knud jacobsen : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Afdeling. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.

 

– fra s. 134 – 135 :

En anden agtet og anseet Haugianer i Christianssand var Farvermester Knud Jacobsen (Meddelelser fra Familien og flere samtidige Haugianere. Breve), født paa Tronsvold i Sandeid Annekssogn til Vikedals Prestegjæld og døbt der den 7. Marts 1780.

Forældrene var Gaardbruger Jacob Jacobsen Tronsvold og Hustru Susanne Knudsdatter.

Han blev tidlig grebet af den haugianske Vækkelse, uddannede sig som Farver og flyttede efter Hauges Raad til Christianssand omkring 1804, hvor han ved Driftighed og Dygtighed oparbeidede sig en god økonomisk Stilling.

I sit Fag var han meget indsigtsfuld og uddannede mange dygtige Farvere, hvoriblandt ogsaa den bekjendte John Haugvaldstad i Stavanger.

Ved Siden af Farveriet drev han en god Uldvareforretning, den eneste paa Stedet i hin Tid. Nogle Aar efter sit Komme til Christianssand, sandsynligvis i 1815, blev han gift med Tarjer (Thorgerd) Evensdatter, født i Gjævdals Anneks til Aamlids Prestegjæld 16. Mai 1783 og døbt i dette Sogns Kirke Kristi Himmelfartsdag samme Aar.

Forældrene var Gaardbruger Even Jørgensen Homedrom og Hustru Mari Knudsdatter. Hun delte sin Mands kristelige Syn og Standpunkt, var ham fuldt jævnbyrdig og en Kvinde, der del forestod sit Hus. En, der stod dem nær, skriver : «Med Hensyn til hans kristelige Liv, hans Hjem og Børneopdragelsen, da tør jeg nok med Freidighed svare, at han i alt sit Forhold og Virke viste, hvilken Herre han tjente. Hans Hjem var fredeligt og kjærligt, hans Ansigtsudtryk bestemt, men venligt og velvilligt; i det daglige Liv var han ens mod alle, vel seet og agtet af Fattige og Rige».

Han «nød stor og almindelig Anseelse, var betroet flere vigtige Tillidshverv og blev idethele adskillig benyttet i offenlige Anliggender»; han holdt ofte Opbyggelser sammen med sine Venner. Da blev der efter Bøn, Sang og Læsning af gode, kristelige Skrifter talt gribende og hjertelige Formaningsord, udvekslet kristelige Erfaringer samt oplæst Breve fra H.N. Hauge og Troesfæller i Stavanger, Bergen og rundt om i Landet.

Han reiste meget til førstnævnte By efter Varer. Paa en af disse Ture, som dengang var meget besværlige, paadrog han sig den Sygdom, der endte hans Liv. Han laa tilsengs et Aar; Sygdommen gik over til Mavekræft og var vistnok meget smærtefuld; men han var altid blid og taalmodig.

Den 9. Juni 1827 gik han ind til sin Herres Glæde.

Hustruen, der var en meget virksom Kone, som holdt sit Hus i en mønsterværdig Orden og opdrog sine Børn i Nøisomhed og Pligtopfyldelse, døde af Nervefeber (tyfoid-feber/red.) i Januar 1832.

«De levede et kristeligt og ret Ægteskab, og i stor Kjærlighed blev ni Børn opdragne«. De blev savnet af alle, som kjendte dem.

 

Stengt for kommentarer.