ole larsen land : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Anden Afdeling. Christiania 1912-1920.

 

– fra s. 698 – 699 :

I Nærheden af Bleken boede Haugianeren Ole Larsen Land (Mangeaarigt, nøie Bekjendtskab; Oplysninger fra ham selv og flere Samtidige), født der 25. October 1826.

Slægten havde eiet samme Gaard, siden den blev rudt.

Ole var en tænksom, forsigtig og praktisk dygtig Mand, men bar en stor Del af sit Liv paa en svag Helbred. Alligevel ledet han alt Arbeide saa forstandig, at han sad i Velstandskaar.

Han blev efter egen Fortælling vakt ved Paavirkning af John og Torger Bleken samt Anders Nilsen Haave.

Kristenlivet var jævnt og roligt; han eiede en rig kristelig Erfaring og virkede paa sine Omgivelser ved Samtaler, en vindende Elskværdighed og kanske især gjennem en lysende Livsvandel. Han havde vistnok som ingen anden en alsidig og indgaaende Kundskab om Faaberg i gamle Dage.

Den ældre Lægmandsvirksomhed yndede han meget og var en varm Ven af Hedningemissionen. «Norsk Missionstidende» læste han flittig, oftest med Kart eller Atlas ved Siden.

Trods den lange og tildels tunge Vei var han en usædvanlig flittig Kirkegjænger og Nadvergjæst. Hans kjendte, tiltalende Skikkelse vil blive savnet baade i Kirken, ved Missionsmøder og paa Opbyggelser.

For nogle Aar siden mistede han sin Hustru, der delte hans Tro. Han var aandsfrisk og interesseret lige til Bortgangen. Med Guds Ord, Bøn og Herrens Nadvere styrkede han sig til den sidste Reise.

Det gav slig Lyst til at tjene Gud, naar man kjendte hans stille, oprigtige og bramfrie Færd og paa den Gudhengivenhed og Troesglæde, hvormed han gik Døden imøde.

Saa sovnede han fredfuldt og stille ind i Jesu Navn 30. Juli 1917, næsten 91 Aar gammel.

Stengt for kommentarer.