«hans nielsen hauges fangenskap» : forfattet av oluf kolsrud

 

– dokumenter fra aarene 1804 – 1814. Bibliotheca Norvegiæ Sacræ. Bind III. Kristiania 1923. Side 90 – 144.

 

HANS NIELSEN HAUGES FANGENSKAP. DOKUMENTER FRA AARENE 1804-1814. SAMLET OG UTGITT AV OLUF KOLSRUD.

Beretningen om Hans Nielsen Hauges mangeaarige fangenskap utgjør et av de mørkeste blade i Norges historie. Det er et kapitel, somom er vel kjendt, det er fortalt op igjen og op igjen, hvert barn har hørt om det i skolen, det er blit brukt i politiske og kirkelige kampe, og det har fæstet sig uutslettelig i vort folks erindring.

Fangenskapet er ofte beskrevet. Hauge selv var den første, som skildret dette minde, i stilfærdige ord, uten bitterhet, i sine «Reiser og viktigste Hændelser» 1816. Hans biograf A. Chr. Bang gav en fremstilling efter kilderne 1874; den blev gjenfortalt og utfyldt av H.G. Heggtveit i 1908, og samtidig søkte Jacob B. Bull at levendegjøre billedet i en roman om Hauge 1908.

Det kunde synes overflødig at ta emnet frem igjen. Men ved hundredaars-mindet om Hans Nielsen Hauges død, 29. marts 1824, fortjener nogen træk fra hans liv at gjenopfriskes, og intet viser bedre, hvilken kamp han hadde at bestaa, hvor meget han vandt, og hvilken forskjel der er mellem da og nu, end beretningen om årene fra 1804 til 1814.

Istedenfor paany at fortælle den store retssaks gang, er her sammenstillet et utvalg av tidens dokumenter, som belyser kontrasten mellem den lovlige ordens ubønhørlige haandhævere og den mistænkte og forfulgte «sværmer» og «fanatiker». Dokumentsamlingen omfatter væsentlig saadanne aktstykker som gjælder Hauges egen person, hans fangenskap og straf. Flere av dem har ikke før været paagtet. De viser paa den ene side, gjennem ordrer, erklæringer og resolutioner, øvrighetens syn paa og behandling av arrestanten; og de aapner til den anden side, gjennem de stadig fornyede ansøknlnger om frigivelse eller mildhet, et indblik i den anklagedes kummerfulde tilværelse i de langsomt skridende ti aar.

Mellem de tørre officielle dokumenter er indflettet et litet utvalg av Hauges religiøse vennebreve fra fangenskapstiden, særlig de som er skrevet paa dage av indgripende betydning; de fortæller om den fromme lægmands taalmod og gudhengivenhet i onde og gode tider og om hans urokkede tro paa sin saks retfærdighet.

 

 1. FÆNGSLINGEN I 1804.

Den direkte foranledning til, at den danske regjering skred mod mot Hans Nielsen Hauge og iverksatte retsforfølgning mot ham, var som bekjendt klagemaal fra oplysningsivrige geistlige i Christianssands stift, med stiftets danske biskop dr. Peder Hansen i spidsen.

Idet P. Hansen stod i begrep med at forlate sin norske bispestol for at tiltræde et nyt embede i sit fødeland, sendte han de indløpne klager over Hauges oplysningsfiendtlige og samfundsskadelige virk­somhet til det Kongelige Danske Cancellie med en embedsmæssig skrivelse, dat. 24. april 1804, hvori han som sit «sidste Andragende» fra Norge «maa indstille til det høie Kollegium, paa hvilkensomhelst Maade, det maatte finde tienligt, at standse et Onde, der vil have et ellers elskværdigt Folks baade fysiske og moralske Fordærvelse til sørgelig Følge».

Med uttryk hentet fra dette biskop Hansens brev. (A.Chr. Bang, Til Minde om Hans Nielsen Hauge, Kra. 1896, s. 49-52) paala Cancelliet i cirkulære 30. juni 1804 Norges kirkelige og verdslige overøvrigheter at gi indberetninger og forslag om saken.

Dette cirkulære fik Hauge anledning til at læse, da han med reisepas fra præsidenten i Bergen av 10. juli 1804 (Anført i forhøret over Hauge paa Eker 1. november 1804 (s. 96)) kom indom Christianssand paa vei til Danmark; han blev forbauset, men fattet sig snart og fortsatte reisen til Jylland (H. N. Hauges Reiser, 3. Udg. 1914, s. 52).

I henhold til indkomne indberetninger og forslag fra geistlige og verdslige embedsmænd i Norge, utfærdiget Cancelliet 30. oktober 1804 et cirkulære til den verdslige overøvrighet med paalæg om at fængsle Hans Nielsen Hauge og frata ham hans bøker og papirer. Dette cirkulære blev sendt til stiftamtmændene og amtmændene baade i Danmark og Norge, for Hauges reise til Danmark var kjendt i Kjøbenhavn.

Hauge var paa den tid hjemme i Norge igjen. Efter omtrent halvtredje maaneds ophold i Danmark kom han sjøveien fra Helsingør til Fredrikshald, hvor hans reisepas blev paategnet paa fæstningen 4. oktober 1804 (Forhørsakten 1. november 1804; jfr. Hauges Reiser, s. 54).

Byfogden opsøkte ham og forbød ham at holde nogen offentlig tale der paa stedet. Han besøkte sine forældre i Tune, gik omkring til adskillige av sine venner og kom ca. 17. oktober til papirfabriken paa Eker hvori hans broder Michel eiet en fjerdepart.

Da han efter opfordring holdt opbyggelse en kveld hos skydsskaffer Lars Breche, blev han anmeldt av lensmand Jens Gram for fogden Johan Collett, som straks paala Gram at fængsle Hauge. Dette skede 25. (ikke 24.) oktober 1804 (hvilken dag Hauge blev fengslet, er ikke kilderne enige om. I fogdens forhørsordre til sorenskriveren 26. oktober 1804, indtat i forhørsakten av 1. november 1804, heter det, at da fogden „i Gaar» (d. e. 25. oktober) kom hjem fra tingreisen, meldte, lensmanden ham, at Hauge „Aftenen forhen» (d. e. 24. oktober) hadde holdt opbyggelse hos Lars Breche, hvorpaa fogden „strax» gav lensmanden fængslingsordre; og i forhørsordren av 26. oktober heter det, at lensmanden «har indbragt ham som Arrestant hertil». Ifølge forhørsakten av 1. november skal Hauge ha opgit for sorenskriveren, at det var «om Eftermiddagen eller Aftenen silde» den 25. oktober at han blev anmodet om at holde opbyggelse hos Lars Breche; men dette er uten tvil urigtigt, da arrestationen baade ifølge forhørsordren og Hauges «Reiser» s. 55 fandt sted paa papirmøllen i arbeidstiden, og isaafald maatte være foregaat 26. oktober. Da fængslingsordren er git 25. oktober, og der findes avskrift av et brev fra Hauge dateret Haugsunds (Hokksund/red.) arresthus 25. oktober, maa Hauge være arresteret denne dag. Han har da husket feil, naar han i sine «Reiser“ s. 55 i 1816 opgir fængslingsdagen til 24. oktober, et datum som efter denne kilde er anført hos Bang og Heggtveit, men som altsaa er urigtigt), mens Hauge stod paa papirfabriken og besaa arbeidet. Han blev sat i Haugsunds (Hokksund/red.) arresthus og om aftenen efter fogdens ordre sluttet i jernlænker. Det var hans ellevte fangenskap, og det blev det længste av dem alle. Ikke før paa ellevte aaret derefter kunde Hans Nielsen Hauge kalde sig fri mand igjen.

Hauge hadde ikke været arresteret paa over to aar, da han nu atter blev sat fast. Fængsling var ikke paabudt i Cancelliets cirku- lære av 30. juni 1804; dette blev sendt 10. juli fra amtmanden i Buskerud amt, E. Rafn, til embedsmændene i amtet og var besvaret av fogden over Buskerud fogderi Johan Collett 7. august (NRA. Justitsdept., Hauges sak II. 11, nr. 64).

Fængslingen 25. oktober 1804 fandt snarere sted i henhold til en ældre ordre fra Cancelliet, nemlig til amtmanden i Buskerud amt 15. marts 1799, hvorefter det blev paalagt ham at late de om vandrende prædikanter fra Smaalenene «tiltale som Løsgjængere ved en Tugthuus-Ret» (Collegial-Tidende 1799 No. 12, s. 186-7. At den samme ordre ogsaa er sendt amtmanden i Akershus, som Bang siger (H. N Hauge, s. 173), er ikke tilfældet).

Lensmanden paa Eker Jens Gram var haugianernes bitre motstander, og Hans Nielsen Hauge hadde om vaaren 1799 været arresteret av ham, men blev da sluppet løs efter 3 dages forløp ifølge Amtets ordre (Hauges Reiser, s. 19-20). Gram har ikke villet forsømme nogen leilighet til at vise sin iver, og da han uten tvil kjendte cirkulæret av 30. juni 1804, har vel dette indirekte medvirket til at Hauge nu igjen blev arresteret.

Foged Johan Collett indberdtet fængslingen til Amtet 29. oktober (NRA. Justitsdept., Hauges sak II. 11, nr. 67).

Den 2. november blev omsider den sidste erklæring om amtmandens cirkulære til embedsmændene av 10. juli avgit, nemlig fra sorenskriveren over Eker, Modum og Sigdal, Thomas Stockfleth (ib. nr. 68), som dagen før efter fogdens ordre hadde holdt forhør over Hauge (ib. nr. 69).

Først 3. november kunde saaledes amtmand Rafn sende Cancelliet sin egen og embedsmændenes erklæringer om cirkulæret av 30. juni 1804, men han kunde da ogsaa indberette Hauges paagripelse, uten endnu at ha mottat Cancelliets nye cirku­lære av 30. oktober 1804. Dette kom amtmanden i Buskerud i hænde nogen dage senere; den deri foreskrevne ransakning efter Hauges bøker og papirer blev efter Amtets ordre av 6. og 8. november foretat av lensmanden 7. og 8. november, og resultatet blev av amtmanden meldt til Cancelliet 10. november (StA Chra., Buskerud Amt, Breve november 1804 nr. 3. 25. 26. 96. 108, pk. 302, Kopibok 1804 november 6. 8. 10. 27. 30, prot. 106).

Saasnart Cancelliet var blit underrettet om at Hans Nielsen Hauge var fængslet paa Eker, anordnet Kongen 16. november 1804 en forhørskommission over «denne for den enfoldige Almue høist farlige Mand«, og i skrivelse av 17. november befalte Cancelliet at fangen skulde transporteres til Christiania, hvor kommissionen hadde sit sæte. Denne transport blev besørget om natten 22. -23. november av lensmand Gram selv, og 23. november 1804 blev Hauge indsat i Raadhusarresten i Christiania. Lænkerne blev da tat av ham (Hauges Reiser, s. 56).

 

Det Kongelige Danske Cancellies cirkulære til biskoper, stiftamtmænd og amtmænd i Norge om indberetninger og forslag om, Hans Nielsen Hauge og hans tilhængere. 30. juni 1804. (Orig. i StA Chra., Buskerud Amt, Breve pk. 301, juli 1804 nr. 40).

Circulaire.                           Pro Memoria.

Da Cancelliet af adskillige hertil indkomne Beretninger er bleven opmærksomt paa, at en Person, Hans Nielsen Hauge og hans omvandrende Tilhængere udbrede fanatisk Lære og Skrivter blandt Almuen i Norge, samt at han derved skal sætte sine Velyndere i Contribution, opvække Mistillid mod Statens første Authoriteter og Lærestanden, foran­ledige Afmagt i Nærings Virksomhed, og en fortvivlelsesfuld Modløshed hos Folket : Saa skulle dette Collegium tienstlig anmode Hr. Amtmand at ville meddeele nærmere Oplysning om denne Sag, forsaavidt det Dem anbetroede Buskeruds Amt betreffer, samt tillige bringe i Forslag den Hensigtmæssigste Maade, ved hvilken, De formeener, dette Onde kunde hemme.

Det Kongelige Danske Cancellie den 30te Junii 1804.

Kaas                 Cold                  Knudsen                       Bulow                             Monrad

Berner               Lassen                         Schiern

Cancelliet.

 

Til Amtmanden over Buskerud Amt Hr. Emanuel Rafn.

Det Kongelige Danske Cancellies cirkulære til stiftamtmænd og amtmænd i Norge og Danmark om at fængsle Hans Nielsen Hauge. 30. oktober 1804, mottat av amtmanden i Buskerud 6. november.

 

Trykt orig i StA Chra., Buskerud Amt, Breve pk. 302, november 1804 nr. 3. — I L. Frygtman’s Rescripter VI. 12, Kbh. 1812, s. 703-4, er avtrykt den for Danmark bestemte form av cirkulæret.

 

Circulaire.

Pro  Memoria.

En Person, navnlig Hans Nielsen Houge, har i adskillige trykte skrivter, men især i et nylig i Christiansand udgivet, under Navn :   de Eenfoldiges Lære og Afmægtiges Styrke, tilladt sig høist fornærmelige Utryk imod Geistligheden i Almindelighed, og desuden søgt at bibringe Atmuen Grundsætninger, der ere ligesaa skadelige for ethvert Individ, som for Staten og det almindelige Vel.

Med Hensyn hertil og til flere af ham forøvede og for Cancelliet anmeldte lovstridige Handlinger, skulle Man herved tienstlig anmode Hr. Amtmand at ville foranstalte ovennævnte Hans Nielsen Houge paa det ellernøieste eftersøgt i det Dem anbetroede District, og bemægtige sig de Papirer og Bøger, som han maatte antræffes med; naar han er paagreben vilde De behage uopholdelig at indberette saadant til Cancelliet, hvorefter nærmere Foranstaltning vil blive føiet.

Det Kongelige Danske Cancellie, den 30te October 1804.

Kaas              Cold                   Bulow          Monrad                  Lassen

Schwartzen.

 

Til Amtmand Emanuel Rafn.

Hans Nielsen Hauges arrestation paa Eker 25. oktober 1804.

Forhørsordre over Hauge fra fogden over Buskerud fogderi til sorenskriveren over Eker, Modum og Sigdal. 26. oktober 1804.

Indtat i Sorenskriverens forhørsagt  av 1. november 1804, NRA, Justitsdept., Haugesak II , 11, nr. 69.

 

Pro Memoria !

Ved min Ankomst til Hougsund i Gaar, meldte Lensmand Gram mig at den bekjendte religions Sværmer Hans Nielsen Houge nu atter er kommet tilbage her til Districtet, og Aftenen forhen havde holdt Læsniing i Frieskydsskaffer Lars Breches Huus for en der forsamlet Mængde.

Ligeledes beklagede Bondemanden Lars Myhre sig for mig, at han havde Grund til at frygte at hans Datter vilde forlade hans Huus, og følge denne Omvanker, der, under sit sidste Ophold her, skal have forført en Datter af Hans Aas uden Forældrenes Vidende og Villje, til at reyse med sig. [Dette rygte var falskt (Se Forhørsprotokollen over Hauge 10. marts 1806, qv. 168-173. NRA, Justits­dept., Hauges sak I. I.) O. K.] Jeg beordrede derfor strax Lensmanden at opsøge denne for det almindelige saa farlige Person, og i Tilfælde fængslig anholde ham. Han var saa heldig at finde ham ved Papiir-Møllen, hvorfra han har indbragt ham som Arrestant hertil. Min ærbødigste Begjæring til Deres Højædle Velbaarenhed er nu at De vilde behage at optage et Forhør over bemeldte Hans Nielsen Houge til Oplysning og nærmere føjende Foranstaltning fra Amtets Side.

Hougsund den 26de Oct: 1804.

Johan Collett

 

S.T.(sendes til/red.) Hr. Justitsraad Stockfleth.

 

Indberetning fra fogden over Buskerud fogderi til Buskerud Amt 29. oktober 1804.

Orig. i NRA, Justitsdept., Hauges sak II. 11, nr. 68.

 

…….Dette [ovenstaaende]…….anseer jeg for min Pligt herved ærbødigst at indberette, ligesom og at jeg har afslaaet en Anmod­ning fra adskillige af de rigeste Mænd i Præstegjeldet om at løslade ham imod Caution.

Sandager den 29de October 1804.    Johan Collett.

Høivelbaarne Herr Amtmand Rafn.

 

 

Hans Nielsen Hauges brev til sine venner fra arresten den første dag i hans lange fangenskap. 25. oktober 1804.

Avskrifter: 1. En haugiansk sang- og brevbok, skreven av Matias Nielsen paa Eker for Kisti Hansdatter, 1808, indkjøpt 1914 til Univ. Bibl. i Chra., ms. 245. 8vo. II, s. 45-7. 2. Samling av Hauges breve, ca. 1830, manuskript tilh. H. G. Heggtveit, nr. 20, s.37.  — Retskrivning og tegnsætning er tiljevnet i nærværende utgave, da Hauges egeti skrivemaate ikke er bibeholdt nøiagtig i avskrifterne.

Skal man søge til de Døde for de Levende ? Es. 8 C. 19. v. la  efter Lov og Vidnesbyrd. Da leg nu er legemlig fengslet, og omgivet eller bunden med Lenke, for den Troe Haab og Kierligheds Skyld til Gud og Nesten at faae til det samme Liv og løset fra Syndens Fengsel, blive brendende til at tiene Herren, som min Aand vidner med Guds Aand, det er at kiende den som leed for mig, for af sin Kierlighed at bringe mig til Livet. Saa ønsker ieg det kunde tiene igjen til andre, og beder at I vilde troe og annamme de mange Midler Herren bruger, og haver klaget over Lunkenhed, Naturens Liv skulde tiltage. Saa er nu min Bøn, at I alle maatte blive lutret, og at mine Baand maatte løse mange. Det hilser de, og beder til Gud, at han vilde forlene Eder Naadens og Bønnens Aand af Jesu Kraft.

leg er ellers i mit Hierte stille, og troer ei andet end, det er Guds Velbehag for de Troende, men overladt til de Vantro. Min Sorg er over Eder, og at Straffen vil komme efter over de som Guds Lys forfølger. Vandrer nu, medens vi har det, og bekiend Guds Navn; vi elsker vor Neste som os selv til Salighed.

Hougsunds Aresthuus d. 25de Octbr. 1804.

Hans Nielsen.

 

Hans Nielsen Hauges erklæring om sin opbyggelsesvirksomhet, ved forhør av sorenskriveren over Eker, Modum og Sigdal. 1. november 1804.

Utskrift av forhøret i NRA, Justitsdept., Hauges sak II. 11, nr, 69.

………… Hans Houge sagde at han troer ikke der kan paasiges ham noget Ondt som kunde paadrage ham nogen Action. Han kan ikke for­binde sig til at lade af at holde private Opbyggelses Bønner eller Taler som er overeensstemmende med hans Kattekismus Lærdom, og for det øvrige haabede han, at han mod tilstrækkelig Borgen bliver løsladt af Arresten, saa at han kunde opholde sig hos sin Broder paa Papiir Fabriqven her i Sognet for det første, eller og med det samme forløves, saa at han kunde komme hjem til Bergen eller videre hen … til Nordlandene efter Omstændighederne.

Han bad til sidst tilføiet, at han kan ikke troe, at saadanne Sam­linger, hvor Folk kommer til sammen for at opbygges i Stilhed ved Andagt, kan ansees for skadelige eller forbydes, medens saa mange Sam­menkomster skeer, hvor der øves Drukkenskab med Eeder og Bander, og det er just saadanne Selskaber, der opvakte hans Fornuft og Hjerte til Nidkierhed, i Haab om at forbedre sine Medmennesker, hvorom han haaber at hans Skrifter bær Vidne.

Saaledes at være passeret, bekreftes under min Haand og Segl.      Stockfleth.

 

Av et brev fra Hans Nielsen Hauge til hans venner dagen efter forhøret paa Eker. 2. november 1804.

