ole ødegaarden

 

– hentet fra H.G. Heggtveit : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede». Chra. 1912 – 1920.

 

Fra s. 713 :

Ole Ødegaarden eller Løkken drev som Skomager; han var rask, men gjorde sig ikke altid Flid; han var heller ikke saa stø og forsigtig i sin Vandel som de andre; man havde dog ikke noget særlig at anke over i hans Liv som Kristen; han var idethele agtet og anseet.

Da den romsdalske Vækkelse ved Gunder Graven og andre naaede Lesje, blev Ole aandelig fornyet og oplivet og deltog ivrig i Opbyggelserne ved Bøn og kristelig Formaningstale lige til sin høie Alderdom og modnedes Aar for Aar.

Han var en stor, kjæk Kar med en rank Holdning, helt til han var 82 Aar, og omtales som aands- og legemsfrisk lige til det sidste. «Han døde som en Kristen» omkring 1860.

 

Red.: Ole Ødegaarden er også omtalt i Mads Iver Wefring’s «Minder fra mit Reiseliv».

Der står referert på s. 18-19 fra Wefring’s reise dit sammen med Daniel Arnesen i 1834 :

«Av disse (Hauges Venner) erindrer jeg især Sivert Kjendsletten og Ole Ødegaarden, der begge tog aktiv Del i Opbyggelserne.

Stengt for kommentarer.