

 

– fra s. 671 – 672 :

Det ser ud til, at Eidsvold Prestegjæld baade i Hauges Dage og langt senere var lidet berørt af Vækkelsen. Men i Firtiaarene bar de tilreisende Haugianeres Arbeide Frugt; der blev en Del Vakte hist og her; deres Tal øgedes adskillig omkring 1850 og senere.

Den mest bekjendte og betydelige af Bygdens Lægmænd var utvilsomt Andreas Olsen Berger («Aftenposten» for 28. Juni 1917. Oplysninger fra ham selv. Personligt Bekjendtskab i en Række af Aar), født der 5. April 1833, Søn af Gaardbruger Ole Throndsen Berger og Hustru Anne Marie Gudmundsdatter Bjerknes.

De var oplyste og agtede Folk, der opdrog sin Søn saa godt, som Forholdene tillod det. Han gjennemgik Stedets Almueskole og tilegnede sig paa egen Haand ved Læsning og Selvstudium adskillige Kundskaber, som han, saavidt muligt, søgte at vedligeholde og udvide hele Livet; han var idethele alsidig interesseret, især for sin Bygds og sit Lands kristelige, kirkelige og politiske Forholde.

Tidlig hørte han ofte baade tilreisende og Egnens egne Haugianere holde Opbyggelser, og allerede omkring 1850 blev han grebet af Vækkelsen.

Han var i denne Tid og fremigjennem Aarene meget sammen med før omtalte N.J. Laache, hvilket blev af stor Betydning for hans aandelige Udvikling. Sammen med denne begyndte han at deltage i Opbyggelserne, fortsatte senere paa egen Haand og gjorde mange kortere og længere Reiser over hele Østlandet, indtil det offentlige Livs mange Krav lagde næsten helt Beslag paa hans Tid, Evner og Kræfter.

Særlig i Femtiaarene, men ogsaa langt fremover, var han en ildfuld, dygtig og meget afholdt Lægprædikant, der blev mange til Vækkelse og øvede stor Indflydelse paa det kristelige Liv, især inden Akershus Amt.

En Gjenklang af hans ældste Forkyndelse mærkes i en Sang, der tidligere var meget udbredt og sunget i Opbyggelser; første Vers lyder saaledes : «O du farefulde Vande ! Vel den Sjæl, som vaagen er, Og som dine Klipper ser, hvorved mange Sjæle strande, Taber Kronen af sit Sigte, Dødens Søvn gaar ind igjen; Troskab var der engang, men nu begynder den at svigte. O du farefulde Vande ! Ak, at jeg var iland Paa Himlens lyksalige, faste Strand».–

Efter at have deltaget længe med Faderen i hans Gaardsbrug blev Andreas B. i 1860 gift med Thora Nilsdatter Oulie, født 1836, Datter af Gaardbruger Nils Nilsen O. i Søndre Odalen. Han blev nu N.J. Laaches Svoger, da deres Hustruer var Søstre; derved blev Ungdomsvenskabet end inderligere.

I 1862 kjøbte Berger en Eiendom og drev den uafbrudt indtil 1900.

Som Gaardbruger kom han stadig mere og mere ind i det kommunale og offentlige Liv; særlig lagde Eidsvolds Kommune i Aarenes Løb stærkt Beslag paa hans «ualmindelige Administrasjonstalent». Han var saaledes Medlem af Formandskabet fra 1867 – 1910 og Ordfører i en lang Række af Aar.

«Som Opmand i Akershus Amtsthing viste Berger i de store Sager, som Oprettelse af et eget Asyl (paa Blakstad), det store, kostbare Broanlæg over Glommen ved Aarnæs og Oprettelse af egen Landbrugsskole, at han ved sin Stilfærdighed og Beskedenhed i Forbindelse  med stor diplomatisk Takt og Kløgt havde tiltvunget sig Amtsthingets udelte Respekt og Agtelse. Bergers rolige og saglige Indlæg i en ofte skarp Debat  havde en enestaaende Virkning».

Det hændte dog enkelte Gange, at han viste en mangelfuld Forstaaelse af berettigede Krav.

— Som Paaskjønnelse af hans langvarige, betydningsfulde Arbeide særlig for Eidsvold bevilgede Kommunestyret ham i 1915 en «Ærespension» paa 600 Kroner.

— Da den norske Lutherstiftelse i Juni 1868 begyndte sin Virksomhed, opfordrede Professor Dr. Gisle Johnson ikke længe efter Berger til at indtræde i denne Tjeneste som Bibelbud. Han fulgte Kaldet og virkede som saadan ved Siden af sine øvrige mange Gjøremaal med stor Anerkjendelse og Dygtighed gjennem en Række af Aar, særlig inden Akershus Amt.

Han blev derved godt kjendt med de kirkeligsindede Vakte i Omegnen og var blandt dem en stærkt benyttet og høit anseet Tillids- og Talsmand.

Fra 1855 til 1905, altsaa i fulde 50 Aar, valgtes han som Deputeret til Lægmands-, Missions- og kirkelige Møder af forskjellige Slags og deltog ikke sjelden interesseret, saglig og virkningsfuldt i Forhandlingerne. Hans dygtige, uegennyttige, mangeaarige Virksomhed havde den Følge, at han fra 1889 til 1897 repræsenterede Akershus Amt paa Storthinget. Her stod han Statsraad N. Hertzberg nær og arbeidede meget sammen med ham især i Kirkekomiteen.

Berger var 1879 Medlem af Dissenterlovkommissionen og deltog mange Aar i Lutherstiftelsens Bestyrelse m.m.

I 1896 blev han Ridder af St. Olafs Orden «for statsborgerlig Fortjeneste» og som Repræsentant for Akershus mødte han ved Kroningen i Trondhjem 1906 og fik der Kroningsmedaljen.

De senere Aar nød han en stille, hædret Alderdom og var mærkelig aandsfrisk og interesseret.

Sin Barndoms Tro fastholdt han inderlig og urokkelig lige til det sidste. Han bad i sin Ungdom i en Sang :

«Søde Jesu ! Lad mig finde Kraft udi dit dyre Blod,

Synden ret at staa imod, At den mig ei mer skal binde;

Og naar Tiden her er omme, Da vil du, af Davids Ætt, give mig Klenodiet.

O, hvor sødt til dig at komme Fra de farefulde Vande !

Ak, at jeg var i Land Paa Himlens lyksalige, faste Strand !»

Dette sit Ønske, haaber vi, at han ved Guds Barmhjertighed fik opfyldt, da han 27. Juni 1917 fredfuldt og stille lukkede sine Øine i Døden. Han blev under stor Deltagelse begravet fra Eidsvolds Kirke.

 

Stengt for kommentarer.