Egenhændigt utkast i NRA. Justitsdept., Hauges sak II. 11, nr. 80.

— Brevet er svar paa et nu ukjendt brev fra Ole Albek til Hauge 18. oktober 1804; men Hauges brev var et Svar paa hans erklæring til lensmand Gram ved ransakningen 7. november 1804 (ib. nr. 73), «skrevet til flere af deres Venner, og derhen har han sendt det». Den første del av brevet, som er rettet til Ole Albek, utelates her.

Hauges skrivemaate er bibeholdt,

…… i eg bekiente forige dag (rettet fra : i gaar) for Retten da ieg baade bliver laaket (lokket/red.)og truet til at for lade Guds ord har maat bærre savn og siden i fængsel der for, men svaret om ieg havde 1000 liv da er de saa villig udstrakt derfor som de var til at modtage lænkerne ia ieg trues med langvarigt fængsel og saa skarpreteren men svarer fængslet bliver ike evigt og døden som en skarp reter komer engang over alle der efter domen. Jeg maae da og ærindre dem om de haver det for sit og prøver vor meget de for nægter værden hvad Jesu kierlighed haver værkt i deres hierte og omvendelses frugter de bærer af ydmyghed og kierlighed til at lade lyset skinne etc.

Hogsuns aresthus den 2 Nov 1804.

Hans Nielsen Hauge.

 

Det Kongelige Danske Caneellies ordre til Buskerud Amt om at late den arresterede Hans Nielsen Hauge transportere til Christiania.

  1. november 1804.

Orig. i StA Chra., Buskerud Amt, Breve pk. 302, november 1804 nr. 109.

Pro Memoria !

Da Cancelliet af Hr. Amtmands Skrivelse dateret 3die dennes er bleven underrettet om at Hans Nielsen Hauge er hæftet i Eger, og der herfra ved Commissorial Befaling til Byfoged Wulfsberg og Sorenskriver Aars er føyet Foranstaltning til de fornødne Forhørers Optagelse over ham i Christiania, saa ville De behage uopholdelig at lade bemelte Hauge transportere under den sikkreste Bevogtning til sidstmelte Sted, hvor Politimesteren fra dette Collegio er beordret at modtage og fængsle ham; Skulle De iøvrigt befrygte nogen Usikkerhed ved hans Transport, saa ville De i saa Henseende requirere militair Assistence, hvilket herved tjenstlig tilmeldes Dem til behagelig Etterretning og derefter tagende Forholds Regler.

—  Det Kongelige Danske Cancellie d: 17de Novbr. 1804.

Kaas           Cold             Knudsen           Bulow                Monrad                    Lassen            Schwartzen

 

 

Til Amtmand Hr. Emanuel Rafn.

 

Det Kongelige Danske Cancellies ordre om Hans Nielsen Hauges for­varing i arrest i Christiania, 17. november 1804, meddelt Forhørskommissionen gjennem Akershus Stift 21. november 1804.

Orig. i NRA, Justitsdept., Hauges sak II. 11, nr. 74.

Pro Memoria !

Det Kongelige Danske Cancellie har under 17de d. M. tilskrevet mig saaledes :

„Efterat Cancelliet af Amtmanden over Budskeruds Amt var bleven underrettet om at Hans Nielsen Hauge er paagrebet og hæftet i Eger, er der i den Anledning herfra udfærdiget det hosfølgende Commissorium til Byefoged Wulfsberg og Sorenskriver Aars, til i Christiania at optage et Forhør over bemeldte Hauge, hvilket behageligen maatte tilstilles bemeldte Embedsmænd, og hvoraf man ligeledes lader følge en Gjenpart til Hr. Kammerherres Underretning.

Da nu Amtmand Rafn i den Henseende er tillagt Ordre om ut lade fornævnte Hauge under sikkreste Bevogtning transportere til Christiania, saa skulle man, i at tilmelde Hr. Kammerherre dette, tillige tjenstligst anmode Dem om at lade bemeldte Byefoged Wulfsberg modtage og fængsle ham, samt paasee at han paa det nøyeste bliver bevogtet, og saavidt muligt hindret fra at have Samqvem med andre“.

-— I Følge heraf tilsendes herved indbemeldte allernaadigste Commissorium under Forsegling, tilligemed samtlige deri paaberaabte Documenter.. I øvrigt anmodes Hr. Byefogden at modtage Fanatikkeren Hans Nielsen Hauge naar han efter Budskeruds Amts Foranstaltning overleveres Dem, og derefter indsætte ham i denne Byes Fængsel, samt paasee at han paa det nøyeste bliver bevogtet, og at Samquem med andre saavidt mueligt bliver ham betaget.

— Christiania den 21de November 1804. —      G. Moltke

Til Hr. Byefoged Wulfsberg og Hr. Sorenskriver Aars. —

 

Buskerud Amts ordre til Lensmanden paa Eker om Hans Nielsen Hauges transport til Christiania. 22. november 1804.

StA Chra, Buskerud Amt, Kopibok A 1803-6, prot. 105.

Til Lensmand Gram. 22. Nov. (1804).

Hans Nielsen Hauge skal efter det Kongelige d. Kancellies Skrivelse af 17. d. M. transporteres til Christiania, hvor Politimesteren er beordret at modtage og fængsle ham. Da det vil være nødvendigt at denne Transport foregaaer i den største Stilhed, saa anmodes De ikke aleene ikke til nogen at yttre mindste Udladelse herom, men og at De iværksætter denne Transport saaledes, at De Aften Kl. 12 reiser fra Hougsund. Til Transporten benytter De Dem af Pengeskyds, som De derefter kan føre til Regning for at erholde samme godkjendt. Med nærværende Expresse tilmelder De mig hvad Foranstaltning De i denne Henseende føier, saavelsom om De troer, at militær Vagt i dette Tilfælde er fornøden, hvilken De i saa Fald paa Foreviisning heraf haver hos nærmeste Officeer at reqvirere.

For at befordre den rimeligste Hurtighed i Transporten vilde De ligeledes tilmelde mig hvorledes De agter at føre ham, da jeg derefter med Forbud ved en Pengeskydshest skal besørge den fornødne Befor­dring tilsagt her i Bragernæs, paa Gjellebek og Ravnsborg, hvilket Forbud De altsaa og betaler og fører til Regning. Under Transporten haver De imidlertid under alle Omstændigheder at iagttage den nøieste Bevogtning, og dertil at benytte Dem af en paalidelig Vagt, og derhos selv at følge ham, og ved Deres Tilbagekomst i Morgen meddeele mig Underretning, samt forevise mig Qvittering for hans Afleverelse.

 

Lensmand Jens Grams kvittering for Buskerud Amts ordre om Hans Nielsen Hauges transport. 22. november 1804.

Orig. i StA Chra., Buskerud Amt, Breve pk. 302, november 1804 nr. 106.

Underdanig Pro Memoria !

Ved min Hiemkomst Kl. 6 modtog ieg Deres Høyvelbaarenheds order angaaende Hans Nilsen Houges Transport. Jeg begiver mig paa Reysen i Nadt og tager egne Heste Dericte da det paa ingen anden Maade kan holdes hemmelig.

At han rigtig skal blive afleveret derfor er jeg andsvarlig, da han ikke skal slippe af mine Hender saa lenge jeg har mindste Liv tilbage.

Hougsund d. 22. Novbr. 1804.                                                                                                    Underdanig Gram.

Høyvelbaarne Hr. Amtmand Rafn.

 

Brev fra Hans Nielsen Hauge til hans venner ved transporten fra Eker til Christiania. 22. november 1804.

Avskrifter: 1. Univ.Bibl. Chra. ms, 245. 8vo. II. s. 55-6.                                          2. Heggtveits brevbok,  nr. 21, s. 38.

— Trykt: Samling af Religiøse Breve, skrevne af Hans Nielsen Hauge, udgivne i Trykken af den Afdødes Venner og Bekjendte, Drammen 1829, s. 3   Nyt Oplag, Stavanger 1849, s. 2-3. — Retskrivning og tegnsætning er noget tiljevnet i nær­værende utgave.

 

Nu kom Gram med Ordre, at ieg skal reise til Christiania og til Politimesteren overleveres. Amtets Ordre er meget streng, dersom foruødes, da skal Gram tage Krigsvagt (Saaledes avskrifterne. Den trykte utgave har: Krigsmagt). Ieg er rolig i mit Hierte, og som før sagt overladt til Døden; troer Gud giver Kraft, om ieg end med min Mester strider i Angest ved Bønnen, og formaner Eder til det samme; nøye tage vare, at De ingen Nidkierhed for mig og Eder selv bruger, hvad menneskeligt angaaer; men troe paa Gud, hans Ord og Gierning søger at fremme, som De med en sagtmodig Aand søger at oplyse og udføre. Taal derfor og lid, lad dem da tage Eder i Fengsel om saa Gud tillader.

Tiden haster og ieg skal omklædes paa Legemet (Saaledes den trykte utgave. Avskrifterne er meningsløse), er frimodig med mig selv, men mit Hierte maa røres, med Farvel fra Eder, som herved aflægges i faae Ord med Taksigelse. Til Menneskene er mit Ønske (Her har avskrift 2 den bedste tekst) : Farvel efter paa Saligheds Vei; det er min Bøn, min Længsel, min Sorg og min Glæde at finde Eder i et evigt Liv.

Hougsunds Aresthuus den 22 Novbr. 1804.                                        Hans N. S.

 

DEN FØRSTE ANSØKNING OM LØSLATELSE. 1805.

Forhørskommissionen av 16. november 1804 begyndte for­høret først efterat Hauge hadde sittet 46 dage i arresten i Chri­stiania. Den holdt nu 2 forhør med 11 ukers mellemrum, 8. januar og 27. marts 1805. Men begge kommissærerne var saa belæsset med arbeide i sine embeder, at de ikke kunde faa tilstrækkelig tid til at utføre forhøret over Hauge saaledes som ske burde.

Den 6. april 1805 søkte sorenskriveren i Aker Jacob Aars om at bli fritat fra hvervet som medlem av Forhørskommissionen; hans andragende blev 11. april anbefalt av stiftamtmanden over Akershus Stift grev O. Moltke, og efter dennes forslag blev raadmand i Christiania Christopher Ingstad beskikket av Kongen i Aars’s sted 3. mai 1805 (NRA, Cancelli-Indlæg 3. Dept., 3. mai 1805. Forhørsprotokollen, bilag; 155).

— Da fremdeles over et halvt aar gik, uten at noget nyt forhør blev holdt, søkte Hauge 10. oktober 1805 Kongen om at bli løslatt. Men ansøkningen blev liggende uke efter uke hos kommissionen, og 8. november 1805 begjærte byfogden og politimesteren i Christiania Jacob Wulfsberg fritagelse fra hvervet som kommissær, av samme grund som Aars, men tilføiet, at «om jeg endskiønt vover at tiltroe mig selv nogen Duelighed som Examinator i Almindelighed, saa finder jeg mig dog mindre skikket til at examinere en religieux Svermer end enhver anden Forbryder«.

Andragendet blev anbefalt av Moltke 11. november, og Cancelliet entlediget Wulfsberg 30. november (Hauges sak III). Men Moltke hadde ikke visst at nævne nogen i hans sted, og først paa Cancelliets opfordring 30. november foreslog han 9. december stiftsoverretsassessor Peter Collett, som blev beskikket av Kongen 24. december 1805 (NRA, Cancelli-Breve 3. Dept., 30. november 1805. — NRA, Cancelli-Indlæg 3. Dept., 24. december 1805. Forhørsprotokollen, bilag 272, Hauges sak III).

Et forhør blev holdt av Ingstad alene 7. januar 1806, men først efterat Collett var kommet hjem fra retsferier 11. januar (Indkomne breve til kommissionen, Hauges sak I. 3.), og hadde sat sig ind i saken, kom arbeidet i gang. Den 12. februar uttalte kommissionen sig endelig orn Hauges fire maaneder gamle ansøkning, og gjenoptok 22. februar forhøret, som nu blev flittig fortsat.

Av en samtidig, den senere statsraad J. H. Vogt, blir Collett karakteriseref saaledes : «Han var velstuderet og isærdeleshed hjemme i de døde Sprog. Som Lovkyndig nød han ingen Anseelse, hvorimod han var meget bekjendt for Vrangvillighed, uretvise Retssager og Embedsforsømmelse».

Han blev i 1814 av Interimsregjeringen utnævnt til assessor i Norges Høiesteret, hvilket «ansaaes for et stort Misgreb«, og i 1827-8 blev han i pressen beskyldt for at «mangle 3 Egenskaber, som man kræver af en Dommer : Dømmekraft, Hørelse og Retfærdighed«. Da han ikke kunde fri sig for beskyldningerne ved retten, tok han i 1829 avsked; Stortinget strøk hans pension (J, H. Vogt, Optegnelser 1784-1846, Chra. 1870 s. 95. Historiske Samlinger III s. 12, A.Collett, Familien Collett, Kra. 1915, s. 263-71).

 

Hans Nielsen Hauges ansøkning til Kongen om løslatelse fra varetægts-arresten i Christiania. 10. oktober 1805.

Orig. i NRA, Cancelli-Breve, 3. Dept. 1806, nr. 508. Ifølge Hauges oplysning i hans «Reiser» (1816, 3. utg. 1914, s. 58), er denne ansøkning forfattet «ved en Procurator». Efter skriften at dømme er forfatteren ikke Hauges snarere forsvarer prokurator Nils Lumholtz. Ansøkningen er kun egenhændig under­tegnet av Hauge.

 

Stemplet Papir No. 4,                                          Christianias Raadstue den 10de October 1805.

Syv og Tyve Skilling.

Hans Nielsen Hauge Borger og Kjøbmand i Bergen, ansøger allerunderdanigst at enten den paa hans Person og Gods lagte Arrest maae blive hævet eller og at han bliver absolveret ab actione.

 

Til Kongen !

Paa min Tilbagereise til Bergen, blev jeg, i October Maaned forrige Aar, efter Vedkommendes Ordre, arresteret paa Egers Papiir-Mølle og og derfra bragt til Christiania, hvor jeg nu sidder. Som en farlig Religions-Sværmer, som Bedrager og som den, der udspredte en Lære, der sigtede til at opvække Mistillid mod Stadens Indretninger i Almindelighed og den geistlige Stand i Særdeleshed, blev jeg kastet i Fængsel. Som Sværmer skal jeg formeentligen have søgt at bibringe Almuen saadanne fanatiske Grundsætninger, hvorved endeel af dem skal være blevne ligegyldige for deres borgerlige Pligter, og Andre endog have forladt deres Næringsveje blot for at bivaane mine Forsamlinger, samt saaledes tilbragt deres Liv i en for dem selv yderst skadelig og for den offentlige Sikkerhed høyst farlig Ørkesløshed. Medførte denne Beskyldning Sandhed, er dens Indhold vist nok af den Vigtighed at den fortjente Øvrighedens Opmærksomhed og at der blev gjort kraftige Foranstaltninger til at hemne disse, for Borger-Samfundet skadelige, Uordener, hvilke dog, naar de betragtes med Hensyn til sin Grund, vel neppe kunde ansees for at være saa farlige, at deres Stifter fortjente at lægges i Lænker og slæbes i Fæng­sel. Fortjener nogen Overtræder af de positive Love Skaansel, saa er det Sværmeren; intet Motiv i Værden uden uskrømtet og luttret Agtelse for sin Religion, den maae være sand eller falsk, bestemmer ham til at træde frem som Lærer og                        meddeele sine Medmennesker de Sætninger, som efter hans subjective Overbeviisning indeholde uimodsigelige Sandheder.

Er hans Religionslære sand, maae den gavne, med mindre man vil negte Religio­nens betydelige Indflydelse paa det Heeles Vel; er den derimod falsk, vil den mueligen skade; men i Hensigt til sin Grund er den altid ædel og dens Talsmand bør snarere beklages end straffes. For min Underviisning i Religionen i min Ungdom, bleve de anordnede Lære-Bøger lagte til Grund; jeg var mine Læreres ivrigste Tilhører og følede snart den meest levende Enthusiasme for Religionen, hvis Sandheder jeg saa inderligen erkjendte; men fandt og, hvorhen jeg end vendte mig, at dens Bud blev saa lidt efterlevet.

Mine, maaskee overspendte, religieuse Begreber bevægede mig derfor til, i min modnere Alder, efter Evne, at undervise Almuesmanden i den herskende Religion; men ikke lærte jeg Noget som stred imod den, og mindst Ørkesløshed eller Tilsidesættelse af de borgerlige Pligter, hvis nøyagtige Opfyldelse jeg aldrig noksom har kundet indskjærpe de, som hørte mig.

Jeg veed, at der ere Enkelte der af min Iære ugrundet have taget Anledning ti! at troe sig fritaget fra at vedligeholde eller fremme sin timelige Velfærd; men disse have misforstaaet mig, og saasnart jeg er bleven vidende om deres Forhold har jeg stræbt at overbevise dem om deres Vildfarelse, hvilket er lykkedes mig.

Blandt disse Forvildede, var en Bødkermæster i Bergen ved Navn, Johan Lose; men jeg overbeviiste ham om hans Feiltagelse, og han er nu langt mere virksom end tilforn; thi isteden for han før kun brugte 10 Mennesker at drive sit Haandværk med, sysselsætter han nu 50 daglig.

De, der havde solgt sine Eiendomme og forladt sine Boepæle, have ikke gjort det for at opofre sig til Lediggang, men for efter min Tilskyndelse at nedsætte sig i Nordlandene, hvor Agerdyrkningen endnu er i sin Barndom, og der, ved sin udmærkede Flid og Indsigt i Landbruget at fremme Nordboerens Vel. Af de, der have nedsat sig i Nordlandene, boer en paa Løvøyen i Saltens, 2de i Senjens og en i Sørvigen i Nummedahls Fogderie, hvis Navne jeg ikke nu er istand til at erindre; ligesom og en har bosat sig paa Svanøyen i Nærheden af Bergen.

At jeg ikke har raadet til Uvirksomhed, men tvertimod til Arbeidsomhed og Industrie, beviises bedst ved de af mig projecterede 2de Papiir-Møller, den ene paa Eger i Aggershus– og den anden i Seterdahlen i Christiansands Stift — hvoraf den Første er i fuld Floer og af betydelig Vigtighed — samt ved det betydelige Tegl-Brænderie strax ved Christiansand, og mange andre nyttige Møller og Indretninger, hvor allevegne Orden, Flid, Nøysomhed og Sædelighed i lige Grad finde Sted, hvilket vedkommende Embedsmænd paa Opfordring vist aldrig kan negte at attestere som sandfærdigt.

Men der gives ingen Indretning — om den end var gjort af den meest oplyste og retskafne Mand — saa fuldkommen, at jo En eller Anden, af Uvidenhed eller Onskab, skulde være istand til at foretage Handlinger, som streede imod dens Øyemeed, og hvad der engang skeer, vil den ligesaa letsindige som tjenstfærdige Fama snart udbasune for at være passeret Millioner Gange.

Hvad den Beskyldning angaaer, at jeg under Paaskud af gude­lige Hensigter skal have — for selv at berige mig — narret Almuesmanden til at nedlægge i en af mig formeentligen oprettet og saa kaldet, Hellig Casse, hvad han ikke behøvede til Livets Ophold, da er den aabenbar usanfærdig.

Jeg har ikke engang selv vidst, at dette Rygte var udspredt, eller hørt tale om den hellige Kasse, førend i forrige Aar, da jeg fik Kundskab om, at der, mig uafvidende, var optaget i Nordlandene et Tingsvidne desangaaende. Det ligesaa ugrundede Rygte, at jeg skulde være eier af de forommeldte Papiir-Møller og Tegl-Brænderier m: v:, samt at jeg skulde eie mange Skibe og som Kjøbmand et betydelig Partie Vahre, har formodentligen givet Anledning til at hiints Indhold er bleven betragtet som sandsynlig og faaet nogen Vegt hos min Høye Øvrighed.

