michael svendsen : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket  : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821-1850. Christiania 1912-1920.

 

michael svendsen1– fra s. 159 – 160 :

Samtidig med Haugvaldstad og en af dennes ældste og støeste Venner var Skrædder Michael Svendsen. Han blev vakt som ung ved H.N. Hauge; de Gamle vidste ikke andet, end at han havde boet i Stavanger ialfald fra Begyndelsen af det nittede Aarhundrede.

Han udmærkede sig ved samvittighedsfuld Troskab i at bruge de Evner, Gud havde givet ham, baade i sit jordiske og himmelske Kald. Det Ydre var skrøbeligt og ikke anseligt. han var middelshøi, spædbygget og saa mager, at han saa ud, som om han netop var kommet op af en Sygdom; Stemmen var ogsaa svag og lav, men Ord og Vandel præget af Ydmyghed og den største Varsomhed og Forsigtighed.

Derfor fik man Tillid til ham og blev tiltrukket af hans Oprigtighed, Ærlighed og Trofasthed; han var en»Israelit uden Svig». Sammen med Haugvaldstad talte han ofte paa Bedehuset, baade i det ældste paa Valbjerget og i det senere byggede i Nygaden. Om Søndagene og i Høitiderne pleiede han sammen med sidstnævnte eller en anden Ven at reise ud og holde Opbyggelser på Øerne i Fjorden, indover Ryfylke og Søndhordland eller østover Jæderen.

Sine Sammenkomster begyndte han med Salmesang og Bøn, hvorefter han læste en Prædiken i en Postille og føiede saa dertil en kort Formaningstale. Han havde ikke store Gaver; men det, han sagde, var enfoldig og praktisk Kristendom, som enhver havde Brug for, grundet i Guds Ord og vel prøvet i Erfaringens Skole. «Han viste sine Tilhørere Veien saaledes, som han selv havde fundet den»; «han var saa tro i at aagre med det Pund, Herren havde betroet ham», har en af hans Venner sagt.

Han hørte til de Haugianere, som i forskjellige Virksomheder arbeidede sammen med de stavangerske Brødrevenner. I en Række af Aar var han Medlem af Bestyrelsen for Stavanger Traktatforening og Stavanger ældste Missionsforening sammen med flere andre, som stod Brødrene nær. Han var en varm Missionsven, Deputeret for Stavanger Missionsforening ved Generalforsamlingen i Stavanger 8. August 1842, da det norske Missionsselskab blev oprettet, Medlem af den valgte Komite, der gjennemgik det forelagte Udkast til Statuter for Selskabet, og mangeaarig virksom i dets Hovedbestyrelse. 

Derhos var han meddelagtig i Grundlæggelsen af Josefinestiftelsen, en Opdragelseanstalt for fattige og forældreløse Børn, samt Medlem af Bestyrelsen fra Stiftelsens Oprettelse til sin Død Vaaren 1857. Hans fromme og elskværdige Hustru var født Bekker. Af deres Børn maa nævnes Kjøbmand, Bankbestyrer og Stortingsmand Henrik Svendsen, født 1819, død 1889 og Gasværksdirektør i Christiania Svend Svendsen, født 1836, død 1902.

 

Stengt for kommentarer.