mikkel nielsen hauge

 

– var Hans Nielsen Hauges yngre bror.

– stoffet er hentet fra H.G. Heggtveit : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Første Bind. Haugianismens Tid. Første Halvdel. 1796 – 1820. Christiania 1912-1920.

 

Fra s. 147 :

Broderen Mikkel Nielsen Hauge ble født Vaaren 1773  og fik en lignende Opdragelse som sine nysomtalte Søskende og blev efter sin Konfirmation oplært til Skrædder; som saadan arbeidede han i Hjembygden omkring 17 Aar (det meste af det som i det efterfølgende er fortalt om Mikkel Hauge, er Heggtveit muntlig meddelt i 1885 af hans datter, fru Maria Bjerknæs paa Stormoen i Skoger).

Han var allerede paavirket, dengang han i Slutnungen af Vinteren 1796 sammen med Faderen og Broderen Hans huggede Ved i Skoven og sidstnævnte havde den allerede omtalte heftige aandelige Kamp angaaende sit Kald som Vækkelsesprædikant for «Tidens vantroende Slægt» (Hauge : Religiøse Følelser. 31-32).

Ikke længe efter kom Mikkel Hauge til aandeligt Liv. Sammen med Broderen begyndte han 1798 at holde Opbyggelser i Tune om Aftnerne, efter at han var færdig med sit Dagsarbeide som Skrædder; dette taaltes imidlertid ikke, og han blev arresteret, men kom snart løs igjen. Sin Lægmandsvirksomhed fortsatte han de følgende Aar i større og større Utstrækning; han foretog mange kortere og længere Reiser opover til Hedemarken og Gudbrandsdalen, nedover paa Mjøsens Vestside til Thoten, vestover til Drammen, Grevskaberne og Thelemarken og virkede desuden paa Eger, Modum, Kongsberg og i Nummedal.

Hans Datter har fortalt, at han dels var fulgt af en eller anden yngre Kristen, dels reiste sammen med sine fortrolige Venner Torkel Olsen Gabestad og Gundro Viulsen Ramstad. Vaaren 1799 ubrød der en Forfølgelse mod de Vakte; en hel Del Lægmænd blev fængslede og blandt disse ogsaa Mikkel Hauge, som blev greben paa Eker i September sidstnævnte Aar og af Lensmanden ført til Bragernæs.

«Der fik vi vidnet Sandhed for Retten, men da vi ikke vilde fornægte Guds Ord aabenbarlig, fik Mikkel Tugthusdom og ingen Tilladelse at appellere til høiere Retter» (Hauge : Lærdoms-grunde.I.92-96).

Et Brev, han 29. Juni 1800 skrev fra Christiania Tugthus til sine Forældre og Søskende, giver et elskeligt Indblik i hans Kristendoms Oprigtighed og Alvor; hengiven i Guds Vilje, rolig og tillidsfuld ser han Fremtiden imøde og formaner til Troskap og Bestandighed. «Dersom vi vil være sande Tilbedere i Aandens rene Sind», skriver han, «skal vi bære megen frugt; saafremt I bliver i min Kjærlighed, siger Jesus, er I sandelig mine Disciple. Vi bør da bevise os i alle Ting som Kristi Tjenere, der gjør Guds Vilje af Hjertet…, af Aandens Drift og kraftige Kjærlighed…, saa det ikke længer sker sukkende; Kjødet vil ugjerne gaa den tornefulde Bane. Derfor bliver det faa, som fører Seiers Fane; de fleste dør paa Veien, hvilket jeg daglig sørger over; de kjedes ved at gjøre Guds Vilje, og det kommer deraf, at de ikke tager sin egen Vilje fangen under Aandens Lydighed, saa Hovmodighed og Ærgjerrighed med mere  kan faa en Ende, og de blive sandt omvendte til Jesus, vor Hyrde og Mester, thi ham maa vi følge i Ydmygheds Gange, om vi vil Visdom i Hjertet erlange (nå) og ikke se os tilbage og vende om til Verden igjen… Vi vil ved Guds Naade bede for hverandre, at naar Djævelen begjærer at sigte os som Hvede, at vor Tro da ikke maa aflade. Lev vel i Gud».

Da Mikkel Hauge trods alle Overtalelser, Trudsler og indre Fristelser blev urokkelig standhaftig, løslodes han endelig af Tugthuset 5. Februar 1802 efter at have siddet der henimod halvtredie Aar. I sin Fængelstid, fortalte han senere, havde han det bedre end de andre Lægmænd, der sammen med ham i kortere eller længere Tid sad i Straf for at have holdt Opbyggelser. Som Skrædder syede han nemlig Klæder for Vagtmesterens 5-6 Smaagutter og blev derfor mildere behandlet end de andre; han spiste ofte ved Familiens Bord og var velset og yndet, især af Konen og Børnene.

Da han blev fri, flyttede han til Eker Papirmølle, som Broderen Hans imidlertid havde faaet igang. Her levede han Resten af sit Liv som en sjelden alvorlig og stø Kristen og hensov i Fred 6. Januar 1845. En Støtte af Malm blev reist over hans Grav, men er senere desværre fjernet.

Mikkel Hauge var mindre begavet end sine foran omtalte Brødre; men hans Tænkning var dyb, om noget sen, Følelserne varme, men beherskede, og han havde en energisk, bestemt Karakter og et trofast, ærligt oprigtigt Sind; Klogskab og Forsigtighed prægede al hans Færd.

Stengt for kommentarer.