Jeg hverken ejer eller nogensinde har ejet det mindste i nysnævnte Fabriker, men jeg har, som meldt, blot projecteret og derefter tildeels indrettet dem for vedkommende Eiere. Ved mine Skrivter, der have havt en betydelig Afsætning, har jeg tjent endeel Penge; med disse og ved Hjelp af betydelige Pengelaan og Credit, som jeg skal kunde beviise ikke sjelden have beløbet sig til henved 20,000 Rd., havde jeg i Bergen, hvor jeg er Borger, nedsat mig som Kjøbmand for paa lovlig Maade at ernære mig.

Som ugift og som den der fra Barndommen af er vandt til at leve med lidt, har jeg naturligviis kundet lade mig nøye med en min­dre Gevinst end Kjøbmænd i Almindelighed; jeg har desaarsag solgt mine Vahre til billigere Priiser, og fornemmeligen har jeg til Nordlandene udskibet betydelige Ladninger Korn, som jeg der har solgt til de yderst trængende og næsten Hunger lidende Indvaanere for 48 s: a 1 Rd. 48 pr. Tønde ringere, end andre Handlende, hvilket har opvagt Vedkom­mendes Misundelse, og givet dem Anledning til at udspreede allehaande tvetydige, ja endog directe fornærmende Rygter om mig.

—  Betræffende Skrivtet : De Enfoldiges Lære og Afmægtiges Styrke, da, foruden at det blev forfattet og udgivet førend Trykkefrieheds Forord­ningen af 27de September 1799 udkom, og nu seenere tildeels er udgi­vet uden mit Vidende, har jeg ikke ved samme havt til Hensigt enten at opvække Mistillid til de offentlige Indretninger i Almindelighed eller til den geistlige Stand i Særdeleshed, men jeg har blot sigtet til de Geist­lige, som personligen have fornærmet mig derved, at de have anfaldet mig og mine Tilhørere med Stokkeprygl, hvortil jeg formoder de ikke vare berettigede.

Jeg er en læg Mand og som saadan mueligen ikke altid har valgt de meest adæquate Udtryk, hvorved jeg letteligen, imod mit Vidende og Villie, har kundet give grundet Anledning til Misforstaaelse og til at blive anseet som den, der har havt til Hensigt at for­nærme.

Imidlertid fortryder det mig inderligen at denne Bog nogensinde meere skulde være kommen for Lyset og at jeg ved mit Forhold har givet Anledning til utilladelige Forsamlinger, omendskjøndt jeg med hvert af mine Foretagender altid har havt de reeneste Hensigter.

Allernaadigste Konge ! Med Tabet af sin Frihed taber Mennesket Alt; aldrig meere levende har jeg følt dette end nu; der er allerede forløben et Aar siden jeg blev arresteret og i denne lange Tid har jeg kun 2de Gange været examineret, efterdi mit Forhold er overdraget at undersøges af Mænd, der, uagtet de ere de utrætteligste, de indsigtsfuldeste og meest øvede Embedsmænd, umueligen kan fremme min Sag med vedbørlig Hurtighed, da de dagligen ere overvældede med saa mange Embeds-Forretninger, at deres heele Tid medgaar til at iagttage disse; og saaledes kan jeg maaskee ikke engang opleve Udfaldet af min Sag, saameget mindre som min Helbred, ved den for mig uvante Stillesidden, betydeligen tager af.

For min Tilstædeblivelse til Sagens Udfald vil jeg stille hvad Sikkerhed der allernaadigst maatte forlanges; ligeledes vil jeg forbinde mig til, under hvad Straf der maatte foreskrives, aldrig at holde Samlin­ger, eller paa nogen Maade, directe eller indirecte, i mindste Maade at befatte mig med Lære-Embedet, samt til at opholde mig paa hvilket Sted og under hvad Opsigt, der befales, naar Arresten paa min Person og Gods allernaadigst maatte ophæves, og hvorom jeg herved allerunderdanigst ansøger.

Men skulde dette Forslag ikke finde Deres Kongelige Majestets allernaadigste Bifald, da maae jeg udbede mig den Naade, at jeg bliver absolveret fra den mod mig intenderede Action, imod at jeg, under den Straf som er anordnet for Freedløse, for bestandig rømmer Deres Majestæts Riger og Lande.

— Allerunderdanigst                            Hans Nelsen Hauge

 

Forhørskommissionens erklæring om Hans Nielsen Hauges løslatelse 12. februar 1806.

Orig. med Colletts haand i NRA, Cancelli-Breve 3. Dept. 1806, nr. 508. Koncept med Ingstads haand i kommissionens arkiv, Justitsdept , Hauges sak I. 2.

Ansøkningen blev oversendt kommissionen fra Akershus Stift 11. oktober 1805. (Forh.- prot. bil. 187). At det varte saa længe som 4 maaneder, før kommissionen avgav sin erklæ­ring, beror paa, at kommissionen netop i denne tid skiftet det ene av sine to medlemmer.

 

Over den herved tilbagefølgende Ansøgning til Hans Majestæt Kon­gen fra Arrestanten Hans Nieisen Hauge, hvorudi han anholder om, enten at den paa hans Person og Gods lagde Arrest maae blive hævet, eller og, at han maae blive absolveret fra den mod ham intenderede Action, imod at han, under den for Fredløse bestemte Straf, for bestandig røm­mer Kongens Riger og Lande, give undertegnede sig herved den Ære allerærbødigst at meddele følgende Erklæring:

Under det over Supplikanten til nærværende Tid afholdte Forhør har man endnu ikke erholdet nogen videre Formodning om Rigtigheden af de Forbrydelser, for hvilke han er anklaget, end hvad der maatte indeholdes udi de Kommissionen fra Det Kongelige Danske Cancellie tilstillene Dokumenter. Dette er ogsaa let at forklare. Arrestanten besidder en Sluehed, der sætter ham istand til at affatte ethvert Svar, han bliver opfordret til at afgive, saaledes, at det ikke indeholder noget, der kan fælde ham; og heraf følger, at saalænge Kommissionen endnu har maattet indskrænke sig til at afhøre ham selv, kan den ikke med nogen Vished bestemme, om han bør ansees skyldig eller ikke skyldig.

Naar Forhøret over Arrestanten er bragt saavidt, at man kan see sig beføiet til at reqvirere Forhører optagne paa de forskiellige Stæder, hvor han har opholdt sig, og drevet sin Haandtering — og dette er næsten de fleste Distrikter i hele Norge — naar disse Forhører ere afholdne og indkomne, og Arrestanten for saavidt disse dertil maatte give Anledning, atter er bleven afhørdt, da først vil man kunde være sadt i Stand ti! at afgive en bestemt Mening i denne Henseende.

Uden altsaa at tage noget Hensyn til, hvad der er frembragt i de indkomne Beretninger, men blot i Henhold til hvad der er foranstaltet i Hen­seende til Hans Nielsen Hauge, vove vi at nedskrive følgende Formening : Enhver Undtagelse fra den bestemte Rettergangs-Orden er i Almindelighed betænkelig, men den vilde især være end mere betænkelig i et Tilfælde som nærværende. Hans Nielsen Hauge har mange Tilhængere adspredt Landet over; man kan ikke paatvile, at disse jo ere meget opmerksomme paa Sagens Behandling. Enhver Skaansel, enhver vilkaarlig Afgiørelses-Maade vilde sikkerlig i disses Øine ansees som et Bevis paa hans Uskyldighed, og give dem et ufordeelagtigt Begreb om de allerede i Henseende til Supplikanten og hans Boe iverksadte Foranstaltninger.

Hvilken skadelig Indflydelse en saadan Fremgangsmaade end videre vilde have paa den øvrige raa og uoplyste Almue er ikke vanskeligt at indsee.

Efter vores Overbeviisning ansee vi det derfor rigtigere al Loven og Domstoelene afgjøre Hans Nielsen Hauges Skiebne (i hvordan end denne ved disse maatte blive) end at Regieringen skulde indlade sig i det af ham Proponerede.

Og da Indvilgelsen af det første Alternativ af det af ham allerunderdanigst Ansøgte, desuden vilde gjøre Bevisers Tilveiebringelse imod ham end mere vanskelig, saa, i hvor væsentlig end Supplikantens gjorde Til­bud, om at forpligte sig til, aldrig at holde Samlinger o. s. v. maatte ansees, driste vi os dog ikke til at anbefale denne Punkt til Bønhørelse.

Det samme gjelder og om det 2det Alternativ af Supplikantens Ansøgning, nemlig at han maatte tilstædes at rømme Kongens Riger og Iande, under den for Fredløse bestemte Straf; da vi ikke skiønne rettere, end at anbefale dette, vilde være at tilraade Regieringen at træde udi Underhandling med en formeentlig Forbryder — thi for saadan maae Supplikanten, efter den Stilling hvori han nu befinder sig, ansees indtil hans Sag er afgiort ved Dom — men dette vilde ikke allene være upas- seligt af os som Embedsmænd, men endog fornærmende for en Regiering, der til alle Tider har viist at den blot handler i Overeensstemmelse med Lovene.

Hvad den Deel af Supplikantens Ansøgning, som berører Forhørets Gang angaaer, da refererer jeg Raadmand Ingstad mig til den conjunction med Byefoged Wulfsberg i Slutningen af forrige Aar, saavelsom til min under 9de Jan: d. A. til Det Kongl. Danske Cancellie herom indsendte Beretning.

Christiania d. 12. Febr. 1806.

Collett.                   Ingstad.

 

Privat brev fra Forhørskommissionens medlem Peter Collett til præsidenten for det Kongelige Danske Cancellie [tidligere stiftamtmand over Akershus Stift] Frederik Julius Kaas, om Hans Nielsen Hauges løslatelse.

  1. februar 1806.

Orig. i NRA, Cancelli-Indlæg 3. Dept., 5. mai 1809. Colletts brev, som naturligvis ikke har fulgt den embedsmæssige erklæring fra kom­missionen, men er. sendt direkte, bærer ikke nogen paategning om at være journaliseret i Cancelliet, og det ligger ikke ved Hans Nielsen Hauges ansøkning av 10/10 1805, men ved Michel Nielsen Hauges ansøkninger av  28/7 1807 og 21/11 1808.

Under 12te d. M. har undertegnede og Raadmand Ingstad som Comissarier i den imod Hans Nielsen Hauge nedsadte Commission afgivet vores Erklæring til det Aggershusiske Stift over en, af bemeldte Hauge til Hans Majestæt indgiven Ansøgning, i hvilken han allerunderdanigst anholder om «endten at den paa hans Person og Gods lagde Arrest maae blive hævet, eller og at han maae blive absolveret fra den mod ham intenderede Action, imod at han under den for Fredløse bestemte Straf for bestandig rømmer Kongens Riger og Lande“.

Naar denne Ansøgning nedkommer til det Kongelige Danske Can­cellie vil Deres Høibaarenhed gunstigen erfare at vi ikke have dristet os til, at anbefale noget af disse 2de Alternativer til Bønhørelse; Ligesom jeg og med Hensyn til vores Stilling som befalede Commissarier udi den imod Supplikanten nedsatte Inqvisitions-Commission ikke troede det passeligt at yttre anden Formening.

Privat vover jeg derimod underdanigst at indstille til Deres Høibaarenheds indsigtsfulde og grandskende Omdømme vedlagte Punkter, paa Grund af hvilke det, efter mine ringe Tanker, baade kunde være at yndske, at Supplikanten i all Stilhed vilde unddrage sig Publikums Opmerksomhed, og der tillige er all Anledning til at formode, at naar han underhaanden tilkjendegives, at han ikke skulde blive eftersadt, han og selv gjerne valgte denne Unddragelse, eller Undvigelse fra Kongens Riger og Lande.

Jeg tilstaaer gjerne at det af mig paapegede Expedient siælden og yderst siælden kan være at tilraade; men efter paa det nøiagtigste at have overveiet denne særegne Sags samtlige Omstændigheder, har jeg troet det min Pligt, at underkaste denne Idee Deres Høibaarenheds giennemskuende og sikkre Bedømmelse, vel vidende at man hos de mest kyndige og op- lyste i Almindelighed mødes med den meste Overbærelse.

Med den sandeste Agtelse og Ærefrygt henlever jeg

Deres Høibaarenheds underdanige

Christiania d. 16. Febr. 1806.                                                          P. Collett.

S.T. (sendes til) Hr. Kammerherre Kaas, Præsident i D. K. D. Cancellie, p. p.

 

Bilag til P. Colletts brev til F. J. Kaas. 16. februar 1806.

Orig. med Colletts haand sammesteds som brevet. Koncept til bilaget, med Col­letts haand, i kommissionens archiv, Justitsdept., Hauges sak 1. 2.

Nogle Punkter H. N. Hauges Affaire betreffende (nedskrevne d. 16. Feb. 1806).

  1. Denne Formening synes og at bestyrkes derved, at da H. N. Hauge i de senere Aar, fra spekulativt Svermerie, har slaaet sig til driftige og nyttige Anlæg, saasom Papir-Møller, Teglverk o. s. v. saa har hans Lære ved denne hans Overgang til verdslige Planer meget tabt sig i adskillige af hans Tilhængeres Øine.
  2. Samtlige de mest oplyste og dueligste Mænds i de indkomne Indberetninger yttrede Formeninger synes at stemme overeens deri, at ligesom alvorlige Midler blot vilde tiene til at ophidse Gemytterne, saa har man Grund at haabe, at denne, i Førstningen overseede, Sect, nu best vil bort-falde ved at overlades til sig selv.
  3. Saavel efter de senere indkomne og Kommissionen fra D. D. Cancellie oversendte Indberetninger, som efter alt hvad man af Omegnens, og tildels andre Stifters Xnia giennemreisende Embedsmænd, har kundet erfare, er H. N. Hauges Lære og dens Tilhængere nu ikke i mindste Maade saa frygtelige, som man med all Grund maatte ansee dem et Par Aar tilbage.
  4. Men skulde endog Hauges Lære have, og fremdeles erholde ad­skillige Tilhængere, saa da de fleste, og især de senere, Indberetninger tillægge disse Secterere en udmerket Arbeidsomhed og Sædelighed, kunde dette niueligen ansees som en lykkelig Demning for den, flere Stæder, og især paa Hedemarken, indbrydende, og ved flere af forrige Aars Justits-Sager tilfulde oplyste, Ringeagt for Religion og Moralitet.
  5. Overalt synes det, at man, ved at sammenholde samtlige indberetninger (hvilke vist nok indeholde færre virkelige data end man skulde formode) med de paa Eger, i Nordlandene og her i Byen hidtil afholdte Forhører, har megen Anledning til at statuere, at det vil være vanskeligt at erholde andet juridisk Bevis for de mod H. N. Hauge selv yttrede gravamina end hvad der maatte indeholdes udi de af ham vedkiendte Skrifter.
  6. Endelig synes det af merbemeldte Hauge udi Ansøgning til H. M. giorde, og med hans egen Lære stridende, Tilbud, «om at forpligte sig til aldrig at holde Samlinger o. s. v.“, noksom at vise, at han ikke vil være skrupuleux i Henseende til Valget af Maaden paa at unddrage sig fra den Action, fra hvilken han allerunderdanigst ansøger om at maatte absolveres.

 

Erklæring av stiftamtmanden over Akershus Stift grev G. Moltke om Hans Nielsen Hauges løslatelse. 24. februar 1806.

Orig. i NRA, Cancelli-Breve 3. Dept. 1806, nr. 508. Ifølge paategning indkom ansøkningen og de to embedsmæssige erklæringer til Cancelliet 5. marts 1806.

Allerunderdanigst Erklæring.

Saasnart jeg modtog denne Ansøgning har jeg under 11te October forrige Aar anmodet den til Forhørs Optagelse mod Supplicanten Hans Nielsen Houge allernaadigst befalede Commission om derover at meddeele mig dens Betænkning, den jeg nu har modtaget af 12te i denne Maaned og herved underdanigst lader følge.

Commissionen har sagt alt hvad der for nærværende kan siges om denne Ansøgning, men ligesom jeg paa den ene Side ikke kan andet end være eenig med Commissionen i hvad den har yttret mod denne Ansøgnings Bevilgelse, saaledes er der paa den anden meget som synes at kunne siges om Sagen i sig selv baade med Hensyn til dens indviklede Omstændigheder og dens uvisse Udfald samt den særdeles lange Tid der vil medgaae inden den vil kunne komme til Endskab. Indstil- lcnde saaledes denne Ansøgning allerunderdanigst til Deres Majestæts allerhøjeste Godtbefindende.

Christiania den 24de Februari 1806. —                  G. Moltke.

 

Promemoria fra det Kongelige Danske Cancellie til stiftamtmanden over Akershus Stift om Hans Nielsen Hauges arrest. 11. marts 1806.

Orig. i StA Chra., Christiania Stvftsdirektion pk. 70.  Paategnet : givet Houge mundtlig Etterretning.

 

Promemoria.

Hans Nielsen Hauge der er arrestere! i Christiania, har, som Hr. Kammerherre bekiendt, i en hertil indkommen og med Deres Erklæring af 24de f: M: forsynet Ansøgning, anholdt om : at den paa hans Person og Gods lagte Arrest maatte hæves, eller og at han maatte absolveres ab actione imod at rømme Kongens Riger og Lande som Fredløs.

Man skulde i den Anledning tienstligst anmode Dem, at ville tilkiendegive Supplicanten, at det ansøgte efter de oplyste Omstændigheder ikke kan bevilges, saa meget mindre som den over ham nedsatte Commission har lovet at sørge for Forhørets hurtige Tilendebringelse.

Det Kongelige Danske Cancellie den 11te Martii 1800.

Cold                          Knudsen                           Bulow                 Monrad                                       Schack    Berner                                                                              Schwartzen.

 

Til Kammerherre og Stiftamtmand Hr. Gebhard Greve of Moltke.

 

 

  1. DEN ANDRE ANSØKNING OM LØSLATELSE. 1807. Efterat Forhørskommissionen i februar 1806 hadde tat op igjen arbeidet, blev Hauge i løpet av de følgende 5 maaneder frem­stillet 22 gange for kommissionen, nemlig 22. 25. 28. februar, 3. 7. 10. 13. 17. 27. marts, 18. 21. 25. 28. april, 1. 12. 14. 19. 23. mai, 14. 16. 23. juni, og 21. juli. Kommissionen skred nu til at indhente oplysninger om Hauge fra hele Norge, efter qvæstioner som den sendte sorenskriverne. Inden disse oplysninger var mottat, kunde kommissionen intet videre gjøre. Efterat et helt aar var gaat siden Hans Nielsen Hauge sidste gang var forhørt, indgav hans bror Michel 28. juli 1807 til politimester Wulfsberg ansøkning om arrestantens løslatelse. Den blev sendt kommissionen til erklæring 17. august.

Efter vel 15 maaneders forløp blev Hauge atter fremstillet for kommissionen 3 gange til forhør, 28. 30. november og 3. december 1807. Han hadde da besvart 544 qvæstioner og været forhørt 28 ganger og kommissionen var nu færdig med ham. Den 12. december var alle forhør og tingsvidner indkommet fra sorenskriverne undtagen fra Nordland og Finmarken; men med Cancelliets tillatelse av 28. november 1807 sluttet kommissionen undersøkelsen 8. januar 1808 i sin 41de session, nøiagtig fire aar efter forhørets begyndelse. Resultatet blev meddelt det Kongelige Danske Cancellie i en rede­gjørelse 8. marts 1808, og alle sakens dokumenter blev sendt til Kjøbenhavn. Samtidig ekspederte kommissionen Michel Hauges ansøgning som nu var over et halvt aar gammel.

 

Michel Nielsen Hauges ansøkning til byfogden og politimesteren i Chri­stiania om Hans Nielsen Hauges løslatelse. 28. juli 1807.

Egenhendig original i NRA, Cancelli-Indlæg 3. Dept., 5. mai 1809.

Stemplet Papir No. 4.

Syv og Tyve Skilling.

Pro Memoria.

