h.n. hauge på hedemarken

 

– er også trukket frem av H.G. Heggtveit i bokverket «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850, på s. 672. Her nevnes at :

«Under sin Virketid (1797-1804) besøgte Hauge de forskjellige Dele af det vidstrakte Hedemarkens Amt tildels flere Gange (mange spredte Oplysninger fra samtidige Breve og Haugianere). Frugten heraf blev, at ikke faa rundt om opvaktes og sluttede sig til ham. Hans Venner fortsatte Arbeidet, saa det kristelige Liv udbredtes videre i samme Spor. Hauge havde dog et vaagent Øie med de unge Kristne og tog sig paa flere Maader, især gjennem Breve, omsorgsfuldt og kjærlig af dem.

En af hans Sendeskrivelser fra Christiania 11. September 1802 til Vennerne paa Hedemarken er særlig vakker og karakteristisk. Med stort Kjendskab til hver enkelts Eiendommeligheder, Svagheder eller Fristelser advarer, formaner, tilskynder, opmuntrer eller underviser han ca. 14 af de Vakte, saaledes som han synes, at det tiltrænges».

Efter 1814 og udover til 1850 blev næsten alle Dele af denne Egn flittig besøgte af mange tilreisende Lægmænd. Blandt disse nævnes især Lars Tjødlingen, Daniel Arnesen, Ole Løseth, Jens Johnsgaard, Elling Eielsen og hans Broder Styrker, Nils Optun, John og Torger Bleken, Herman Rustad, M.I. Wefring, A.N. Haave, John Nielsen Fjeld, Hans Lingjerde, Christen Amble m.fl.

Hertil kommer Hedemarkens egne Lægmænd i denne Tid, hvoraf en Del, som Tollef Bjøntegaard, Lars Vold, Ole Simonsen Berg, Syvert Bostad, Martinius Lindstad og andre, var baade dygtige og tildels ogsaa meget virksomme.

Stengt for kommentarer.