mathias blumenthal schreuder : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821-1850. Christiania 1912-1920.

 

– fra s. 161 – 162 :

Lidt ældre (end Lærer Edvard Tobias Omdahl/red.) var Bager Mathias Blumenthal Schreuder («Norsk Missionstidende» 1864, Side 73, Oplysninger fra Consul J.S. Isachsen i Stavanger. Samtidige Breve. Oplysninger fra samtidige Haugianere), født paa Søndmøre 1786, søn af Sogneprest i Vannelven (Vanylven/red.) Peder Schreuder (1747-1813), Farfader til den bekjendte Missionsbiskop H. Schreuder.

Mathias skal i sine yngre Aar have reist meget, især som Sømand; han blev vakt i England, men vendte saa tilbage til Norge.

Til Stavanger kom han fra Østlandet og «havde da ikke mere med sig, end han kunde bære i en Randsel». Her blev han kjendt med John Haugvaldstad, som tog ham i sin Tjeneste. Samtidig tjente der en stilfærdig og venlig, kristelig Kvinde ved Navn Margrethe Gundersdatter Haugvaldstad fra Mosterø i Rennesø Prestegjæld.

De blev gifte i 1829; nogle Aar senere tog Margrethe Schreuder flittig og samvittighedsfuldt Del i Arbeidet paa Josefinestiftelsen.

Da Haugvaldstad satte Pris paa dem begge for deres Dygtighed og Paalidelighed, overlod han Manden sit Bageri, hvori denne allerede havde arbeidet nogle Aar.

En af deres Venner skildrer dette Ægtepar saaledes : «Schreuder var middelshøi af Vekst, meget tynd og mager, hun liden og almindelig førbygget; begge sagtmodige, stilfærdige og eksemplariske Kristne».

Han deltog i Opbyggelserne med Bøn og Formaningstale. «Det var veloverveiet og godt, det han sagde, hjerteligt og enfoldigt. Hun holdt ikke Bøn høit».

Begge var «flinke, flittige og nøisomme Folk, meget forsigtige og sparsomme». Da de tillige var børnløse, erhvervede de sig en ikke ubetydelig Formue.

Han var Medlem af den konstituerende Generalforsamling 1842 (NMS/red.), var en trofast Missionsven lige til det sidste og jævnlig Medlem af Hovedbestyrelsen.

Nogle Aar før sin Død solgte han sit Hus og Bageri i Østervaag og byggede sig en Bolig i Persdalen, lidt udenfor Byen, hvor de tilbragte Resten av sit Liv. Han var sygelig de sidste Aar og laa tilsengs omkring 6 Maaneder, men blev med trofast Kjærlighed og en utrættelig Tjenstvillighed pleiet af Hustruen til sin Død Langfredag 1864.

Hun boede som Enke paa samme Sted, til hun Vaaren 1870 afgik ved Døden.

«De levede som Kristne og døde som Kristne».

Al sin Eiendom gav de bort til kristelig Øiemed. Det norske Missionsselskab fik et betydeligt Beløb, og til Josefinestiftelsen skjænkede han et Legat, der i Stiftelsens Regnskab er opført med 3663 Kroner og 33 Øre.

Stengt for kommentarer.