Det er deres Velædelhed noksom bekient, at min Broder Hans Nielssen Hauge, for hen ved 3 Aar siden blev Aristeret og insat i Chri­stiania Arest-Huus, vor man Siden underkastede Ham en Undersøgelses-Comition (.hvori deres Velædelhed selv sad:)

Som den der skal have, ved siene Reiser i Landet, holt Forsamlinger og prediket, udgivet skadelige Skrifter, forført folk fra deres Sysler til Lediggang m. m : — Siden deres Velædelhed traade ud af Comitionen, har han været exsammineret en 30 gange omtrent og den Siste Gang var i Juli 1806. Comition er siden stilet i beroe, for, som jeg har hørt, at faae alle de Folk afhørtte, næsten over helle Norge,  med hvilken han kan have staaet i forbindelse.

Naar oplysninger inkomer og naar Comitionen bliver Færdig, kan jeg ikke skjønne; men at jeg, som hans Broder Vores Forældre Søsken og bekientte med hans gode Hensigter, er inderlig rørt over hans Skiebne, kan en ver Lettelig førrestile sig.

—  Jeg negter ikke, og det inser vel ogsaa min Broder nu, at han kunde have Ladet værre at hølde forsamlinger med Siene bekientte om Retskafenhed flid og virksomhed som man har udgivet for prædiken samt udgivet sine trykte Skrifter; men         jeg tør dog paastaae, at mange menesker derved er kommen tilbage fra Laster og Lediggang, til ordentlige og Flitige menesker.

Jeg vovede ikke at anføre dette, dersom Jeg ikke kunde Bevise det.

Lad mange af hans Bekiendtere, som man i almindelighed, Spottelig har tillagt navn af de Hellige, giørre deres Bekiendelse og Lad Prester og Embedsmænd give deres Vidnesbyrd, og ieg tør paastaae at dette mit førregivende skal medførre Sanhed.

Lad Øvrighed Gieslig og Verslig Bedømme etvert Enket meneskes forhøld af de som ere bekiente som Haugianer og virkelig er det, Jeg tør Sette min Velferd og alt hvad der mig kiert er til underpant, paa de skal befindes at verre blant de mest ordentlige og moralske mensker som Findes i Landet.

Aarsagen til den Beskyldning mod ham, at han skal have revet Folk fra deres Lovlige Hanteringer og forført dem til Lediggang, er mig ufattelig, da det er almindelig bekient at formedelst hans Virksomhed er en Papirmølle istandbragt paa Eger, hvor man hølder for, at det beste Papir produceres som en nu har været Fabreqveret i Norge, og det blot af indenlanske Klude hvor nogle og 40 mest Krøblinger og Børn daglig fiende Levebrød, en Stampemølle, en Mølle til at malle Ben paa, en mel og Sigttemølle, et garveri og Feldberederi.

En Papirmølle er og anlagt ved Fæne Fos i Raabygdelauget under Christiansand Stift, hvor ligesaa mange Fattige Børn og Voxne menesker har Levebrød. Et forfaldent Teglverk ved Christiansand er bragt i Stand til at levere ligesaa gode Varer som de der kommer her fra og flere af samme Slax i samme Stift.

Et Potaske Syderi er i Bergens Stift anlagt som bringer Productionen til Kobotverket paa Modom; alt dette er virkninger af hans virksomhed. Flere saadanne anlæg, Saasom Sæbesyderi Glasverk var hans Hensigt men de blev stansede ved hans Arest.

For at giøre ham forhat, har Onskaben ogsaa Dichtet at han skulde have oprettet og vere forstander for en saakaldet Hellig Kasse, hvori en­foldige skulde have veret naret at inskyde deres Pengeformue. Lige saa Iidet som Jeg kan troe at nogen har klaget over paa slig Maade at være bedragne, Lige saa overbevist er Jeg at ingen har haft Aarsag der til.

Den helle Sag bestaar nok der i at min Broder har til siene Anlægs Udførsel gjort Gield hos nogle af siene Bekientere, og andre haver deltaget i adskielige deraf, Ligesom Jeg og en anden leyer Papirmøllen paa Eger og de øvrige inretninger der som efter hans Plan er sat i gang.

Deres Velædelhed som baade har haft med Sagen at bestielie og desuden maa kiende mange af hans Bekientere og ved deres Rygtte og kan ikke være uvidende om hans Bestræbelser for det almindelige Vel, ved at udfiende og paabegynde nye Nerings Veie.

De Hr. Byefoged overlader jeg at bedømme om ikke den mod min Broder paalagde Arest af ikke langt fra 3 aars tid og som man ennu ikke Øyner nogen ende paa Synes for haard og det mod et meneske, hvis flugt eller bort Rømelse ikke vil lade sig Tenke, baade i betragtning af det Begreb han giør sig om sin uskyldighed for de mod ham ombragte Beskyldninger og med Hensyn til den Stiellning han staar i til hans Anlægs udførsel.

Dette lader mig formode at deres Velædelhed Løslader ham af hans Arest hvilket Jeg her ved Reqvicerer, mod al den Caution deres Velædelhed vil forlange.

— Jeg kan ikke vide vorledes deres Vel­ædelhed vil have den, entten allene for hans tilstede Blivelse, eller for at han ikke skal fremture i at holde Taller, eller tillige forsikring om, at Bidrage alt sit for at saadant ikke skal skee af hans Bekientere, eller ogsaa hvad anden Maade, De behager at forreskrive den; men saasnart Jeg der om bliver underrettet, er Jeg i stand til at skafe den af bekient retskafne og vederhæftige Mænd.

Da Arest ikke, før Dom er gaaet i en Sag, skal være Straf, men sikerhed for Personens tilstedeblivelse saa hober Jeg deres Velædelhed ikke negter denne min Begiering, naar Jeg har stillet den Caution De maatte forlange, som Lov medholdig og de vil desuden nære den glade overbevisning at de der ved reder en mands Helbred som det nu skal være kommen saa vit med at hans Tender falder ud af Skierbutiske tilfælde som maa være en verkning af hans lange Arest i et Lidet værelse som ikke tillader ham nogen Bevegelse og som vil fremskynde hans død føren fæderne Landet kan høste nogen Frugt af hans Natur anlæg og Lyst at gavne.

Egers Papir Fabriqve d. 28. julj 1807. Erbødigst Mechel Nielssen.

Til Hr. Byefoged og Polethimester Wulsberg.

 

Erklæring av byfogden og politimesteren i Christiania, J. Wulfsberg, om Hans Nielsen Hauges løslatelse. 14. august            1807.

Orig. sammesteds.  — Trykt i Verdens Gang 4.  februar 1903 nr.  39.

 

Pro Memoria !

For nogle Dage siden modtog jeg fra Michel Nielsen, som er Medeyer af Papirmøllen paa Eger, den her indsluttede Reqvisition, om at løslade hans Broder Hans Nielsen Hauge af Arresten.

— Da benævnte Hans Hauge er anholdt, og hidsendt, efter det Kongelige Danske Cancellies Foranstaltning, saa kunde jeg rimeligviis intet andet svare, end at det ikke var mig mueligt at løslade ham, uden Høybemeldte Collegii Befalning, og dette Svar har jeg følgelig givet Broderen.

—  Imidlertid finder jeg Tingen at være af den Vigtighed, at jeg troer mig forbunden til, underdanig at foredrage den for Deres Høyvelbaarenhed, da jeg anseer det for enhver redelig Embedsmands Pligt, ikke at tie i Utide, og derved give Andledning til, at en Regiering, som er retfærdig I høyeste Grad, skulle, formedelst manglende Oplysning om en Sags sande Forhold, sættes i den ubehagelige Stilling, at den foretog en Handling der kunde synes uretfærdig.

At Hans Hauge i sine yngre Aar, og førend jeg endnu kiendte ham, kan have tilveyebragt en og anden Uorden, som Følge af de Forsamlinger han den Tid holdt, det troer jeg giærne kan være mueligt, endskiøndt jeg derhos maae tilstaae, at jeg snarere anseer disse Uordener som frembragte af hans Tilhængere, paa Tider og Stæder hvor han ikke har været nærværende.

— For at standse disse Uordener, vil jeg giærne troe at Hans Hauges Hæftelse, da den foregik, kunde andsees nødvendig og virkelig have sin Nytte; hvilket især viser sig af den besynderlige og fordeelagtige Ven­ding som derved er foregaaet i hans og hans Venners Forhold; men jeg maae ogsaa underdanig erklære : At jeg, efter min Overbeviisning, anser Arrestens Vedvarelse ikke blot unødvendig men endog skadelig.

— Hans Hauges og hans Tilhængeres Tænkemaade, er i de 3 Aar, i hvilke han har siddet arresteret, saa ganske forandret, saa man nu ikke finder mindste Spor til noget Uvæsen, men alle disse Mennisker udmærke sig nu, ikke blot ved et stille, roeligt og ualmindelig sædeligt Forhold, men tillige ved en Industrie, der allerede har haft mange velgiørende Virkninger og som unægtelig vilde have endnu flere gode Følger om Hans Hauge kom paa frie Fod; ia, jeg har endog den mest grundede Formodning om, at de i en kort Tid vilde bringe deres Konstflid til lige saa stoer Fuldkommenhed som Christiansfelderne, og om Regieringen nogensinde skulde beslutte, igien at anlægge en Landstad ved Miøsen hvilket efter min underdanige Formening var gavnligt for Landet, son vilde giøre Elverums Marked med alle dets Uordener ganske undværligt : da ansaae jeg det meget tienligt at faae endeel af Hans Hauges Venner til at etablere sig der, og jeg troer at man i dem vilde finde rolige og sædelige Borgere, samt gode Kunstnere og Haandværkere, ja hvad der endnu er mere, jeg troer at ved deres Virksomhed, en Landstad langt hastigere ville blive til, end ved noget andet Middel.

At Hans Hauge lider paa sin Helbred ved den langvarige Stillesidden i et lidet Værelse, det er en notorisk Sandhed som ikke behøver Beviis, saasom det ligger i Tingens Natur, at et Menniske, i sin bedste Alder, maae have Bevægelse, om han skal beholde sin Helbred.

— Efter det nu anførte, haaber jeg underdanig at Deres Høyvelbaarenhed vil finde det passende at forestille Sagen paa vedkommende Høye Sted til forventende Resolution.

— Skulde det ansees nødvendigt at der blev stillet Borgen for Hans Hauges Forhold i Fremtiden, da er denne paa det tilstrækkeligste anbuden i vedlagte Reqvisition og jeg tvivler ingen­lunde paa at den præsteres, ligesom jeg og er fuldkommen overtydet om, at Hans Hauge altid møder hvor han kaldes, i Fald Sag mod ham bliver anlagt.

— Sognepræsten til Eger Herr Fridrich Schmidt er vel en af de Embedsmænd der har haft mest Byrde af Hans Hauges Tilhængere, men dersom han nu skulde erklære sig over deres Forhold, da troer jeg sikkert han vilde bietræde hvad jeg her underdanig har forestillet.

— De Herrer Commissarier, som efter allernaadigst Befalning undersøge Hans Hauges Forhold, maae udentvivl have mærket, hvorlidet han, efter sin nærværende Tænkemaade kan ansees farlig for den offentlige Rolighed om han løslades.

— Baade som en samvittigheds Sag, og som en Sag der ikke er uvigtig for Landets Vel, vover jeg underdanig at anbefale Tingen til Deres Høyvelbaarenheds gunstige Granskning og Bedømmelse, samt videre Fore­stilling paa vedkommende Høye Stæd.

— Christiania den 14de Augusti 1807. —   J. Wulfsberg.

Høyvelbaarne Herr Kammerherre og Greve v: Moltke !   Ridder! Stiftamtmand over Aggershus Stift pp:

 

Erklæring av Forhørskommissionen i Hans Nielsen Hauges sak. 8. marts 1808. Orig. sammesteds, med Colletts haand.

Det Kommissionen under 17de August f. A. tilsændte og herhos tilbagefølgende Dokument er formeentlig blot at ansee som en Reqvisition eller Beskikkelse fra Michel Hauge til Byefoged Wulfsberg om at faae hans Broder Hans Nielsen Hauge udladt af sin Arrest, mod saadan Caution som maatte forlanges.

Som saadant betragtet kunne det altsaa ikke være Gienstand for Kom­missionens Bedømmelse.

Endog i ethvert andet Hensyn maatte Kommissionen ansee det overflødigt at yttre sin Mening desangaaende, efterat den herom, i en lignende Anledning allerede under 12te Febr. 1806 har afgivet sin Erklæring og det Kongl. Danske Cancellie derefter bestemt har afgiort denne Sag.

Men da Forhøret over H. N. Hauge nu er sluttet, og dette, tilligemed Sagens Dokumenter og Kommissionens Betænkning under Dags dato er tilsendt det Kongl. Danske Cancellie, saa skulde man ikke undlade i Anledning ovenmeldte Dokument at tilmelde Deres Høyvelbaarenhed dette, om De maatte finde det Passende deraf at gjøre noget videre Brug.

Christiania d. 8de Martii 1808.    Collett.                                       Ingstad.

S.T. Herr Stiftbefalingsmand Greve af Moltke.

 

Erklæring af stiftamtmanden over Akershus Stift grev G. Moltke. 1. april 1808.

Orig, sammesteds.

Saasnart jeg havde modtaget indsluttede Skrivelse fra Byefoged Wulfs­berg tilligemed vedlagte Reqvisition til ham fra Michel Nielsen, om at løslade dennes Broder Hans Nielsen Hauge af Arresten, sendte jeg samme til Betænkning til Justitsraad og Assessor Collett samt Raadmand og Hospitalsforstander Ingstad, som befalede Kommissarier til at undersøge Hau­ges Forhold, ved at bibringe Almuen fanatiske Grundsætninger, med vi­dere, og hvorfra jeg først ved Deres Skrivelse af 8de forrige Maaned, som herved tlllige ærbødigst vedlægges, erholdt tilbage ovenmeldte dem tilstillede og herved lagte Bilage.

Det er vel uimodsigelig, at de Forsamlinger Hans Hauge i Begyndelsen foretog sig, foraarsagede adskillige Uordener og opvagte Mistillid hos Almuen især mod geistlige Embedsmænd, hvilke Forsamlinger dog i den sidste tid, inden han blev arresteret, dog formeener snarere at være frembragte af hans Tilhængere, paa Tider og Stæder hvor han ikke har været nærværende, men det medfører derhos ogsaa Sandhed, efter hvad jeg har bragt i Erfaring, at han i de sidste 1 a 2 Aar, forinden han blev sadt i Arrest, har gavnet meget det almindelige ved at oprette en Papiir-Mølle paa Eger under Budskeruds Amt, hvorved særdeles godt Papiir fabriqueres af indenlandske Klude, en Ditto i Raabøygdelaget under Christiansands Stift, istandbragt et forfaldet Teglværk ved Christiansand, samt anlagt et Potaske-Syderi i Bergens Stift, foruden fleere deslige nyttige Indretninger, hvorved en Mængde Mennesker, især Krøblinge og Børn, ere anbragte og derved daglig have deres Levebrød.

Imidlertid har hans Arrest havt det særdeles Gode, at de ommeldte Forsamlinger aldeeles ere ophørte, og at hans Tilhængere i de sidste Aar gandske har forandret sig, saaledes at der hos dem nu ikke spores mindste Uvæsen, men at de derimod udmærke sig at være de mest virksomme og moralske Mennesker.

Hans Hauges længere Hensidden i Arrest skulde jeg derfor, ligesom Byefoged Wulfsberg, formene, ikke at være nødvendig, og vil alleene formeget svække hans Helbred, hvorimod det vidst ville være meget gavn om han nu blev sadt paa fri Fod for at kunde finde Lejlighed til at iværksætte de flere nyttige Indretniuger, hvortil han forinden hans Hæftelse havde giort Anlæg, og ved hvis Fuldførelse fleere Mennesker vilde finde deres Næring, og desuden være til Gavn for det offentlige.

Jeg vover derfor at indstille til det Kongelige Kollegium at bemeldte Hans Hauge maa blive løsladt af sin Arrest, da det for hans Forhold i Fremtiden vist, efter hans Broder Michel Nielsens Anbud, vil forskaffes tilstrækkelig Borgen, i Fald saadan maatte ansees fornøden, og hvortil allerede justitsraad og Præsident Bull har tilbuden sig.

Christiania den 1ste April 1808.  Moltke.

Til Det Kongelige Danske Cancellie.

 

Av Kong Frederik VI’s brev til stiftamtmanden over Akershus Stift grev G. Moltke : om Hans Nielsen Hauges løslatelse. 7. mai 1808.

Rigsarkiv, Kabinetsarkivet. Brevcopiebog Nr. 4 af Hans Maiestæts Breve i Aaret 1808, begyndt den 18. April, endt den 3. Junii, brev nr. 639.

Hvad Hans Hauge angaaer, da blev han anholdt som en skadelig Sværmer, der havde afstedkommet megen Ulykke ved at udbrede sit Sværmeri, og Hensigten var mere at forebygge dette Sværmeries videre Udbredelse end at helbrede ham selv derfor, siden det synes at henhøre til Sværmeriets Hovedvæsen, at det er ulægeligt; Vi have derfor Aarsag at troe at hans nu foregivne Forbedring enten maatte være en blot Forstillelse eller og videre, om, at han forhen har været mere Bedrager end Svermer, Vi holde det derfor rettest, at hans Sag aldeles overlades til Domstolenes Afgiørelse.

 

  1. DEN TREDJE ANSØKNING OM LØSLATELSE. 1808.

Det Kongelige Danske Cancellie mottok Forhørskommissionens redegjørelse av 8. marts 1808 den 10. mai og sakens doku­menter den 31. mai (Indkomne breve til kommissionen, Hauges sak I. 2).

Inden Cancelliet fik sat sig ind i den vidtløftige sak og truffet en avgjørelse, gik der henved et helt aar, og løslatelsesansøkningen av 1807 blev ikke officielt besvaret. Da der under krigen blev oprettet en kongelig interimistisk Regjeringskommission for Norge (1807), søkte Michel Nielsen Hauge 21. novem­ber 1808 denne om at hans bror maatte bli løslatt. Da det drog ut, gjentok Michel Hauge ansøkningen efter 10 ukers forløp, 6. fe­bruar 1809. Regjeringskommissionen behandlet saken omhyggelig og sendte ansøkningen til Kjøbenhavn med sin varme anbefaling 17. marts 1809.

Michel Nielsen Hauges ansøkning om Hans Nielsen Hauges løslatelse til den Kongelige Interimistiske Regjeringskommission for Norge. 21. no­vember 1808, gjentat 6. februar 1809.

Ansøkningen av 21/11 1808, skreven av en fremmed haand og kun egenhændig undertegnet av ansøkeren, orig. i NRA, Cancelli-Indlæg 3. Dept. 5. mai 1809. — Ansøk­ningen av 6/2 1809 i NRA, Regjeringskommissionens arkiv pk. 22.

Ansøkningen av 21/11 1808 blev i Regjeringskommissionens møte 1, december 1808 sat i cirkulation blandt medlemmerne (Deliberationsprotokollen nr. 4  1/12 1808). Kom­missionen indhentet betænkning fra Christianssands stiftamtmand (som da opholdt sig i Christiania) [intet herom protokolleret, men se næste nr.], og i møte 10. januar 1809 besluttedes ogsaa at indhente betænkning fra Buskeruds Amt (Delib.-prot. nr. 6, sak 66).

Hos J. S. Worm-Muller, Norge gjennem nødsaarene, Kra 1918, s. 185-6, fremstilles saken unøiagtig : «I januar 1809 sendte regjeringskommissionen, efter at ha indhentet erklæringer fra amtmændene….en indtrængende ansøkning til kongen . . .»

Der blev ikke indhentet flere betænkninger end de som nedenfor er avtrykt, og Regjerings­kommissionens erklæring er skreven 17. marts, ikke i januar. — Michel Nielsen Hauges ansøkning av e/a 1809 forelaa i møte 9. februar 1809 (sak 267), men blev henlagt, da kom­missionen ventet Buskeruds Amts erklæring, og kun ansøkningen av *7ii 1808 blev be­handlet og nedsendt til Kjøbenhavn.

