paul gundersen – h.n. hauge’s søskendebarn

 

– hentet fra H.G. Heggtveit : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Chra. 1912-1920.

 

S. 148 – 149 :

Paul Gundersen blev født i Tune 6. Juni 1764. Han var Hauges Søskendebarn og omtales af denne i et Brev som den første Mandsperson, der blev vakt ved ham.

I en aandelig Sang synger han herom :

«Saa smagte jeg Guds Kjærlighed, og blev af den indtaget,

Al Verdens Lyst den blev mig kjed, Jeg den og let forsaged,

Thi Jesu Blod, som er udøst, Det nedslog al den syndig Lyst,

og jeg blev derved renset»

(Hauge : Lærdoms-Grunde. I.37).

Ikke længe efter optraadte han som Guds Ords Forkynder og lagde for Dagen en eiendommelig Evne til at røre og vække Folk. Da han tillige var kvik, livlig og ildfuld, gjorde han altid Indtryk paa sine Tilhørere og virkede mange Steder til Velsignelse.

Han reiste flittig, ikke alene i Smaalenene, men over hele Østlandet, særlig omkring Drammen og Grevskaberne. Han blev greben og fængslet Høsten 1799 samtidig med Mikkel Hauge.

Herom skriver Gundersen i et Brev af 3. Oktober 1799 : «Mikkel og jeg gik til Tønsberg; vi var der i to Dage, men fik lidet bekjende Sandheden; siden gik vi over til Sandsvær og derfra til Eker, hvor vi holdt to Samlinger. Johannes (Hansen Høidal) holdt Taler, hvilket Fienderne var vrede for og Forfølgelsen stor. Mikkel og jeg gik paa Kongsveien; da kom Lensmanden ridende efter os og spurgte, om vi havde talt Guds Ord paa Eker; vi svarede ja; saa spurgte han os, om vi vilde følge med ham, ellers skulde han raabe (rope/red.) efter Folk. Men da det var bekjendt, at vi havde talt Guds Ord, gik vi glade med ham… Vi var 8 Dage i Arrest hos Lensmanden, saa kom vi til Bragernæs, og her fik Mikkel Tugthusdom..; men da jeg var Dragon, skulde det først til Officererne. Jeg har været i det inderste Fængsel her; dog Gud gjør det saa, at jeg faar talt med mange (Arrestanter). De Forhærdede faar og høre Guds Ord ved denne Leilighed».

Et andet Sted i samme Brev giver et godt Indblik i hans bevægede Indre : «Vi som lever, bliver stedse hengivne til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og blive aabenbaret i vort dødelige Kjød. Vi har nøie at give Agt paa os selv, at vi vandre varlig… Naar jeg nu tænker paa mig selv og det store Arbeide, Gud har havt og maa have, før jeg kan blive i Sandhed omvendt til ham, saa kunde han med al Ret forskyde (utstøte) mig; dog vil han være naadig, hvorfor jeg er skyldig at tjene ham… Farerne er mange  .. vor Modstander Djævelen gaar omkring og søger, hvem han kan opsluge (1. Pet.5,8).

Et lignende Indtryk af hans aandelig Liv giver et andet Brev, skrevet i Hougsund (Hokksund/red.) 23. Oktober 1799.

Ikke længe derefter fik han sin Dom; den lød paa 1 Maaneds Fæstningsarrest. Al Trængsel og Forfølgelse bar han taalmodig og standhaftig og synger :

«I Jesu Død er Magt at faa, O, lad os det betænke,

At naar kun Synden op vil gaa, Vi den da deri sænke;

Thi Jesu Blod det renser ud, Saa vi kan følge Herrens Bud,

Det bliver da tilsammen».

Uden at lade sig skræmme af noget, fortsatte han sit Arbeide i Herrens Vingaard; men det ophørte sandsynligvis ved Udgangen af 1804 eller maaske noget senere.

Hauges Fængsling nævnte Aar og derpaa følgende langvarige Arrest lader til at have havt en hemmende Indflydelse ogsaa paa Gundersen. Det siges, at hans Kristenliv gik noget tilbage, og hans Iver aftog. De Gamle fortæller, at Hauge, naar denne Medarbeider besøgte Bredtvedt, formanede ham til at «vende om til den første Kjærlighed»; vi vil haabe, at det skeede, men noget nærmere herom kjendes for Tiden ikke.

Han flyttede til Kongsvinger, hvor han drev en liden Handel; her levede han i trange Kaar til sin Død 4. Juli 1829 (Skrivelse fra Sogneprest Holtermann 13/11 1900).

Stengt for kommentarer.