bernt aslaksen spillebrok : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.

 

– fra s. 137 – 140 :

I  Kvinesdal og Omegn virkede gjennem et langt Liv med stor Troskab og Dyktighed baade som Lærer og Guds Ords Forkynder Kirkesanger Bernt Atlaksen (Aslaksen) Spillebrok.

spillebrok1Han blev født i Fjotland, øvre Kvinesdal, paa den Gaard, hvorefter han bar sit Navn, den 28. Juli 1802 og var Søn af Gaardbruger Atlak Jespersen, som døde 26. Desember 1849 i en Alder af 82 Aar, og dennes Hustru, Signe Bjørnsdatter, der gik bort 9. Marts 1847, 81 1/2 Aar gammel. De var stræbsomme, brave og agtværdige Folk.

Hans Opdragelse i Hjemmet og Skolegang var som almindelig den Tid blandt Bønderne i hin Egn. Han skriver selv i nogle efterladte Optegnelser : «At kunne arbeide til de Unges Dannelse har stedse været min Lyst. Jeg søgte derfor fra min tidligste Ungdom af at erhverve mig de for en Skolelærer nødvendige Kundskaber, hvilket, uagtet mine Forældres ringe Formues Omstændigheder, ogsaa lykkedes.

I Aaret 1822 blev her i Fjotland Sogn oprettet et nyt Skoledistrikt, hvori jeg af vor daværende Sogneprest, Peder Dürborg (født 1773, afsat 1828, død 1848), fik Løfte om at blive ansat, efterat han ved Prøve havde fundet mig skikket dertil. Men for 5 Spdrs Vinding tog ovennævnte ikke i Betænkning at bryde sit Løfte. Kort efter kom til Dürborg en Skrivelse fra Provst Paul Severin Abel (1751-1827) i Vanse med Anmodning, at der maatte blive undersøgt, om her i øvre Kvinesdals Prestegjæld fandtes Subjekter, der kunde og vilde være Skoleholdere der, da han i sit Kald manglede saadanne.

Jeg indfandt mig paa Vanse Prestegaard den 4. Februar 1823, hvor jeg da, efter at have underkastet mig den befalede Prøve, blev ansat som Skolelærer i Sognets 1. Disktrikt. Jeg begyndte da i November Maaned 1823 at holde Skole paa Gaarden Fredstadhei og vandrede om hos 72 Gaardbrugere; jeg var ganske ukjendt blandt alle.

Først 23. Februar 1824 erholdt jeg min Beskikkelse. Den 29. April 1825 blev jeg konstitueret til Kirkesanger i mit Fødesogn, hvor jeg samme Dag, som var Bededag, begyndte at forrette som saadan. Jeg vedblev at virke som Skolelærer i Vanse til 12. November 1826, men reiste hele Sommeren og Høsten til Fjotland hver Gang, der avholdtes Gudstjeneste, for at forrette som Kirkesanger.

Fra Provst Abel fik jeg et godt Skudsmaal for min Virksomhed i Vanse, ledsaget af de bedste Ønsker om min Fremtids Vel».

Fra Nytaar 1826 indtraadte der et afgjørende Vendepunkt i hans aandelige Liv. Han skriver derom mange Aar senere saaledes :

«Jeg maa desværre med Skamfuldhed bekjende, at jeg tilbrage mange Aar i Syndens Tjeneste, skjønt jeg efter Verdens Dom ansaaes som from efter det Ydre; da blev der i 1826 mit Alvor at søge, hvad der kunde tjene til min Fred; imidlertid tilbragte jeg den største Del af denne Vinter i Angest og Sorg over mine Synder; Herren fik aabne mine Øine, jeg saa, at jeg havde forvildet mig, den gode Hyrde blev mig for stærk, fik draget mig tilbage til sig selv og har med Langmodighed hidtil hjulpet.

Han vil fremdeles bevare mig og alle sine paa den rette Vei, som han selv er, og opholde os i Ordet og i Troen til vi dø !»

Uagtet det ogsaa hidtil havde været hans Bestræbelse af yderste Evne at gjøre sin Pligt, forberede sig til hver Dags Undervisning og drive denne saa godt, han formaaede, blev dette dog end mere Tilfældet fra 1826; særlig blev hans Religionsundervisning mere dyb, alvorlig og indtrængende.