Stemplet Papir No. 4. Syv og tyve Skilling.

Eger Papiirmølle den 21de November 1808.

Michel Nielsen Hauge ansøger underdanigst for sin Broder Hans Nielsen Hauge om Dennes Løsladelse af sin iværende Arrest imod saadan Caution og Sikkerhed, som Regjeringscommissionen selv maatte behage at bestemme, med videre.

 

—  Til den Kongelige Regjerings-Commission for Norge.

Efterat min Broder Hans Nielsen Hauge havde sat arresteret paa Christiania Raadhuus omtrent 3 Aar, fordi han skal have holdt Forsamlinger og udgivet endeel utilladelige Skrifter, som ere confiskerede; forlangte jeg afvigte Aar, at Hr. Byefoged Wulfsberg vilde løslade ham af hans Arrest til Sagens endelige Paadømmelse, da jeg vilde skaffe ham der­for al den Sikkerhed, han da selv behagede at foreskrive. Da Arresten var befalet, troede Byefogden, at han ikke uden højere Ordre kunde indlade sig derom, hvorfor han indsendte Reqvisitionen med sin Betænkning til Stiftet, som igjen skal have ladet den afgaae til det Danske Cancellie, hvorfra endnu ikke, efter mere end et Aars Forløb er modtaget noget Svar.

Imidlertid var det nu først i October sidstleden 4 Aar siden min Broder, som meldt blev arresteret, uden at der i denne lange Tiid er gjort andet ved Sagen mod ham, end optaget et Forhør, som allerede i Mai Maaned skal være indsendt til Cancelliet.

— Lovene har befalet Justits-Sagernes hurtigste Pleje, at endog de groveste Forbrydere ikke skulle vansmægte i en langvarig Arrest; men om dette end ikke var paabudet, maatte det dog kunne undskyldes, om jeg følte ved min Broders Lidelser og gjorde mig Møje for at lindre samme.

— Det er baade upasseligt og udenfor min Hensigt, at indlade mig i, hvorvidt min Broder er skyldig eller skyldfrie i hvad han beskyldes for : han maae derfor lide efter Lovene; men det er tungt og sørgeligt for mig at see ham behandles værre end nogen Misdæder; at see ham sætte Hel­bred, ja maaskee Livet til, uden at hans Skyldighed eller Uskyldighed blive lagt for Dagen.

—  Da Posternes mislige Gang, mellem Danmark og Norge, siden Krigens Udbrud formeentlig er Aarsag i, at der intet Svar er givet paa hvad der er nedsendt til det Danske Cancellie om hans Løsladelse af Arresten, og tilfældige Omstændigheder saaledes maae være Aarsag i, at den Danske Regjerings ellers saa humane Grundsætninger ikke ere bragte i Udøvelse; saa ansøger jeg den høje Regjerings-Commission, at den vil befale hans Løsladelse af Arresten imod saadan Caution og Sikkerhed, som Commissionen selv behager at foreskrive (Utelatt i ansøkningen 6/2 1809) og imod at han forbinder sig til at opholde sig i en vis Cirkel, som f. Ex. paa og omkring Eger Papiir-Mølle, samt indfinder sig, saasnart han bliver paafordret (Utelatt i ansøkningen 6/2 1809).

— Underdanigst   Michel Nielsen.

 

Ærklæring av stiftamtmanden i Christianssand N. E. de Thygeson.  8. december 1808.

Orig. i NRA, Cancelli-Indlæg 3. Dept. 5. mai 1809.

Fremlagt i Regjeringskommissionens møte 10. januar 1809 (Delib.-prot. nr. 6, sak 66).

Til Opfyldelse af den Kongelige interimistiske Regjerings Commissions Skrivelse af Gaars Dato, betreffende Hans Nielsen Houges Tilhængeres Forhold og Sæder i Christiansands Stift, giver jeg mig den Ære at melde : at ligesom de i den senere Tid mere og mere have beskieftiget dem med Papirmøllers, Teglbrænderiers og andre almeengavnlige Indretningers Anlæg, saaledes har ogsaa deres Hang til at præke og til at holde deres saakaldte aandelige Forsamlinger bestemt aftaget, saa at jeg ej allene troer at Hans Nielsen Houges løsladelse af Arresten vil vorde aldeles uskadelig; men at samme endog vil tiene til at befæste det gode Borgersind og den Hengivenlied til Konge og Fædreneland, som stedse har udmærket denne Sekts Tilhængere i min Embedskreds.

Hvorvidt Hans Nielsen Hauge, i Tilfælde af Løsladelse, iøvrigt bør, paa Grund af hans egen bekiendte Sværmerie, paalægges indtil videre at forblive inden et vist Distrikt, hvor hans Opførsel og Indflydelse paa Almuen lettere vil kunne bemærkes af Øvrigheden, end naar han uhin­dret kan omreise i hele Landet, det giver jeg mig den Ære at bemærke til den Kongelige Regjerings Commissions egen nærmere behagelige Be­stemmelse.

— Christiania den 8de December 1808.                                   —  Thygeson.

Til Den Kongelige interimistiske Regierings Commission.

 

—  Erklæring av sognepresten paa Eker provst F. Schmidt 24. januar 1809.   Orig. sammesteds.

Pro Memoria.

I Følge Deres Velædelheds meget ærede af 21de d. M. og de i samme, paa Grund af Amtets Skrivelse under 13de s. M. forlangte Oplysninger om de sig her i Sognet opholdende Tilhængere af Hans Niel­sen Hauges Sekt — har jeg den Ære at tilmelde :

Det egentlige Sæde for bemeldte Sekt — om den ellers endnu for­tjener dette Navn — her i Sognet er Papir-Fabriquen som er beliggende paa No. 176 Røgeberg Gaards Grund. Hvad dens Eiere, blant hvilke er Michel Nilsen Houge, en Broder af Hans Nilsen, saavelsom de sig der opholdende Arbeidere angaaer, da er det saa langt fra, at der i de seneste Aar har været, eller for nærværende Tid er mig bekjendt nogen grundet Anke mod deres Forhold, at jeg meget mere med fuld Over­bevisning regner disse Mennesker blant de ordentligste, driftigste, i deres Handel og Vandel redeligste her i Sognet. Tillige ere de flittige Kirkegiængere og opmerksomrne Tilhørere og findes stedse beredvillige, saavel til at anstille nyttige, af Regieringen anviste Forsøg, som at bidrage deres til Almeenvels Fremme. Saaledes giorde de strax Forsøg med at tilvirke Salpeter, benyttede adskillige af de anpriste Surrogater for Korn og toge virksom Deel i Tilberedelsen af Moosemel til Kornets Drøielse, efter Amtets Foranstaltning.

Blant deres almennyttige Anlæg fortiener, foruden den ovennævnte Papir-Fabrique som er i god og ordentlig Drift, at nævnes en af dem oprettet Grynmølle, samt 2de Sigte- og 2de Sammals-Qværne, item 1 Valke-Mølle.

Ligeledes har de lagt Vind paa Metalstøbning ti! Papir-Fabriquens Fornødenhed, samt gjort ikke uhældige Forsøg med at støbe Klokker og Svingbasser til smaa armerede Fartøier.

— I Hougsund har de oprettet et Feldberederie og Garverie, ligesom de og beskiæftiger sig med Farverie, og for Resten sysselsætter adskillige af deres Arbeidere med nyttigt Haandarbeide.

I Betragtning heraf, og da Lysten til Proselytmagerie synes at aftage i samme Grad hos Haugianerne, som Lysten til gavnlig Virksomhed tiltagee hos dem, vil der neppe være nogct at befrygte ved Hans Nilsen Houges løsladelse, under de nødvendige Betingelser, og det saameget mindre, da udentvivl saavel Hans Nilsens som hans Tilhængeres Religiøse Begreber, i den senere Tid, ere blevne meer rensede.

I det mindste veed jeg med Vished, at de oprigtigen erkiende adskillige af deres forrige sværmeriske Grundsætninger, for grove Vildfarelser, ligesom de ei ere utilbøielige til at læse saadanne Bøger, som kunne tjene til at adsprede disse og fremme en bedre Oplysning.

Det er mig en sand Glæde med fuld Overbevisning at kunne give dette Vidnesbyrd om en Klasse af Mennesker, som i Førstningen afstedkom saa megen Forvirring, men som nu give Exempler paa en Orden og Sædelighed, Flid og Vindskibelighed, som man, til Held for det Almindelige, maatte ønske meer og meer forplantet.

Hougs Præstegaard d. 24de Januarii 1809.  F. Schmidt.

Velædle Hr. Foged Johan Collett.

 

Erklæring av fogden i Buskernds Fogderi Johan Collett. 3. februar 1809.

Orig. sammesteds.

Pro Memoria !

Sognepræsten Herr Provst Schmidts Attest angaaende de sig i Eger Prestegjeld opholdende Tilhængere af Hans Nielsen Houges Sekt, har jeg indhentet paa Grund af Amtets Ordre under 13de i forrige Maaned, og giver mig herved den Ære at fremsende, hvorhos jeg ikke skulde undlade at oplyse : at, foruden de i bemeldte Attest anførte almeennyttige Anlæg, tillige findes ved Papiir Fabrikken en Been-Mølle og en Barke stampe, samt at Huus Fliden imellem Fabrikkens Arbejdere er saa god at et Personale af 50 Mennesker aarlig klædes af de Tøier som disse virke.

Sandager den 3. Februarii 1803.    Johan Collett.

Til Buskeruds Amt.

 

Erklæring av den konstituerte amtmand i Buskeruds Amt (foged i Nume­dal og Sandsver Fogderi) Jonas Collett. 9. februar 1809.  Orig. sammesteds.

Jonas Colletts erklæring med bilag blev fremlagt i Regjeringskommissionens møte 14. Februar 1809 (Delib.-prot, nr. 6, sak 305).

Pro Memoria !

Af indsluttede Erklæring fra Foged Johan Collett og Sognepræsten paa Eger Herr Provst Schmidt, vil den høie Commission behageligst erfare, at de i Buskeruds Fogderie sig opholdende Tilhængere af Hans Nilsen Houges Sekt, have giort sig særdeles fortiente ved mange nyttige Anlæg, ved Virksomhed, Huusflid og Beredvillighed til at anstille ethvert gavnligt af de offentlige Authoriteter anpriste Forsøg, at de have aflagt det Sværmerie som i Begyndelsen saa ufordelagtig udmerkede dem, og synes nu ligesaa nidkiært at ville fremme Oplysningen, som det i Sektens første Dage, havde Udseende til at de vilde undertrykke den.

— Da dette, skiøndt i mindre Grad, gielder om de flere Hougianer der ere adspredte i de 2de andre Fogderier under dette Amt, saa synes Hans Houges Løsladelse af den ham paalagte Arrest til Sagens Uddrag, under fornødne nærmere bestemmende Forpligtelser, aldeles ingen skade­lig Indflydelse at kunde have paa Almuesmandens Tænke og Handle-Maade.

Dette til underdanig Svar paa Regierings-Commissionens meget ærede af 13. forrige Maaned.

Kongsberg den 9. Februar 1809.   Jonas Collett, constitueret Amtmand.

Til den Kongelige interimistiske Regjerings Commission.

 

Erklæring av den Kongelige Interimistiske Regjeringskommission for Norge. 17. marts 1809.

Orig. sammesteds.

 

Allerunderdanigste Erklæring.

Ved i dybeste Underdanighed at nedlægge for Deres Kongelige Majestæt denne til den interimistiske Regjeringskommission for Norge indkomne Ansøgning, vove vi allerunderdanigst at anbefale Supplikantens Andragende til Deres Majestæts Naade, byggende vort Haab om, at Hans Houge ikke vil findes uværdig til igjen at skjenkes den, i 4re Aar sav­nede, personlige Frihed, efter de Vidnesbyrd saavel Stiftamtmand Thygeson som den da for Buskerud Amt constituerede Kammerraad og Foged Collett, tilligemed de fra Sognepræsten for Egers Præstegjeld, Provst Friderich Smidt og Fogden Johan Collett af bemeldte Amt indhentede Betænkninger, indeholde om Hans Houges Tilhængeres meget forandrede og forbedrede Forhold, da Hans Houge som deres Formand selv synes nogen Tid før hans Hæftelse ved Erfaring og maaskee mere erhvervet Kundskab i sand Religion, fra en blot uvidende Sværmer at være bleven en virksom og vindskibelig Borger.

Deres Kongelige Majestæt vil ved at værdige de anførte Erklæringer, som vi allerunderdanigst lade følge med Ansøgningen, Deres allerhøieste Opmærksomhed, allernaadigst finde, at Hans Hauges Tilhængere for nær­værende Tid udmærke sig ligesaa meget ved Sædelighed, Arbeidsomhed og Vindskibelighed, ja ved Alt, hvad der udgiør den gode og roelige Borger, som forhen ved taabeligt og den offentlige Roelighed forstyr­rende Sværmerie.

Vi tør derfor haabe, at Deres Majestæt allernaadigst forunder Hans Hauge igjen sin Frihed, mod Caution, bestemt til en vis Capital i Penge, for hans roelige og med Borgerpligterne overeenstemmende Forhold.

Vi troe saameget mindre at vove for meget ved allerunderdanigst at ansøge denne Kongelige Naade for ham, som han ellers udømt maa efter al Sandsynlighed komme til at henbringe sin øvrige Levetid i Fængsel, da den store Afstand mellem de forskjellige Stæder, hvor Forhører til Oplysning om hans Forhold ere optagne, vil, naar de afhørte Deponentere paa ethvert Stæd skulle føres som Vidner, som bliver nødvendigt inden hans Sag endeligen kan paakjendes, maa medtage flere Aar, efterat Sagens fremme mod ham fra det Kongelige Danske Cancellie, til hvilket de indkomne Forhører, allerede i Maii Maaned forrige Aar, tilligemed Commisariernes Forestilling i denne Sag ere blevne indsendte, bliver beordret, som endnu ikke er skeet.

Deres Majestæts Retfærdighed er alt for bekjendt til at kunne tænke sig det mueligt, at en Dansk eller Norsk Borger skulde blive hensiddende i Fængsel i mangfoldige Aar, uden at dømmes.

Vi vove derfor allerunderdanigst at indstille til Deres Kongelige Majestæts allernaadigste Bedømmelse, om ei oftnævnte Hans Hauge kan tillades at være paa frie Fod indtil hans Sags endelige Paakjendelse, imod at stille en Borgen af 2000 Rd., for baade at han igjen skal stille sig for den over ham allernaadigst satte Commission, naar dette fordres, og at han saalænge han forundes sin personlige Frihed, hverken ved Skrifter eller Taler vil forstyrre den offentlige Roelighed, eller søge at udbringe Ringeagt hos Almuen for nogen Embeds- eller Borgerklasse.

— Christiania, i den Kongelige interimistiske Regjeringskommission for Norge, den 17 de Marti i 1809.

Allerunderdanigst  Christian Prints til Slesvig Holsteen.

G. Moltke.                     Rosenkrantz.                 H. Wedel-Jarisberg.

 

 

  1. LØSLATT FOR AT KOKE SALT. 1809.

Medens Michel Hauges ansøkninger om broderens frigivelse endnu var under behandling, tilbød Hans Hauge Regjeringskommisionen sin tjeneste til at avhjælpe saltnøden, om han kunde bli midlertidig løslatt og faa et litet pengelaan.

Ansøkningen, som er udatert og synes at være skreven med Michel Hauges haand, blev straks imøtekommet og Hans Hauge blev sat paa frifot 27. februar 1809. En senere ansøkning om et nyt pengelaan 19. mai 1809 voldte derimot betenkeligheter og vanskeligheter og blev ikke avgjort inden Hauges sak paany blev optat.

 

Hans Nielsen Hauges ansøkning til den Kongelige Interimistiske Regjeringskommission for Norge om løslatelse og pengelaan for at anlægge saltkokerier. Udatert (fremlagt i kommissionen 23. februar 1809).

Orig. i NRA, Regjeringskommissionens arkiv, pk. 21. Ansøkningen er vistnok skrevet med Michel Nielsen Hauges haand og er kun egenhændig undertegnet av Hans Nielsen Hauge. – Jfr. Deliberationsprotokollen nr. 6  23/2 1809, sak 338.

 

Hans Nielsen Hauge forestiller underdanigst at anlege Salt Kogerie naar Han nød et Pængelaan af 300 Rd. og Frihed af sin aræst dertil.

 

—  Underdanigst Forestilling.

Mangel paa Salt Er den Høy Kongelige Regjerings Comistion. —- Som Patriot og bekient de fleste stæder I Norge, Er det ieg tilbyder min at anlegge Salt Kogerier ved Søe-Kysterne Som ved Lillesand i Christiansand stift og i Ryge Sogn i Smaalendenes Amt eller andre stæder Hvor de fornødne Matterier letteste kan faaes.

— Mine Indsigter, den bekientskab med nogle i Tronhiems stift som allerede Har tilvirket en stor deel Salt, og min virkelyst at gavne Er det ieg grunder mit Haab Paa at kunde tjene mine medmennesker Heri. Thi er min underdanigste Forestilling Om den Høy Kongelige Regierings Cometion vilde befale min Frihed af den Paalagde Arest og be­vilge mig Et Pengelaan Paa 300 Rdl.. Hvorfor ieg skal stille dem Saadan Coution og Sikerhed som Cometion selv behager at foreskrive saavel for min Pærsons Tilstedeværelse naar Paafordres som for Ovennævnte Pengelaan.

—     Underdanigste  Hans Nielsen Hauge.

Til Den Høy Kongelige Intrimitiske Regjerings Comition for Norge.

 

Byfoged og politimester i Christiania J. Wulfsberg meddeler Hans Nielsen Hauge Regjeringskommissionens ordre om hans løslatelse. 27. februar 1809.

Orig. i NRA, Justitsdept., Hauges sak I. 5, nr. 12, indleveret til Domskommissionen 11. oktober 1809. — Regjeringskommissionens skr. til Moltke, undertegnet av Christian Prinz til Holsteen, Rosenkrantz, H. Wedel-Jarlsberg, orig. i StA Chra., Christiania Stiftsdirektion pk 70. — Moltkes skr. til Wulfsberg, orig. i StA Chra., Breve til politimesteren i Christiania 1808-11, paategnet : Indløb den 27de Febr. 1809 og blev strax communiceret Hans Hauge, samt meddeelt ham Reisepas.

 

Pro Memoria !

Under 25. d: M: har Siiftamtmanden Herr Kammerherre og Greve Moltke tilskrevet mig saaledes som følger :

«Den Kongelige interimistiske Regjerings Commission for Norge har under 23de denne Maaned tilskrevet mig saaledes :

«Den for Religjons Sværmerie her i Byen arresterede Hans Nielsen Hauge, har andraget for Commissionen, at han seer sig istand til at kunne iværksætte Saltkogerier ved Søekysterne, som f: E: ved Lillesand i Christiansand og i Rygge Sogn ved Smaalehnenes Amt, men hvortil udfordres hans Løsladelse af Arresten, og 300 Rd. i Forskud.

Da Salts Tilvejebringelse for Norge, eller en Deel deraf, under nærværende Conjuncturer er af den væsentligste Nødvendighed, saa tager Commissionen ikke i Betenkning at bidrage alt mueligt hertil, og derfor skulle anmode Deres Høyvelbaarenhed, behagelig at ville foranstalte bemeldte Hans Hauge løsladt af den ham paalagte Arrest, i mod at han stiller en Caution af 1000 Rdr., saavel for igjen at indfinde sig i Arresten samt at møde naar og hvor det maatte forlanges, og ellers at forbinde sig til i denne ham forundte Friehed, at afholde sig fra de Samlinger, hvor­for han er sadt under Arrest.

