thomas olsen amble : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.

 

– fra s. 801 – 802 :

En sjelden fremragende Lærer af Hauges Vennekreds var Thomas Olsen Amble (Mundtlige og Skriftlige Oplysninger af Sønnen, nu afdøde Foged Amble, efter Moderen, Rønnaug Ambles, Fortælling; C. Pavels’s forskjellige Bind «Dagbøger» paa flere Steder; se Registeret; «Norsk Folkeskole» 1853-1854, Side 237 flg.; Oplysninger fra mange samtidige Haugianere; samtidige Breve fra Hauge og andre).

Han blev født i Kaupanger, indre Sogn, 1778. Hans Forældre var begavede, brave og oplyste Folk, der sluttede sig til Hauge under dennes første Besøg i Egnen.

De gav sin særdeles evnerige og lærelystne Søn en god Opdragelse og Oplæring efter de Tiders Maade. Almueskolen stod lavt næsten overalt dengang.

Thomas var i sin Opvekst en meget kvik og aandslivlig Gut, en ægte Sogning, glad i at more sig med Ungdommen, fuld af alskens Spilloper og Paafund og en god Kamerat, som alle likte. Han blev i en ung Alder Lærer i Lyster (Luster/red.), hvor Samtidige har fortalt, at han fik istand en af de første faste Skoler paa Landsbygden og tillige oplærte unge, begavede Gutter til Skolelærere.

De dybere og alvorligere Livsspørgsmaal var dengang trængt tilside; men det gjærede stærkt i hans Sjæl, og den indre Udvikling førte til, at han under Paavirkning af Forældrene og Stedets Haugianere og ved et indtruffet Uheld noget før 1804 kom til Omvendelse og Liv i Gud.

Siden var han en udpræget, eksemplarisk og virkelysten Kristen.

Dette mærkedes snart tydelig baade i og udenfor Skolen, ikke mindst af de Opbyggelser, han dengang holdt rundt om. Han traadte straks i Forbindelse baade med Hauge og de mest fremtrædende af dennes Venner. Dette aandelige Omslag bevirkede, at Stedets rationalistiske Sognepræst Edv. Qvale (1766-1828) samt Lensmand Westrem sammesteds, antagelig 1807 eller noget før, fik Amble indrulleret som Soldat, skjønt han dengang var Lærer og skulde være fri Værnepligt.

Han tjenstgjorde nu i Leirdølernes Kompagni. I Omegnen af Kongsvinger deltig han i nogle Træfninger og blev sammen med flere, sandsynligvis under Sammenstødet med Emterud den 19. Juli 1808, taget til Fange og ført til Karlstad Fæstning. Her sad alle en Tid, indtil de blev udvekslede og kunde vende hjem.

Amble optog nu atter sin Skolegjerning og arbeidede med en Interesse og Dygtighed, som vakte Opmærksomhed i videre Kredse.

Saa blev han efter Anbefaling af Biskop J.N. Brun og Pastor, Dr. J.S. Garmann, dengang første res. Kap. ved Vor Frelsers Kirke i Christiania, Aar 1816, antaget til Lærer ved det Ankerske Vaisenhus sammesteds. Efter et Par Aars nidkjær Virksomhed her blev denne Skole midlertidig nedlagt; men han fik straks Ansættelse ved «den borgerlige Friskole» i Drammen. Ogsaa her nød han fortjent Paaskjønnelse som en af sin Tids flinkeste Lærere, der eiede grundige og alsidige Kundskaber og en fremragende Evne baade til at undervise og opdrage.

Høsten 1820 blev han Kirkesanger og Lærer i Oslo. Som tidligere drev han ogsaa nu i sine Fristunder en privat Uddannelsesanstalt for vordende Lærere; den stod i stor Anseelse, og han uddannede mange af Samtidens flinkeste Lærere.

Blandt disse kan nævnes Bastian Svendsen, født i Maridalen 1795 og fra 1828 til sin Død 1865 Klokker ved Vor Frelser Kirke i Christiania.

Dennes literære Hovedværk er «Christiania Stifts Prestehistorie», et Manuskript, der udgjør 3038 sider i Folio. Han skjænkede det i to Eksemplarer til Universitetsbibliotheket, hvoraf det ene er udlaant til Rigsarkivet.

Ved sin store, alsidige Dygtighed og Evne til ogsaa at forkynde Guds Ord i Opbyggelsesforsamlinger henledede Amble Kirkestyrelsens Opmærksomhed paa sig. I et samtidigt Brev meddeles, at daværende Kirkestatsraad, Filosofen Niels Treschow, endog tænkte paa at ordinere ham til Prest i Finmarken; men heraf blev det intet; det strandede formentlig paa hans egen Ulyst og svage Helbred, der var bleven nedbrudt i Krigsaarene.

I sin sidste Levetid vankede han ofte paa Bredtvedt og hjalp Hauge med Udgivelsen af hans Skrifter samt digtede Salmer, der slog godt an dengang.

Flere er trykte i de senere Udgaver af «De sande Kristnes udvalgte Salmebog» ved H.N. Hauge.

I Januar 1821 stiftede Amble «Christiania Skolelærerforening», den første i sit Slag hertillands. Han var en kort Tid dens dygtigste og virksommeste Medlem; men Døden bortrev ham allerede 10. Oct. 1822 i en Alder af kun 44 Aar.

Hans betydningsfulde Virksomhed for Have-væsenet vil senere kortelig blive omtalt. Thomas Amble var liden, men velbygget, havde blaa, livlige Øine og et intelligent, udtryksfuldt Ansigt, hvori de foskjellige Sindsstemninger afspeilede sig tydelig. Han var en aandslivlig, tiltalende og elskværdig Skikkelse, en udpræget Sogning; der sprakede Liv, Munterhed og kvikke Udtalelser af ham, især før Sygeligeheden tog Overhaand.

Hans Hustru Rønnaug Eriksen er tidligere skildret; Foged Ole Amble var deres Søn.

 

Stengt for kommentarer.