«hans nielsen hauge – en eksponent for guds lys – praktisk næringsliv»

 

– kapitel 1 i boken av Gunnar S. Krogstad : «Gjæslingan. Fra Hans Nielsen Hauge til Woxengs Samlinger«. Trondheim 1999.

 

 

– fra s. 6 – 18 :

 

HANS NIELSEN HAUGE regnes som en av de betydeligste personer som har levd i relativt moderne norsk historie.

Han stod alene mot det norsk-danske embedsvelde. I København var de klar over at foreninge Norge-Danmark kunne gå opp i limingen. De var livredde for et talent som Hans Nielsen Hauge. .

Her følger noen eksempler på hvor tilbakeholdne man var i København med å gi nordmenn stillinger, oppgaver, etc., som kunne medføre at de ble for selvstendige. Da NORGE-DANMARK kom med i Napoleons-krigene, 7-årskrigen 1807-1814, fikk vi virkelig føle det.

Jeg gjengir fra H. Angell’s bok SYV-AARS-KRIGEN FOR 17. MAI 1807-1814 s. 38  :

«Der kom saa til alle vore ulykker ogsaa den, at regjeringskommisjonen ikke hadde fuld handlefrihet, og at vi var saa aldeles uvant til at handle selvstændig. Vi maatte skrive til kongen vor i København om at faa lov til baade det ene og det andet, og vi var lojale nok til at fortsætte med dette under selve krigen og.

Kongen var vist velvillig nok, men an av regjeringsgrundsætningerne var at nordmændene ikke maatte bli for selstændige.

 

Universitet, bank, fabrikker av mange slags laa bedst i Danmark, og saaledes burde det fremdeles være. Da vi ikke fik opsendt de mange beklædningsgjenstande, og vore soldater ikke kunde begynde et vinterfelttog i bare laser (filler/red.), tilbød kjøbmand Mariboe i Kristiania at oprette en klædefabrik. Dette blev allernaadigst negtet.

Vi manglet svovel til vore krudtmøller. Assessor Henckel og gaardeier Ryg ansøgte underdanigst om at faa anlægge et svovelverk. Prinsen tilbød sig at være kautionist. Allernaadigst ikke indvilget. Vi manglet en hel del geværer. Grev Herman Wedel tilbød at anlægge en

 

Stengt for kommentarer.