Til Udførelsen af det tilbudne Saltkogeriets Iværksættelse, er Commissionen villig til, under forberørte Forpligtelser, at anvise Hans Hauge det forlangte Forskud af 300 Rdr.; Hvilket Deres Høyvelbaarenhed tjenstligst anmodes at tilkendegive Vedkommende til Efterretning».

Hvilket her ved Communiceres Deres Velædelhed  til Bekjendtgjøresle for Hans Nielsen Hauge, og da han har opfyldt de ham paalagte forpligtelser ved at indsende Justitsraad og Præsident Bulls Caution, ville De behage at Løslade ham“.

— Paa Grund af denne Skrivelse, hvis Indhold herved tilmeldes Dem, bliver De herved af Arresten løsladt og meddeelt det fornødne Pas til Deres Reise hvorhos De erindres om at holde Dem indrberørte Skrivelses Vilkaar efterrettelig.

—  Christiania den 27de Februarii 1809.  J. Wulfsberg.

Til Herr Hans Nielsen Hauge.

 

Hans Nielsen Hauges obligation for laan av 300 rdl. D. C. til anlæg av   salt kokeri. 27. februar 1809.

Orig. i NRA, Regjeringskommissionens arkiv, pk. 22. — Obligationen blev fremlagt i Regjeringskommissionens møte 2.          marts 1809 (R.C. prot 10, sak 732) og 4. marts anvist til utbetaling av den norske Cassedirection til stiftamtmand Moltke (R.C. prot. 32), av hvem Hauge altsaa har mottat pengene.  — Obligationen, som vistnok er skrevet med E.Thurmanns haand, bærer ingen paategning om indløsning.

Stemplet Papir No. 4  Een Rigsdaler 66 Skilling.

Af den Kongelige Regierings Comission haver Jeg Modtaged   300 Rd. D.C. til et Forsøg at oprette Et Salt Kogerie, Thi er det jeg ved Dene min Obligation forbinder mig at betaele benævnte Trehundrede Rigsdaller uden Renter tilbage naar den høye Comission det bestemmer og til Deres ydermere Sikerhed haver Jeg formaaed Kiøbmand Erich Thurman at underskrive som Coutionist.

Christiania den 27. Feb- 1809.  Hans N. Hauge.

Coutionist underskriver Erich Thurmann.

 

Hans Nielsen Hauges brev til sine venner ved løslatelsen fra arresten 27. februar 1809.

Avskrift i Heggtveits brevbok, nr. 28, s. 46-48.

Troværdige Meddeelagtige !

De som er, og de som herefter fatter Lyst ti! at blive Medarbeidere paa Lyksaligheds Vei,  Lære og Gjærning, I som har følt med mig, i mine Iidelser og min Trøst, min Sorg og Glæde, kundgjør og andre hvad det er. O!  jeg skrøbelige Menneske, mit svage Kar, som har faaet og faaer mange Stød, hvilke Guds Kraft hidtil har styrket, og troer herefter styrker til, ikke alene at taale dem; men og at det Bittre forvandles til tusinde Gange mere godt, som noget allerede i det nærværende Liv føles og mere troer, og Haabet forsikkrer og venter skal komme.

Jeg tenker nu tilbage, hvad som skede 4re Aar og 4reMaaneder siden. O! de bittre Stunde, min Friheds Betagelse, og ikke et aabenhjertigt Ord, at faae tale med nogen Slægt eller Ven, miskjendt af Mennesker endog de bedste Gjærninger, især Pine af, at Hovedaarsagen til Dyden, skulde af min Svaghed blive tillagt Lasternes Aarsag; nemlig Christi Lære om Fornægtelse m: m: men alt dette Mørke troes mere og mere at forsvinde; min bittre Frygt og tunge Byrde har lettes Tid efter anden; mit Fængsel har været en Skole, ja en Tugtemester og Lærer, af første Slags til at bøie og sætte mig i Stiihed, at give Agt paa mig selv; at læse, at eftertænke, at prøve og søge at bedømme det Vigtige til saa manges Vel som mueligt. Ak! Søskende! Takker og lover Gud med mig for al den store Naade, og lad os inderlig bede, at han vil opholde og bevare os i Troen, at følge de sande Vidnesbyrd og Veiledelser som gjør os lykkelige til evig Salighed; min Aands Lyst, og mit Hiertes Følelse, vidner om mange Tusinde Frugter, eller Lyksaligheds Glæder som jeg har grundet Haab for meer og mere kan indhøste, eller gjøre Andre med mig deelagtige i det høieste Gode, dersom jeg kan gaae frem i Guds Kjærlighed, opsøge og rettelig bruge hans Visdom; tillige mange Angester eller Frygt, og Besvær med Tvivl og stor Uroe, at faae opfyldt de høie Pligter der ligger mig paa, at undgaae de mange Snarer der er udsat for mig, eller støde paa de mange Skjær som Verdens Avind og Had med sine Forfølgelser bestormer mig, det vanskelige at tjene de mange til nøie.

— O! Søskende og enhver Menneskeven ! advar mig for enhver Feil og Last; tag mig i Haanden og staae mig bie i Fristelser og Fald; straf mig med Retfærdigheds Kjerlighed, der som I seer jeg bifalder Laster hos Andre, især bedriver dem selv, og vær mine Piller og Støtter i alt godt Foretagende; jeg lover at vaage og arbeide, forbedre og forfremme alt hvad min Indsigt efter Ævne, sund Moral og Forstand kan troe er godt. — I dette er mit Hjerte rørt og sadt i megen Bevægelse med Betænkninger som jeg beder, I søger ikke unyttig eller over Kræfter at bebyrde; men heller lette. Jeg er Eders hengivne og bered­villige Tjener

Christiania 27de Febr. 1809.                                           Hans  N. Hauge.

 

 

Hans Nielsen Hauges ansøkning til den Kongelige Interimistiske Regjeringskommission for Norge om et nyt laan paa 1000 rdl. til saltkokerier. 19. mai 1809.

Orig. StA Chra., Christianssands Stifts arkiv, pk. 86, Breve fra Regj.-Comm. 9. juni 1809.

Ansøkningen er kun egenhændig undertegnet av Hauge

Stemplet Papir No. 4. Syv og Tyve Skilling.

Underdanigst Ansøgning.

Det havde været min skyldighed før, at meldt den Høy-Kongelige Regjerings Commission, hvorvidt det har lykkedes mig at anlægge det tiltænkte Salt-Kogerie.

— Jeg har gjort Anlægget 1/4 Miil fra Lille Sand paa en Holme ude i Søen, hvor intet Færsk Vand paa een temelig afstand har noget udløb. Med det Lille begyndte Anlæg som bestaar af 1 Pande at koge udi, og 2de Smaa Gradeer Pander, med fornødne Huuse og Pompe Redskaber, sam(t) 2de Pramme at gradere Søen med, med videre indretning, kan ieg nu tilvirke omtrent 1 Tønde Salt i Jevn­døgnet, og haaber ved adskillige forsøg at kunde forbedre og udvide det meget, Jeg har og til den ende formaaet een kyndig Mand til, at ettersøge ved Rann i Nordland, om ikke der som Rygtet har sagt skulle findes Saaltstene som ved opløsning kunde betydelig formere og tillige give Saltet sin fuldkomne styrke.

— Min attraa er at drive det allerede begyndte til høyeste fuldkomenhed muelig er, men mangler Pænge dertil da de mig Naadigst forundte 300 rd. allerede er medgaaet, tilligemed endeel flere Pænge, som nogle af mine Venner har forstragt mig med, men som formedelst Tidernes besværlighed ey formaar videre at assistere til dette anlæg i det større; thi maa ieg underdanigst Ansøge den høi Kongelige Regierings Commission om at blive benaadet med et Pengelaan af 1000 rd. til Salt Kogeriets videre udvidelse og Drift, paa de Conditioner De Selv behager at bestemme.

— Ligeledes om det maatte finde den Høye Commissions Biefald, at den Canon Baad som er stationeret ved Brekkestøe omtrent 3/4 Miil herfra, maatte tillægges ordre at have et Vaaget øye med indløbet hertil, for Fiendtlig angreb og ødelæggelse, eller om det kunde findes mere passende, at lade et lidet Batterie med et par Kanoner anlægge paa udkanten af denne Øe Kiedholmen kaldet, hvorved Værked kunde sikres for undergang.

— Den Høye Commissions Virkelyst til indenlands Fabriqvers Anlæg, og fremme, er mig tilfulde bekiendt og derfor forhaaber underdanigst  blive at bevilget ovenmeldte Pengelaan.

Kiedholmen pr. Lille Sand den 19de Maay 1809.

Allerunderdanigst  Hans N. Hauge.

 

Regjeringskommissionens cirkulations-paategninger og resolution paa Hans Nielsen Hauges ansøkning om yderligere laan til saltkokerier.

NRA, Regjeringskomraissionens arkiv, pk. 33, Fælleds Sager fra 2det Contoir, Sak 112.

 

Efter min Formening burde man indhente H:N: Houges Erklæring mm hvilken Sikkerhed han for det ansøgte Laan af 1000 R. kan stille. Er denne Sikkerhed antagelig bør Laanet bevilges. — I Henseende til den Deel af Ansøgningen som angaaer det militaire Forsvar, kunde samme sendes General Commandant til Afgjørelse.

H. W. Jarlsberg.

 

Jeg har nu aldeles ingen Tillid til denne Mands Gavnelyst eller Formaaenhed at virke til Almuens Vel, men troer alle hans Projecter at være blot Middel til at befordre sit Hoved Øjemed Religions Sværmerie. —- overlade en Mand der har anrettet saa megen Skade, ganske til sig Selv, anseer jeg for høist betænkelig —  Idet mindste burde han være sat under verslig og geistlig Øvrigheds specielle Tilsyn — Gives der ikke mange andre i Landet, som kunde fremme Salt Kogeriet end Hauge — Han tilvirker 7 t. om Ugen, Møller dog 24 t. — Forinden Man indlader sig med ham burde dog Øvrigheden, verdslig og geistlig høres saavel over Hans Anlægs Beskaffenhed og Sikkerhed for Laanet, som om hans Vandel, hans Afsending til Nordlandene, hvor han ved Sit Sværmerie har stiftet meget ondt og derved tilvendt sig mange Fordeele, — forekommer mig heel mistænkelig.

Kaas.

 

Resolution : Oplysning om hans Vandel indhentes fra Stedets Øvrighed samt Erklæring om hans Anlægs Fremme og den Sikkerhed han kan stille.

H.W. Jarlsberg.

 

Regjeringskommissionen sendte Hauges ansøkning til stiftamtmanden i Christianssand 9. juni 1809 og utbad sig hans erklæring (kopiboken prot. 32, f. 199 a).

 

 

lndbereining fra fogden i Nedenes fogderi Peter Krejdal om Hans Nielsen Hauges to saltkokerier paa Kiholmen ved Lillesand. 20. juli 1809.

Orig. i NRA, Regjeringskommissionens arkiv, pk. 32.

Paa Grund af Stiftets Ordre af 19. f: M: har jeg, forsaavidt det staaer til mig, at kunne erhverve den fornødne Kundskab om det af Hans Nielsen Haugen oprettede Saltkogerie, begivet mig til Stedet selv; Det er anlagt paa en Holme, kaldet Kihoimen, omtrent 1/4 Miil fra Lille­sand. Her fandt jeg oprettet 2 Saltkogerier det ene noget mindre end det andet og hvoraf det største ikke er kommen i Stand førend for omtrent 14 Dage siden. Begge Saltkogerierne ere oprettede af Bræder og adskildte, dog ikke langt fra hinanden. I det først oprettede og mindste Kogeri er 3 Pander sammensatte af jernplader og opvarmes ved en Ild.

Den Pande hvori Søevandet først indkommer er den største. Naar Søevandet i den har kogt saa meget somn det synes øses Saltlagen deraf og koges i en af de andre Pander og det paa Bunden i den største Pande ved Kaagningen blevne Salt optages og tørres. Naar saaledes Saltlagen fuldkommen er kogt og ikke meere Salt formodes deraf at kan erholdes optages atter det udkomne Salt og den derefter tiloversblevne Lage som man kaldte Bitterlad bortkastes eller overlades Almuen til deres Creaturer, hvilke med Begierlighed nyde den.

Af dette Saltkogerie indtager den største Pande 14 Tønder Søevand og hver af de andre omtrent 1 Tønde. Dette Kogerie indbringer ugentlig omtrent 4 a 5 Tønder af bedste Sort Salt, af den mindre gode 1/2 Tønde og af den ringeste Sort 1/4 Tønde. I det største og sidst oprettede Saltkogerie, er 4 Pander, hvoraf den største indtager omtrent 30 Tønder Søevand, den næst største 8 a 10 Tønder og de 2de mindste hver 6 Tønder. Een af disse bruges til at tørre Saltet i. Vandet til begge Kogerierne indpompes af selve Søen og ved ganske simple Render indledes i den største Pande som er den hvori Søevandet som meldt først kaages og saaledes kan man efter min Formening ikke komme i Forlegenhed for Søevand. Det største Saltkogerie afgiver efter hvad Vedkommende hidtil har bragt i Erfaring i det hele omtrent 8 Tønder ugentlig. Tønden af det bedste Salt sælges for 12 rd. og af det mindre gode for 11 rd. og af den ringeste Sort for 10 rd. Til begge Kogerierne, der maae være i fuld Gang saavel om Natten som om Dagen udfordres i det mindste 4 Mand, for hvem ikke kan beregnes mindre end 72 s. daglig. Til begge Kogerierne udfordres i Jevndøgnet omtrent 5 Danske Favne Furreveed, der naar den skal føres og opbringes til Stædet af Sælgeren, vil koste omtrent 1 rd. 48 s. Favnen. Unægtelig er det, at dette Saltkogerie i nærværende Tid er til megen Nytte og at Hans Nielsen Hauge i denne og flere Ting har gavnet det Almindelige og saaledes søger al oprette uoget af den megen Skade han ellers har tilføyet det; men hvorvidt det i Fremtiden vil være til Fordeel, tør jeg ikke bedømme. Imidlertid vil jeg her anføre en ungefærlig Beregning over Fordeelen for nærværende Tid :

 

Det mindste Saltkogerie indbringer ugentlig

4 Tønder a 12 rd…………………………………………… 48     rd.

1/2   Tønde  a 11 rd                                              5 rd.     48 s.

1/4  Tønde…a 10 rd                                              2 rd.     48 s.

_____________  56   rd.

Del stØrste Saltkogerie indbringer ugentlig 8 Td som jeg vil an­sette  for 11 1/2  rd. Tønden    92 rd

148 rd.

Herttil medgaaer 5 Favner Furreveed daglig eller 35  Favner ugentlig  a 1 1/2  rd……..52     rd.  48  s.

4 Mænd til Arbejdet a 72 s. daglig er 3 rd. daglig  og for 1 Uge  21  rd

83  rd.    48 s.

Altsaa skulle Fordeelen være ugentlig omtrent    54 rd 48 s.

 

Foruden at denne Beregning er ungefærlig saa er og endnu ikke derunder kommet i Betragtning de betydelige Udgifter som ere medgaaede til Saltkaageriernes Opførelse og Vedligeholdelse og de Renter som deraf  kan beregnes saavelsom at det er fornøden at der oprettes en Vaaning med fornøden Ildstæd for Saltkogerne om det skal kunne vedligeholdes om Vinteren, at Beregningen er forfattet efter det opgivne høyeste Produkt, undtagen forsaavidt det mindste Kaagerie angaaer da jeg i  for 5 har ansat 4 Tønder af det bedste Sort, men derimod ikkeheller anført under Beregningen det Salt som efterlades i de Tønder der bruges til Saltlagen og som formodes i det Heele, at kan blive omtrent 1 Tønde ugentlig, og ikke heller er taget i Betragtning at Roksalt som ellers brugelig ved Valløe Saltverk ikke bruges ved dette Saltkogerie; Regner man derimod at som saavidt mig bekiendt, det norske Salt paa Saltværket er solgt for, Saltet skulde koste Tønden nemlig 4 rd. — for det norske Salt har jeg dog hos en Kiøbmand i Arendal i f: A: maattet betale for 1 Tønde til min Huusholdning 12 rd. saa bliver Beregningen langt anderledes, men maaske og i Saltkogeriet ret kyndige Mænd kunde bringe det til en større Fuldkommenhed.

At Hans Nielsen Hauge bør opmuntres i dette Anlæg og han ikke formedelst Mangel af Penge nødsages at nedlægge det, som maaskee kunne være muligt, naar han ikke erholdt det ansøgte Pengeforskud, da de af hvem han nu har laant Pengene til det nye Kogerie, om de ikke ere hans egne, kunne søge sig samme betalt paa en Tid han ikke kunne erlægge dem. Hans Nielsen var ikke selv tilstæde da jeg var ved hans Saltkogerie men var rejst til Trondhiem.

Vrængen, den 20. Julii 1809.                          Krejdal

HøyveIbaarne Herr Stiftsbefalingsmand de Thygeson,

Commandeer af Dannebrogen.

 

 

Erklæring av stiftamtmand Thygeson i Christiarissand om Hans Nielsen Hauges ansøkning om fortsat pengelaan til saltkokerier. 4. august 1809.

Orig. i NRA, Regjeringskommissionens arkiv, pk. 32, mottat 8. august 1809 (RC journal prot. 22 nr. 112). Kopi i StA Chra., Christianssands Stifts Collegial Protocoll 20/11 1807 – 1/9 1809, s. 667-8.

Regjeringscommissionen skrev til Thygeson 11. august 1809 og bad ham skaffe kautlon for Hauge (StA Chra, Christianssands Stifts arkiv, pk. 87). — Thygeson svarte 21. august (NRA, RC pk. 32), at Hauges ansøkning var tilbakesendt til Regjerings kommissionen med hans skrivelse av 4. august, hvilket er feilagtig, da ansøkningen blev eftersendt fra foged Krejdal til stiftamtmanden 29. juli og fremdeles befinder sig i Stiftets arkiv (pk. 86, Breve fra RC 9. juni 1809).

 

Til Opfyldelse af den Kongelige interimistiske Regierings-Commissions Skrivelse under 9de Juni sidstl : giver jeg mig herved den Ære at fremsende hoslagde Skrivelse fra foged Krejdahl, hvoraf behagelig vil erfares Beskaffenheden med det af Hans Nielsen Houge i Nedenes Lehn oprettede Saltkogerie, og at der er grundet Formodning om at samme ved Indvilgelse af det ansøgte Penge Forskud vil kunne naae en for Almeenvellet saare gavnlig Udvidelse og forøget Fuldkommenhed.

— Hvad Sikkerhed Supplikanten kan stille den Kongelige Casse for laanet kan ieg ikke nu opgive da han for nærværende Tid er fraværende paa en Rejse til Stavanger og Bergen, men i Henseende til hans Vandel siden han kom paa fri Fod, da har samme i alle Maader været upaaklagelig og saaledes at Han i enhver Henseende har gjort sig fortient til den Kongelige Regierings Commissions gunstige Understøttelse.

— Jeg giver mig iøvrigt den Frihed at vedlegge en liden Prøve af det tilvirkede Salt til den Kongl. Regierings-Commissions behagelige Bedøm­melse.

Christiansand den 4de Augusti 1809.                                       Thygeson.

Til den Kongl. interimistiske Regierings Commission.

 

 

Hans Nielsen Hauges brev til sine venner paa Vestlandet. 3. september 1809.

Avskrift i Heggtveits brevbok, nr. 29, s. 89-90.

Elskverdige i Bergen, Strudshavn, Søndfjord m. f. Steder !

Jeg skriver „Elskverdige“, thi I have Dyder som er værd at elske.

Lad os skjønne paa det Gode, Gud har virket, og takke ham som alt Godt kommer fra, ikke blive stolte deraf, og synes vi ere fuldkomne men jage etter at formere det Gode baade hos os selv og andre. Min erkjendtlige Taknemmelighed for alt det Gode, som I gjorde mod mig, deels ved at ville tjene og give og deels udførte det i Gjærningen; dog Gud veed det er tungt for mig at modtage, og min Hjertens Lyst at give, meest det som Eder bedst gavnet i Tiden til Evigheden.

