h.n. hauge i lesje (lesja)

 

– hentet fra H.G. Heggtveit : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Anden afdeling. Chra. 1912-1920.

 

– fra s. 711 – 712 :

 

Saavidt vides, gjennemreiste H.N. Hauge Lesje (Lesja) i Marts 1800. Han kom dengang fra Nordmøre, enten gjennem Opdal eller Romsdalen; ialfald gik hans Vei dennegang gjennem Lesje og Dovre.

Paa begge Steder holdt han Opbyggelser og vandt enkelte Venner.

Etter at have foretaget sin store Nordlandsreise fôr han henimod Slutningen af August 1803 over Dovre til Lesje og derfra vestover til Lom. Ogsaa denne Gang vides han at have holdt Samlinger i de nævnte Bygder, men reiste forøvrig nu noksaa raskt gjennem Egnen.

Under Hauges langvarige Arrest fra 1804 -1814 fik Lesje og Dovre kun Besøg af Haugianerne i Lom og Skiaker (Skjåk), hvorved den før tændte aandelige Ild holdes vedlige; hertil bidrog ogsaa meget en flittig Brevveksling, især med Lægmænd, som tidligere havde reiste gjennem Dalen.

Med Hauges Frikjendelse sidstnævnte Aar (1814) tog Virksomheden et nyt Opsving, og de nævnte øvre Bygder fik nu Besøg af Haugianere baade fra andre Steder i Dalen og fra fjernere Egne.

Aarene fra 1814 og udover en Tid viser dog nærmest en aandelig Stilstand eller Tilbagegang for Lesje og Dovre. Man var forsigtig og aabnede nødig sine Huse for tilreisende Lægprædikanter, hvor godt Navn disse end havde. Og da omkring 1824 den anseede Haugianer Lars Tjødlingen (Kyllingen) fra Romsdalen reiste gjennem Lesje, vilde ingen laane ham Hus til Opbyggelsesforsamlinger. Da gik det nidkjære Vidne fra Gaard til Gaard og talte med Folk om Veien til Livet.

Efter at have besøgt de sidste Gaarde paa denne Maade vendte han sig om, saa ud over Bygden og sagde : «Ja, nu har jeg saaet alligevel, og man skal se, at Sæden vil spire, om det ikke bliver før længe efter min Død».

Dette gik nu senere paa en herlig Maade i Opfyldelse. Endnu nogle Aar syntes Lesje og Dovre at stille sig lige reserveret overfor ny aandelig Paavirkning. Da den bekjendte, noget paagaaende og djærve Vækkelsesprædikant Elling Eielsen høsten 1834 gjæstede disse to Bygder, fandt han alle Døre lukkede for gudelige Forsamlinger: Han skal da, ifølge Beretning af flere Samtidige, have ytret : «Det er sørgeligt for Fiskeren at se en saa stor Mængde Fisk uden at faa Lov til at udsætte Garnene».

Ifølge en gammel Lesjeværings Beretning var der dog fra 1824 og udover i Lesje enkelte Levninger af ældre Vækkelse, vistnok de første Virkninger af Lars Tjødlingens førnævnte dygtige og kjærlighedsfulde Virksomhed. De  betydeligste af Haugianerne var Rolf Brækken, Syvert Kjensletten (Tjønsletten), Ole Ødegaarden eller Løkken samt en ældre Pige ved Navn Marthe Skogen.

Alle disse holdt Opbyggelser og virkede adskillig; men S. Kjensletten var den mest begavede og virksomme.

Arne Bjørge og Jens Johnsgaard fra Øier, Daniel Arnesen fra Romsdalen, Ole Sivertsen og Ole Larsen Løseth og enkelte andre holdt ogsaa i den Tid Opbyggelser der. Rolf Brækken, der eiede en liden Eiendom i Bygden og var født der, omtales som den støeste og mest fremtrædende Personlighed, meget forsigtig i sin Vandel. Rolf deltog i vor Uafhængighedskamp 1814. (Les videre om Rolf Brækken her).

Stengt for kommentarer.