Hertil kom, at han ikke længe efter begyndte at bekjende sin Tro for sine Medmennesker baade i det daglige Liv og gjennem Opbyggelsessammenkomster, som han dog længe kun holdt i Kvinesdal og dens nærmeste Omegn.

Og det viste sig snart, at Gud havde skjænket ham betydelige Gaver baade til at vække de aandelig Sovende og vise dem Livets sande Vei.

Efter Ansøgning beskikkedes han Høsten 1826 af Provst Hans Nicolai Cormontan (1755-1827) til Skolelærer i Fjotland Sogn; han blev 9. Sept. 1829 konstitueret som Kirkesanger i Hægebostad, hvor han virkede et Aar. Paa Grund af Sogneprest Dürborgs Suspension erholdt han først fast Beskikkelse som Kirkesanger i Fjotland 25. Februar 1830.

Nogle Aar før, 27. December 1827, indgik han Ægteskab med Anna Andersdatter, født paa Røinestad i Kvinesdal den 3. Februar 1803, en Datter af Gaardbruger Anders Askildsen, der døde 16. Marts 1843, og Hustru Anna Osmundsdatter, som gik bort 1853.

«Hun delte sin Mands kristelige Opfatning, deltog i Børneopdragelsen, der dreves paa en rosværdig Maade, og var en dygtig Hustru, arbeidsom, forstandig og økonomisk».

Han holdt i Regelen Husandagt særlig om Aftenerne. Naar han holdt Opbyggelser enten hjemme eller ude blandt Fremmede, havde han let for at forklare, udlægge og anvende Guds Ord paa det praktiske Livs forskjellige Forholde; der var god Sammenhæng i hans Taler fra først til sidst. Han paavirkede først og fremst Erkjendelsen, Viljen og Samvittigheden og eiede desuden en særlig Evne til at tale privat med Folk og give kristelig Veiledning under alle Livets Forholde, fornemmelig ved Syge- og Dødssengen.

Sin Lærergjerning drev han med stigende Erfaring og Dygtighed og vandt stor Anerkjendelse baade af Forældrene og sine Foresatte.

Et Udtryk herfor var, at han i 1839 (?) fik en Præmie som Skolelærer af Regjeringen paa 20 Spd. Desuden modtog han mange Beviser paa almindelig Tillid. Den 5. September 1832 blev han ansat som Vaccinatør, modtog 26. April 1837 Amtets Beskikkelse til Forligelseskommisær for Fjotlands Sogn, blev samme Høst Formand i Kommunestyret, kort Tid efter Ordfører og fungerede som saadan i 4 Aar.

I 1841 valgtes han til Medlem af Revisionen for Amtskommuneregnskabet. Aar 1839 blev han uden selv at vide det anbefalet af Sorenskriver Garmann og Distriktslæge Kraft til at være Professor B.M. Keilhaus Ledsager over Fjeldene indtil Høiden af Sætersdalen. Den interessante og lærerige Reise begyndte 18. Juli 1839 og varede i 15 Dage.

Sommeren 1852 søgte og fik han Kirkesangerposten i Spind og begyndte Tjenesten der Nytaarsdag 1853, men indehavde den kun 1 Aar.

Paa Opfordring af at Interessentskab flyttede han derfra til Christianssand, hvortil han ankom med Familie Nytaar 1854. Her var han Lærer ved en Privatskole, saa længe Helbreden tillod det, og holdt desuden i Skolelokalet Opbyggelser 2 eller 3 Gange om Ugen. Den aarlige Løn var 140 Spd (560 Kroner) samt Bolig og Brænde.

Ved Nytaar 1855 overtog han sin forrige Stilling i Fjotland.

I Juli 1864 tog han Afsked som Kirkesanger og Skolelærer efterat have virket i Skolens Tjeneste med særdeles Dygtighed og Nidkjærhed i omkring 41 Aar og næsten ligesaa længe været Kirkesanger. Han havde den Glæde at se sin Søn, Anders Berentsen, konstitueret som sin Eftermand.