Jeg eftertænker nu min Omgang med Eder og inderlig ønsker at have givet Eder de Exempler og Kundskaber, som Gud behaget, hvilke Eder da høist gavnet. I veed at aandelige Opbyggelses Taler var jeg af høiere Aarsager afholdt fra. Mit Ønske var ved korte Ord at kunne virke noget til vor Moral og særdeles Styrke. Om Værker, Fabrikker, Jorddyrkere og huuslig Flid, talte jeg en Deel, samt adskillige Fortællelser, som var Meningen at muntre Sindet, sætte Aand og Legeme i Arbeide ved, men lad os tage os vare for letfærdig Skjæmt etc.

— Jeg tænker nu paa adskilligt hvad som meest skulde gavne vort Land, og beder Eder hjertelig : værer flittige og sparsommelige i det I kan, saa troes bliver noget tilovers, der kan understytte til Manges Lyksaligheds Vel; jeg formaner Eder, som Tiden og Omstændigheden giver eller Formue har beskikket : Husbonder og Huusbondinder, at I foregaa Eders Huusfolk med Moral og Sæder i Dyder og Flid med Tarvelighed og Simpelhed, indskrænke Forfængeligheden, skye Overdaadighed, afkast Dovenskab, Magelighed og den skjændige Last Hoffærdighed med alt Skiin til Had og Stolthed. I Tienere være troe og flittige af Eders Kræfter, lad Eder nøie i Eders stand og ikke af en hæftig eller utidig Lyst søge at blive Huusbonder eller Egne, tragt ikke efter at komme i en Stand, hvortil I endnu ikke haver de fornødne Midler men kunde udsætte Eder for Mangler der vil skade Sjel og Legem, kun det uskyldige attraaer, modereres, dæmpes, med Haab det kan skee og forbedres ved Flid i den Tjeneste I har, at ikke Hjertens Lyst taber sin Kraft i Arbeidet, men opvækkes til Fyrrighed, og I selv paa lovlig Maade søge at forhverve Eder hvad mueligt der udfordres, naar man vil forbinde sig og følge Skaberens Plan til at formere Verdens Beboere til Evighedens Borgere; dog behold Fornægtelsen, og viis Uegennyttigheden. Jeg formaner Eder alle : værer ydmyge og kjerlige, hav en udbredt Beredvillighed og Hjertegodhed, saavidt muligt til Alle, vær glad i det mindste Onde I kan afværge og Gode I kan gjøre; men jag efter det høieste muligt saa skal I erfare at Ulyksaligheden aftager og Lyksaligheden tiltager.

Min Aands Arbeide, mit Hjertes Lyst og Lemmers Drift er, og troer, skal vedblive efter Forsættet paa alle de Handlinger eller Ord og Gjerninger som høist kan gavne de Fleste, og vise de Exempler Gud har nedlagt indvortes og udvortes hos os, beskre­vet i sit Ord, vor Samvittighed og Uskyldigheden i Naturen.

Kjerlig er De alle hilset, tilønsket daglig fornyet Sind med Fred i det Gode I vil gjøre, om end noget hindrer saa vi ikke kan faa udøvet det i Gjerningen, da har I dog Liv og Salighed. Jeg er Eders meddeelagtige forbundne Ven, Broder og velvillige Tjener.

—  H. N. Hauge.

Skrevet ved Buchen paa Reisen fra Bergen til Stavanger den 3die September 1809.

 

 

  1. TILBAKE TIL ARRESTEN. 1809.

Ved kongebrev av 5. mai 1809 blev Hans Nielsen Hauge draget til ansvar efter loven for sin færd; der blev anordnet en kommission for at undersøke og paadømme hans sak, bestaaende av de samme medlemmer som den første kommission, Collett og Ingstad.

Indtil sakens endelige paakjendelse skulde Hauge forblive under arrest. Akershus Stift beskikket 15. juni 1809 til aktor justitsraad Jan Blom, til defensor Nils Lumholtz, begge stiftsoverretsprokuratorer i Christiania. Etter ansøkning av 26. juni fritok Stiltet 1. juli Blom for sakførsel ved underretterne, saalænge Hauges sak varte (StA Chra, Akershus Stifts korrespondanceprotokol 1809-10, prot. 183 nr 246 251. 420). Paa aktors foranstaltning blev Hauge nu i henhold til kongebrevet sat ind i arresten igjen.

 

Av protokollen for kommissionen av 5. mai 1809 til at undersøke og paadømme Hans Nielsen Hauges sak. Iste møte, 23. august 1809.

NRA, Justitsdept., Hauges sak I. 4.

Aar 1809 den 23de August …..Eragtet: Commissionen, der imod Formodning maatte erfare : at Tiltalte Hans Nielsen Hauge ikke for nærværende Ti id er tilstæde udi den Arrest, i hvilken det Kongel: Commissorium bestemmer, at han indtil Sagens endelige Paakjendelse skal forblive, kunde nu desformedelst ej fremme Sagen; men paalægger herved Actor, i Anledning denne Tiltaltes Udeblivelse, strax at tage de fornødne Mesures, samt, i Tilfælde at Tiltalte inden føje Tiid skulde sisteres i hans Arrest, at han da uopholdelig underretter Commissionen derom, paa det at han med mueligste Hurtighed med Sagen kunde fremfare. Thi udstaaer Sagen saaledes paa en ubestemt og af Actor for Commissionen nærmere opgivende Tiid.

P. Collett. Ingstad.

 

Arrest-begjæring over Hans Nielsen Hauge fra aktor i saken mot ham, justitsraad og prokurator Jan Blom. 23. august 1809.

Orig. i StA Chra., Christiania Stiftsdirektion pk. 70.

Til underdanig Følge Stiftets Ordre under 15. Juni d. A. incamminerede jeg som Actor i Dag for Commissionen Sagen mod Fanatikkeren Hans Nielsen Hauge.

— Det Kongelige Commissorium under 5 May sidstafvigte melder iblandt det mere disse Ord :

«Indtil Sagens endelige Paakjendelse ville Vi, at Tiltalte skal forblive under Arrest m. v. jeg kunde saaledes ikke tvile om, at jo Hans Hauge mødte for Commissionen, om han skjønt ved Stevningens Forkyndelse da var af Arresten fraværende; men da han dog imod denne min Formodning efter Udraab ikke sisterede sig eller fantes i Arresten, blev jeg aftvunget at begiære Commissions-Sagen udsadt, indtil han ved nye Stevning kunde vorde plejet med Varsel efter Lovens 1—4—10. Sagen er desformedelst udsadt til 11. Octobr. førstkommende, hvilket jeg finder for Pligt Deres Excellence at indberette, om den Tiltalte imidlertid kunde foranstaltes tilbageført i den ham forhen paalagde Arrest, hvorom jeg underdanig tør for­vente mig at vorde underrettet.

— Christiania d. 23. Augt. 1809.                                Underdanigst

Til Aggershuus Stift. —                                                                        Blom.

 

Regjeringskommissionens skrivelse til Akershus Sti ff om Hans Nielsen Hauges gjenindsetttelse i arrest 30. august 1809.

Orig. i StA Chra., Christiania Stiftsdirektion pk 70. Skrivelsen blev i avskrift oversendt Blom fra Stiftet 1. Sept. 1809 (NRA Justitsdept. Hauges sak 1. 5. nr. 10, 11).

Ved at tilbagesende det med Stiftets Skrivelse af 25de dennes fulgte Andragende fra den i Sagen mod Hans Nielsen Hauges beskikkede Actor, Justitsraad  og Procurator Blom, skulde Kommissionen ikke undlade at melde til behagelig Bekjendtgjørelse for bemeldte Actor, at der med Stevningens Forkyndclse for Angjeldende, som i Følge Regjerings-Commissionens Tilladelse er sat paa frie Fod, og efter hvad man er underrettet om skal opholde sig ved Stavanger, bør forholdes saaledes som Anordningerne tilholde, naar den som stevnes er paa frie Fod.

— Christiania, i den Kongelige interimistiske Regieringscommission for Norge, den 30te Augusti 1809.

Christian, Prinz til Holsteen.

Rosenkrantz.         H. Wedel-Jarlsberg.

Til Akkershuus Stift.       —      Aamodt.

 

Av protokollen for Domskommissionen over Hans Nielsen Hauge. 2det møte, 11. oktober 1809.

NRA. Justitsdept., Hauges sak I. 4.

Aar 1809 den 11te October……..Tiltalte Hans Nielsen Hauge sisterede sig for Commissionen og svarede paa de af Actor fremsatte Spørgsmaale saaledes : Han blev efter Regjeringscommissionens Foranstaltning løsladt af sin Arrest den 27de Febr. d. A., hvilket og den nu af ham producerede Byefoged Wulfsbergs Skrivelse af samme Dato (acta nr. 12) udviser; han ankom her til Byen den 2den October; han kom da fra Saltkogeriet ved Lillesand, hvorfra han begav sig saa hastig, som han af sin Cautionist blev underrettet om, at der mod ham var anlagt Action.

Han opholder sig for nærværende Tiid hos Hjulmager Halvor Andersen, boende i Møllergaden. — Actor forbeholdt sine Remarquer naar han engang deducerer Sagen, over Hans Hauges Løsladelse, forsaavidt han deraf seer, at Hans Hauge er forpligtet igjen at indfinde sig i Arresten, naar han tilbage kommer fra sit Ærinde, og maatte Actor i den Henseende indstille til Commissionen, hvorvidt Hans Hauge fremdeles under denne Sags Førelse kan vorde frie eller ikke frie for efter hans Majestæts Befaling at være arresteret; Defensor, efter Hans Hauges Begjæring anmærkede : at han blot har          indfundet sig her paa Stedet i Anledning den mod ham anlagde Action; og at han endnu ikke har tilendebragt det Ærinde, hvorfor han er løsladt; men at Saltkogerierne endnu vedblive at drives, og, at hans personlige Opsyn dermed er nødvendigt og følgelig, at han maae forblive paa frie Fod.

I Anledning det Anførte lod Commissionen, til hans Etterretning og allerunderdanigste Efter-Kommelse oplæse for Hans Nielsen Hauge det Kongl. Commissorium af 5te Maij indeværende Aar, hvoraf han vil erfare at det er Hans Majestæts Villie og Befaling : at han indtil Sagens endelige Paakjendelse, skal forblive under Arrest, ligesom og allerhøistbemeldte Commissorium udviser, at denne Hans Majestæts Befaling er nogle Maaneder senere end den efter den Kongl. Norske Regjerings-Conimissions passerede midlertidige Fritagelse af hans Arrest.

— Hans Hauge lod ved Defensor erklære : at da han af Commissoriet havde erfaret Hans Majestæts allernaadigste Villie, at han skal forblive i Arrest indtil Sagens Uddrag, fandt han sig nu pligtig at sistere sig i samme, — dog forbeholdt han sig, paa de forhen opgivne Grunde, allerunderdanigst at ansøge om at sættes paa frie Fod, indtil endelig Dom er falden.

— Eragtet : Ifølge Defensors Forlangende udstaaer Sagen til 8de November førstkommende Kl. 9 Formiddag; hvormed Commissionen, efterat Tiltalte var overleveret Vagtmester Michelsen, og man havde tilmeldet Byefogden det Fornødne, angaaende Tiltaltes Arrest, nu blev hævet.

P. Collett. Ingstad.

 

Skrivelse fra Domskommissionen over Hans Nielsen Hauge til byfoged og politimester i Christiania Weidemann om Hauges gjenindsættelse i arresten. 11. oktober 1809. Kopi i NRA, Justitsdept., Hauges sak V. 15.

Promemoria !

I Anledning af, at Tiltalte Hans Nielsen Hauge, efterat det Kongl. Commissorium af 5te Maij indeværende Aar, udi hvilket der allernaadigst befales, at han skal forblive under Arrest indtil den imod ham instituerede Sags endelige Paakjendelse, var ham forelæst, har igjen sisteret sig til at forvares udi Byens Arresthuus, og han desformedelst nu, ved Commissionens idag afholdte Sessions Slutning, er overleveret til Vagt­mester Michelsen; skulde Commissionen ikke undlade, herved at kundgjøre Deres Velædelhed saadant til fornøden Efterretning.

Christ.a udi Commissionen for at undersøge og paakjende Sagen mod Hans Nielsen Hauge, den 11te October 1809.

P. Collett. Ingstad.

Velædle Hr. Byefoged Weijdemann !                                                                    Hansteen.

 

  1. ANKLAGET. 1809-1813.

Kommissionen av 1809 holdt ialt 22 sessioner, nemlig :    1809  23. august, 11. oktober, 8. november; 1810 30. april, 6. august, 10. oktober, 28. november, 3. december ; 1811 16. januar, 26. februar, 21. oktober, 26. november; 1812 18. februar, 14. april, 11. mai, 1. juni; 1813 31. marts, 29. april, 29. juli, 19. august, 10. september, og 4. december, da dom blev avsagt. Stiftsoverretsassessor J. P. Debes var stedfortræder for et av medlemmerne i 7 sessioner.

Nemlig : i 1812 18. februar, 11. april og 11. mai for Collett; i 1813 29. april for Ingstad, og 29. juli, 19. august og 10. september for Collett . Naar saken, trods den grundige behandling den hadde faat av kommissionen av 1804, trak saa længe ut, skyldtes det, at der paa aktors forlangende i møtet 8. november 1809 og flere senere, blev optat en række nye forhør over hele landet.

«Arrestanten» Hans Nielsen Hauge blev fremstillet for kommissionen ved alle møter fra 11. oktober 1809 til 26. november 1811, og ved hvert møtes slutning blev han, som det heter i protokollen, «atter overleveret til Vagtmester Michelsen«. Men ved kommissionens møte 18. februar 1812 indleverte vagtmesteren stadsphysicus dr. Mullers attest, «som viser at Arrestanten er saa syg, at han ikke kan forlade sit Værelse».

Likesaa 14. april 1812. Disse lægeerklæringer foreligger ikke længere, men Hauge beskriver selv i 1816 sin tilstand i følgende ord : Arresten, «hvori Luften af et Snees, for det meste uordentlige Mennesker, der ikke komme i fri Luft, er opfyldt med en Mængde usunde, anstikkende og skadelige Dunster, har forandret og rystet min Helbred saaledes, at jeg som var af den stærkeste Legemsbygning, og bedste Helbred, jevnlig lider under Blodsot, Slim og Koldfeber, Gigt og Kolik, Skjørbug, Vattersot, idelige Forstoppelser og Nervesvækkelser, der foraarsage et opsvolmet Legeme, guul og bleg Ansigtsfarve; en besynderlig Sensibilitet imod enhver Luftens og Veirets Forandring; hvilke Sygdommme daglig vexelviis incommodere mig, og som tvende Læger tilligemed Forsigtighed i Diæt og Levemaade ei har været i Stand til at hæve» (Hauges Reiser, 3. Udg., s. 69-70).

— Dr. Muller oplyser i en attest fra 4. august 1813 (trykt s. 135), at han kun nogen faa gange besøkte Hauge i arresten, men desto oftere i hans Logie i Møllergaden hos Hjulmager [Halvor] Andersen».

Her hadde Hauge tat ind, da han 2. oktober 1809 kom tilbake til Christiania fra saltkokningsreisen (se s. 129), og han har .atsaa hvad Hauges biografer ikke har været opmerksom paa — i disse aar havt et tilflugtssted hos Andersen naar han kunde være ude av arresten.

I den tid Hauges sak var under behandling av 1809-kommissionen, blev han, som bekjendt, mildere medfaren. Æren herav har Christiania bys øvrighet. Christopher Weidemann, som i 1809 hadde efterfulgt Wulfsberg som byfoged og politimester, trodde Hauge saa vel, at han efter forbøn av byens præsident, justitsraad J. L. Bull paa Tøien, gav ham al den frihet han kunde (Hauges Reiser, 3. Udg. s. 61).

I et engelsk skrift fra 1814 om Haugianerne i Norge, skrevet før der var kommet efterretning om Hauges domfældelse, heter det endog : «He  has frequently been told by the magistrates, that he might quit the prison, but he has refused to accept his discharge, till they would give a sufficient reason why they had imprisoned him, and taken his property, and that of his friends. He notwithstanding frequently avails himself of so much of the liberty granted him, of walking out occasionally, and visiting his friends, and rneeting with them for religious purposes» (Frederick Smith, «An Account of a Reli­gious Society in Norway called Saints», London 1814, s. 14).

Det sidste stemmer med, hvad Hauge selv siger i et brev fra 1813, trykt i engelsk oversættelse i samme skrift : «..We often commune together, particularly every first day night» (ib., s. 29).

Merkelig er den efterretning, at Hauge ikke har villet ta imot tilbud fra øvrigheten (i Christiania) om at bli sat paa frifot, før hans sak var færdigbehandlet. Den stemmer ikke med hvad Hauge selv siger i et brev av 23. december 1814 (trykt s. 143-4/helt til slutt i dette dokumentet), hvorav det fremgaar at han har betragtet den frihet han nød, som meget usikker avhængig av øvrighetens godtykke. Noget er der vel forsaavidt i hvad den engelske forfatter har hørt fortælle. Der foreligger nemlig ikke nogen ansøkning fra Hauge orn løslatelse i 1809-kommissionens tid, saaledes som under den første kommission. Han har villet være taalmodig og vente.

A. Chr. Bang oplyser, at «mod Slutningen af dette Aar (1811) slap man ham imidlertid med Regjeringskommissionens Bifald ganske ud af Arresten. Skjønt Domskommissionen knurrede, fandt man sig dog deri uden at gjøre Allarm ..(A. Chr.Bang : H. N. Hauge, s. 415).

Bang anfører ingen kilde for disse oplysninger, og det har ikke været mulig at finde nogen uttrykkelig bekræftelse paa dem. Regjeringskommissionen kan ikke ha havt noget at gjøre med løslatelse av Hauge i slut­ningen av 1811, for den holdt sit sidste møte 30. november 1810, avgav sin rapport 7. december og blev derefter opløst (J. S. Worm-Muller, Norge gjennem nødsaarene, s. 553).

Heller ikke hjælper det at anta, at Bang har opgit urigtig aarstal, 1810 iste­denfor 1811, eller forvekslet Regjeringskommissionen med Statholderskapet.

Saavidt sees av disse myndigheters arkiver, er spørgsmaalet om Hauges løslatelse ikke forelagt enten Regjeringskommissionen i 2det halvaar 1810 eller Statholderen i 2det halvaar 1811, og i Domskommissionens arkiv foreligger intet vidnesbyrd om noget indgrep fra høiere hold.

Hverken defensor eller aktor røber i sine indlæg fra1813 noget kjendskap til at Hauge har været løslatt med den norske Regjerings samtykke, og Hauge selv nævner intet i den i sine «Reiser» 1816, men lægger ansvaret paa byens politimester og præsident. Det er nok rimelig, at disse embedsmænd underhaanden har sikret sig stiltiende bifald paa høiere hold, til at la Hauge være mest mulig fri. Men selv siger Hauge, i brevet av 23. december 1814, at det først var «forrige Aar», altsaa i 1813, at dette blev hekjendt for «den norske Regjering», d.v.s. statholderen.

Den 8. august 1810 kjøpte Michel Nielsen Hauge gaarden Bakke eller Bakkehaugen i Aker med pladsen Bakkeengen av Christen Christophersen Bakke for 10500 rdl. I denne eiendom solgte han 4. januar 1811 en fjerdepart til Ole Olsen for 3000 rdl., tok 7. januar en pantobligation paa 4000 rdl. av Christen Bakke og 15. april 1812 en pantobligation paa 4500 rdl. av Borger Hansen Lou.

Alt dette indløste han dog snart igjen: Ole Olsens fjerdepart kjøpte han igjen for 3300 rdl. 12. november 1812, og de to pant- obligationer blev avlæst henholdsvis 20. marts og 1. september 1813.