Fra den Tid arbeidede han meget som Emissær for den ydre og indre Mission, men syslede ogsaa en Del med sit Gaardsbrug. I flere Aar virkede han i Farsund Fællesforening for Hedningemission. Bestyrelsen af denne ved daværende Kateket A.G. Flood, giver ham saadant Vidnesbyrd : «Vi har i denne Tid lært ham at kjende som en til saadan og lignende Virksomhed særdeles velskikket Mand. Som tidligere Skolelærer har han grundig Bibelkundskab og staar fast paa evangelisk-luthersk Grund. Naar hertil kommer et stille bramfrit Væsen, en rig kristelig Erfaring og mangeaarigt Kjendskab til Folket i disse Egne, kan vi trygt anbefale ham paa det varmeste som Bibelbud eller Emissær saavel i den indre som ydre Missions Tjeneste, spesielt i de her omliggende Prestegjæld«.

Efter Opfordring blev han Bibelbud i den norske Lutherstiftelses Tjeneste og modtog som saadan under 13. December 1872 et Vidnesbyrd, undertegnet af den daværende Formand Peder Blessing og fungerende Sekretær Peter Hærem.

Aar 1873 virkede han som Bibelbud i Farsund, Vanse og Spind 1 Maaned, i Leknæs Sogn (Liknes/red.), nedre Kvinesdal , 1 Maaned, i Grimstad, Fjære og Landvig Sogne 1 1/2 Maaned, i Lyngdal 1 Maaned. Overalt var han ved sit elskværdige Væsen, sin beskedne, fordringsløse Fremtræden, sin rige Indsigt i Guds Ord, sin store kristelige Erfaring og sit faste, lutherske Standpunkt en kjær Gjæst baade blandt Læg og Lærd, og der er Beviser for, at han blev mange til Velsignelse; han bilagde med Visdom Splid og Uenighed og virkede kristelig og kristelig samlende og opbyggende.

Saaledes vedblev han at arbeide ufortrødent og betydningsfuldt i mange Aar, indtil Alderdommen tvang ham til at indskrænke Virksomheden til Hjembygden.

Men her fortsatte han utrættelig alt, hvad Kræfterne tillod, lige til det sidste.

Som næsten alle gamle Haugianere stod han i et godt Forhold til Presterne, ikke mindst i sin Hjembygd; særlig var dette Tilfældet med Sogneprest Didrik Hegerman Brochmann (1808 – 18759, der virkede i Kvinesdal fra 1841 – 1856. Hans Stedsøn, nu afdøde Professor Dr. Ludvig Daae, omtalte ofte med den største Høiagtelse og Anerkjendelse B.A. Spillebrok baade som Lærer, Kommunemand og Lægprædikant.

Den Gamle havde ogsaa mange Venner baade blandt Geistligheden og Lægfolket. Til Brødremenigheden stod han i et venligt, anerkjendende Forhold; han besøgte af og til dens Repræsentant Hans Peter Bau (1765-1837), der boede paa Knivsland i Vanse, og blev gjæstet et Par Gange af Privatlærer Stephanus Due fra Stavanger.

Hans kristelige Opfatning var sund, hans Læsning forholdsvis alsidig; særlig var han meget fortrolig med den lutherske Kirkes bedste Opbyggelseslitteratur baade i ældre og nyere Tid.

Han var ogsaa glad i C.O. Rosenius’s Skrifter.

Han havde et roligt Sind, var en harmonisk udviklet Natur og en mild evangelisk kristelig Skikkelse, som det gjør godt at stifte Bekjendtskab med. Han gik bort i Fred 12. Januar 1886; Hustruen hensov 18. Septbr. 1898. Saavidt vides, havde de 6 Børn. En af disse er Lensmand Anders Berntsen, født 11. September 1836. Han blev 14. October 1852 konstitueret som Skolelærer i Fjotland, i August 1862 optaget ved Christianssands Stifts Lærerseminar i Holt og 11. Juli 1864 dimitteret derfra. Den 18. Juli 1964 blev han konstitueret og 8. November 1865 ansat som Kirkesanger og Skolelærer i Fjotland og 15. Januar 1867 beskikket til Lensmand sammesteds. Efter Andragende fratraadte han i Marts 1910 denne Stilling. Han har desuden fra 1869 brugt sin Fædrenegaard Spillebrok og er en inden sin Bygd anseet og fortjent Mand.

 

 

 

Stengt for kommentarer.