Paa Bakke blev der nu bygget en mølle; i den anledning gjorde Michel Hauge kontrakt med nabo-grundeierne, 16. august 1811 med kammerherre Anker, 27. november 1811 med Ole og Christian Eger og Jacob Mejer, begge thinglæst 4. december 1811, om anlæg av en ny dam paa gaarden Bakke (Alle oplysninger i StA Chra., Panteregister for Aker nr. 6, f. 69. 242. 196).

Dette anlæg skyldtes Hans Nielsen Hauge, som nu tok ophold paa Bakke. Hans vennebreve er endnu 22. december 1810 dateret Christiania (Heggtveits brevbok, nr. 34 s. 52),  men 16. september 1811 Bakke (Religiøse Breve, s. 19), likesaa 20. november 1812 (ib. s. 21), 16. juli (ib. s. 22)  og 23. november (Heggtveits brevbok, nr. 37 s. 149) 1813.

Mens Hauge bodde paa Bakke i arresttiden, fik han endog et offentlig hverv, nemlig som fattiginspektør i Sagenes distrikt. I den egenskap omtales han av sin sogneprest, Claus Pavels, 15. oktoher 1812 (Pavels’s Dagbøger 1812-13 s. 78). Han fik nu anledning til at utfolde en storartet godgjørenhet mot de fattige i disse nødstider. Officielt var han imidlertid fremdeles arrestant.

Fra 11. mai 1812 møtte han atter i alle sessioner i Domskommissionen, og omtales paa den sedvanlige maate i protokollen. Det ser endog ut til, at han fremdeles stundom opholdt sig i arresten. I det før nævnte engelske skrift fra 1814 (An                  Account, s. 27-33) findes nemlig i oversættelse to breve fra Hauge til hans venner, begge dateret «The Prison at Christiania 1813»; det ene er skrevet kort efter hans fars død 10. januar 1811, og der siger han : «..Oh ! pray the Lord with me, that the wicked may be hindered of their design of my destruction, and of continuing me in prison which yet holds me“.

I sin replik av 19. august 1813 røbet aktor overraskelse over at Hauge hadde opholdt sig utenfor arresten; det kan derfor ikke ha været almindelig bekjendt at han i de senere aar nød megen frihet.

Den 10. september 1813 blev saken endelig optat til doms. Hauge fremstilledes atter for kommissionen som «Arrestant», og ved sessionens slutning blev han «overleveret til Vagtmester Michelsen til Forvaring». Men selvsamme dag kl. 11 møtte han frem hos slotsprest Pavels med hester og phaeton for at hente sin sogneprest med familie, som han hadde indbudt til at besøke ham paa Bakke­haugen.

«Vi fik et meget veltillavet Middagsmaaltid», fortæller Pavels, «med god Rødviin og desuden Ribsviin til Damerne».

Pavels, som hadde faat mere og mere sympati for Hauge, var overbevist om, at han hadde «stiftet langt mere Godt end Ondt i Norge», og roste hans tilhængere for «Gudsfrygt, Sædelighed og Orden, Flid og Fredsommelighed, kort, næsten Alt, hvad der udgjør Borgerværd og fastholder Samfundet».

Der var derfor al grund til, at man nu spaadde et godt utfald av Hauges sak (Pavels’s Dagbager 1812-13, s. 225).

 

Erklæring om Hans Nielsen Hauges helbred, efter begjæring av defensor avgit av stadsphysicas i Christiania dr. med. Johannes Muller. 20. juli 1813.

Erklæringen som ikke nu længer foreligger blandt sakens akter, anføres av defensor nedenfor s. 134 og 141 og var fuldstændig indtat s. 538-9 i domsakten, som nu ikke har været til at gjenfinde.

 

Av defensors forsvar 29. juli 1813.

NRA, Justitsdept., Hauges sak I. 7.

Uagtet det ikke paatvivles at Hans Houge aldeles for justitiens Til­tale vorder i denne Sag frikjendt, har jeg ikke vildet undlade i Anled­ning af det høie Commissoriums ovenforanførte Udtryk («at tage Hensyn til den lange af ham udstandne Arrest»), og i Tilfælde at Dommerne skulde være af den Formening, at han kunde dømmes, at erhverve Doctor og Professor Mullers Attest af 20de d. M., som viser, at den langvarige Arrest har foraarsaget Houge fleere Sygdomme der ere efter Attesten Følge af Arresten, ligesom han langt fra endnu ikke har erholdt sin Helbred tilbage og maaskee aldrig fuldkommen erholder den; og mon da ikke Helbredets Tab (det vigtigste Mennesket ejer) alle­rede er mere end alt for tilstrækkelig Straf for den Uforsigtighed at holde Opbyggelses Taler, det høyeste Prædicat man kan give denne Handling.

 

 

Erklæring om Hans Nielsen Hauges helbred, efter begjæring av aktor avgit av stadsphysicas dr. J. Muller. 4. august 1813.

Orig. i NRA, Justitsdept , Hauges sak I. 5, nr. 66.

P: M:

Jeg har ikkuns nogle faae gange besøgt H. N. Houge i hans Arrest; men siden desto oftere i hans Logie i Møllergaden hos Hjulmager Andersen, og maae jeg endnu som før bevidne at hans forskjellige Sygdomme var en Følge af hans langvarige Arrest.

Christiania d. 4. Aug. 1813.                                                             Muller.

S. T: Hr. JustitzRaad Blom.

 

 

Av aktors replik 19. august 1813.

NRA, Justitsdept., Hauges sak I. 6.

Jeg drager aldeles ikke Hr. Doctor Mullers Attest i mindste Tvivl, uden for saavidt, at den langvarige Arrest skulle være en Aarsag til de anmeldte Sygdomme; jeg har derfore da jeg merkede, at Defensor havde tilvebragt denne Attest, for derved om muelig at indskjerpe Dommerne en større Attention for det usædvanlig synderlige Udtryk i Commissoriet af Hensyn etc. af Hr. Doctoren reqvireret en nøyere Forklaring herom og i denne, som jeg herved fremlegger under Datum 4de dennes siger han, «at han ikkuns nogle faae Gange har besøgt H. N. Houge i hans Arrest, men siden desto oftere i hans Logis i Møller-Gaden hos Hjulmager Andersen». Dette er en Gaade for mig; thi hvorledes Houge kan have Logis i Byen, og dog hedde at være arresteret, det overlader jeg til ham og hans Defensor at forklare; men forholder det sig dog saaledes hvilket man nu paa Grund af Hr. Doctorens Attest ikke kan paatvivle — saa vil Hensynet til hans langvarige Arrest formeentlig ikke komme i stor Leqvidation med hans forventende Straf efter Loven.

 

Av defensors replik 9. september 1813.

NRA, Justitsdept., Hauges sak I. 7.

Dog forinden jeg slutter, skal jeg ikke undlade, i Andledning af den af Actor fra Hr. Professor og Doctor Muller fremlagte Skrivelse at anmerke : at etterat Houge i flere Aar havde hensiddet arresteret og derover tabt sin Helbred, blev der foranstaltet, at han nu og da fik Tilladelse at komme ud for at tage frisk Luft og saaledes kan Hr. Doctor Muller være bleven foranlediget til at besøge ham hos Hjulmager Andersen.

 

 

Et brev fra Hans Nielsen Hauge til hans venner, skrevet kort før domfældelsen. 23. november 1813.

Avskrift i Heggtveits brevbok, nr. 37, s. 149-50.

Til de christelige Medarbeidere !

Da denne eiskelige Broder O. har været her og underrettet mig om Eder etc., saa vil jeg med ham herved af Hjertens Oprlgtighed hilse alle Troende, eller tilønske Eder Guds saliggjørende Naades Vedblivelse at tugte Eder fra det Onde, og paaskynde Eder til alle Slags gode Gjærninger, at den Fryd, Fred i Medgang og salige Trøst i Trængselen maatte følge Eder som alle sande Guds Børn, at Jesu Ord maatte være Eder den bedste Mad naar I med glade Hjerter følge hans Fodspor.

Ach Venner ! vel os, blive vi troe indtil Enden i det Løfte vi gjorde Gud da vi blev kaldet til at tjene ham etc.; thi da skal vi arve Livsens Krone etc. O, Søskende ! lad os formane hverandre til at vaage etc., lad os tilskynde hverandre til at stride lovlig, og lad os tugte hinanden for Feil og syndige Begjærligheder der svækker Guds Kjærlighed etc., da Stolthed eller Ærgjerrighed sætter Gud og Næsten tilside saa vi da søger os selv, og det sidste jeg vil erindre Eder om, er Verdens Kjerlighed; thi vel var det Sprog til vor udvortes Pligt, vi skulde være flittige og søge at fortjene saa vi kan have hellere at give end at tage etc. det er og blevet agtet at fortjene etc. De meest begavet med Viisdom har brugt sin Forstand og Kræfter at formere sit Gods, Gud bevare os nu fra at det skulde blive til egen Nytte, at vi skulde forglemme at gjøre Godt medens vi har Tid, og derimod samle os Liggendefæ paa jorden til vort Hjertes Velbehag i kjødelige Lyster, Ære, Magt og gode Dage i Vellyst og Herlighed med den rige Mand: betænk, at om ikke vi selv gjøre det, saa kan de vi overlade Godset til i Døden, falde paa Lastemes Vei etc.; men lad os blive rige paa sande gode Gjærninger, samle et Liggendefæ i Himmelen og hisset blive med de ved Jesu høire Side, som har læsket de Tørstige, mettet de Hungrige, hjulpet de Nødlidende og de Syge, besøgt enhver i sin Trængsel. Denne Broder underretter om os her. De hilses paa det kjerligste fra Deres forbundne Ven og Broder i Herren.

—  Bache den 23de November 1813.                               H. N. Hauge.

 

 

  1. DØMT. 1813. 1814.

Utfaldet av den ni-aarige sak mot Hauge blev et ganske andet end han og hans venner hadde haabet. Kommissionens dom, som blev avsagt 4. december 1813, lød paa to aars strafarbeide paa Akershus fæstning og sakens omkostninger (600 rbdl. s. v. til hver av de to kommissærer, 300 til aktor og 250 til defensor).

Dommen er trykt i sin helhet i 3dje utgave av Hans Nielsen Hauges «Rei­ser», 1814, s. 166-183. I henhold til sit kommissorium hadde dom­merne tat hensyn til Hauges lange arrest, og fra deres synspunkt betragtet er dommen altsaa en mild dom.

Paa den anden side har dommerne aabenbart været paavirket av aktors paastand, at naar Hauge under sakens behandling hadde nytt adskillig frihet, vilde hans arrest veie mindre som fradrag ved straffeutmaalingen. Derimot tok dommerne merkværdig nok ikke i betragtning, at Hauge hadde sat helsen til under den lange arrest, hvilket defensor anførte som formildende omstændighet.

Slotsprest Pavels raadet Hauge til at søke benaadning, men Hauge var bestemt paa at appellere til Overcriminalretten, dengang vor høieste domstol i straffesaker, og først naar den ogsaa negtet ham ret, at ty til kongens naade (Pavels’s Dagbøger 10. december 1813, s. 274).

— Domskommissionen sendte straks, 4. december 1813, konklusionen av dommen til Statholderskapet for Norge, Akershus Stift og det Kongelige Danske Cancellie (Koncept i NRA, Justitsdept., Hauges sak V 15).

I Cancelliets arkiv, hvor dommen indkom 14. januar 1814 (NRA, Canc. 3. Dept., Uavgjorte saker 1800-13, pk. 5. 1.), samme dag som Kielerfreden blev sluttet, ligger koncept til en uavsendt skrivelse, dateret februar 1814, med anmodning om at faa domsakten tilsendt (NMA, Canc. 3. Dept, Uavgjorte saker, 1813-14, pk. b).

Domsakten, som utgjorde 639 sider (Domsakten har ikke kunnet «.«iincln. Hl utdrag av justitsraad Blom foreligger i NRA, Justitsdept., Hauges sak V), blev indsendt til Stiftet 8. januar 1814 (Kommissionens følgeskrivelse i StA Chra., Christiania Stiftsdirektion pk. 70) og 11. januar av Stiftet tilstillet byfoged Weidemann, som 10. januar sendte den tilbake til Stiftet i lovlig forkyndt stand med begjæring fra Hauge om appell (StA Chra. Akershus Stifts journal 1814 (prot. 27) jnr. 57. 179; Chra. Stiftsdir. pk. 70).

Stiftets Appellationspaategning er dateret 21. januar (StA Chra., Akershus Stifts korrespondanceprotokol 1814 (prot. 190), s. 16).

Den 24. januar opnævnte Overcriminalretten Blom til aktor og Lumholtz til defensor (NRA, Justitdept, Hauges sak V. 17).

Aktors indlæg forelaa 22. februar (NRA, Justitdept, Hauges sak V. 17), 2. marts blev saken paabegyndt og fortsat 20. april og 4. mai, men hver gang efter begjæring av defensor utsat paa grund av dens vidtløftighet (NRA, Overcriminalrettens Justitsprotokol).

Hauge bestemte sig nu allikevel til at søke benaadning, uten tvil efter raad av Pavels, som 22. april skrev en varm anbefaling for ham (se senere/s. 139-40). Defensor forfattet 3. mai benaadningsandragende, som med paategning av Hauge og aktor blev indleveret til det norske Statsraads 3dje Departement 24. mai (NRA, Justitsdept. journal 1,3. Dept. (urigtig signert 2. Dept.), 1814 sak 452).

I rettens session 18. mai blev saken utsat i paavente av Kongens avgjørelse. Denne faldt 4. juni og gik ut paa at saken først skulde færdigbehandles ved retten. Defensor fremla sit forsvar 15. juni (NRA, Justitdept, Hauges sak V. 17) og saken blev  da optat til dom.

Overcriminalrettens dom  faldt først 23. december 1814. Den er i sin helhet trykt i 3dje utgave av Hauges «Reiser“, 1914, s 189-191. Den var en virkelig opreisning for Hauge.

Dommerne var enige om at omgjøre slaveristraffen til en pengebot; forøvrig var der nogen meningsforskjel om botens størrelse, og om hvorvidt Hauge ogsaa skulle betale omkostningerne og med hvilket beløp. Hauge hadde haabet at slippe med en mulkt av 500 rbd. s. v.(Pavels’s Biografi og Dagbøger, Bergen 1864, s. 366, 17. december 1814), men bare en av dommerne stemte for en saa billig straf.

Dommen kom til at lyde paa 1000 rbd. s. v. i mulkt til Christiania fattigkasse og sakens omkostninger (sakførernes salærer med 500 til Blom og 400 til Lumholtz samt kommissærernes utlæg efter approberet regning).

Den 19. januar 1815 mottok Akershus Stift Overcriminalrettens dom; 30. januar oversendte Stiftet dommen til byfoged Møller i Christiania med paalæg om at paase indbetaliog.

Allerede 10. februar kunde Hauge utrede mulkten til fattigkassen og salærerne til sakførerne, ialt 1900 rbdl., som hans svoger kjøbmand Hans Erichsen la ut for ham (StA Chra., Akershus Stifts journal 1815 (prot. 27) nr. 161. 162. 396, og korrespondanceprotokol 1815 (prot. 191) s. 29 nr. 161. NRA, Finansdept, 5. Dept.s journal­saker A 1814 nr. 458. 894).

Kommissærerne i Hauges sak hadde ikke ved kongebrevet av 5. mai 1800 faat ret til at tilkjende sig selv salær for sit arbeide. De androg derfor 26. august 1813 Norges Statholder om „extensionsbevilling» til at gjøre det.

Statholderen resolverte 3. september, at herom maatte de henvende sig til det Kongelige Danske Cancellie (NRA Statholderskapet 1810-1814, prot. 58, journal 4972 – sak 6225. Bilaget findes ikke (pk. 14)).

Det kan ikke sees, at saa skede (Utg. har, efterset i NRA, Canc. 3. Dept. Cancelli-indlæg, Cancelli-Breve, Uafgjorte saker og Henlagte saker), men ved dommen av 4 december 1813 dristet kommissærerne sig allikevel til at tildømme sig 600 rbdl. s. v. hver «i Sallarier, med Erstatning for Udlæg» (Hauges Reiser 182-83).

Kommissærerne anmodet 22. august 1814 gjennem Akershus Stift om at faa disse salærer utbetalt, men den norske Regjering resol­verte 29. august, at utbetaling maatte bero til Overcriminalrettens dom var faldt (StA Chra, Christiania Stiftsdirektion pk. 70, skr. 2®/s 1814. NRA, Fi­nansdept., 1. Dept. 1814, 1. bureau, journal B nr. 876 med bilag og referatprotokol sak 21).

Stemningen i denne ret var imidlertid aabenbart ikke gunstig for Collett og Ingstad (se lenger bak/s. 143). For at forhindre en ufordelagtig avgjørelse søkte kommissærerne i sidste øieblik, 19. december 1814, paany Regjeringen om «extensionskommissorium» til at tilkjende sig selv salær. Men ved at indgi denne an­søkning indrømmet de faktisk, at de ved dommen av 1813 hadde over­skredet sin bemyndigelse paa dette punkt. Saken blev behandlet i statsraad allerede 20. december, hvilket viser, at ansøkerne paaskyndet den for at komme Overeriminalretten i forkjøpet. Statsraadet besluttet «at man herpaa ikke kunde indlade sig»(NRA, Justitsdept., 2. Dept. journal nr. 2 1814, sak 1004 (bilaget findes ikke). Forhandlingsprotokol i Regjeringsraadet og Statsraadet 1814, udg. af Rigsarkivet, Kra. 1899, s. 213).

Da retten 3 dage senere, 23. december 1814, avsa sin dom, fandt den at der ikke tilkom kommissærerne noget salær, fordi kommissoriet ikke hjemlet dem adgang dertil, og de fik sig bare tildømt erstatning for utgifter efter approberet regning (Hauges Reiser, s. 191).

Hans Nielsen Hauge siger i et brev han skrev til sine venner samme dag (se senere/s. 144), at han mente det ikke vilde bli 100 rbdl. s. v.

Collett og Ingstad har sikkert følt sig skuffet over at bli avspist paa denne maate efter otte aars arbeide med Hauges sak, og de ansaa det vel ikke for umaken værd at kræve pengene. I Departementernes og Stiftets arkive (NRA, Justitsdept. (2. og 3. Dept.), Finantsdept, (4. og i|,), 1815 ff.; StA Chra., Akershus Stift, 1815 ff.)  vil man forgjæves lete efter nogen anmodning fra dem om at faa sit tilgodehavende, og Hauge hørte aldrig noget fra øvrigheten, heller.

 

Erklæring om Hans Nielsen Hauge av sognepresten i Aker, slotsprest Claus Pavels (Hermed bør sammenholdes Pavels’ yringer om Hauge i dagboken 10. september 1813 (Claus Pavels’s Dagbøger Aarene 1812-13, udg. af L. Daae, Kr.a 1889, s. 225) og . 30, juli 1814 (Claus Pavels’s Biografi og Dagbøger, udg. af C. P. Riis, .Bergen 1864, s. 216-7).  22. april 1814.

Orig. i NRA, Justitsdept., 3. Dept., journalsaker lit. A 1814, nr. 452.

 

Ligesom dels Rygtet, dels egen Erfaring næsten i min hele Embedstid i Christiania, har lært mig at kjende dem, der     angaves som Tilhængere af den saakaldte Hougiske Sect, som vindskibelige, sædelige ogi Ordets mest uvanhelligede Betydning, gudfrygtige Mennesker : ligesom jeg af meget oplyste Religionslærere, der forhen harmedes og græmmedes over den Indflydelse, misforstaaet Religiøsitet havde paa enkelt Mands Charakter og Handlemaade, har siden hørt yttret det Ønske, hvilket jeg selv tidt har følt mig fristet til at istemme : at deres hele Menighed bestod af Hougianere; saaledes har jeg og i den senere Tid havt Leilighed til, nøie at kjende Hans Nielsen Houge selv, og maa tilstaae, at alle hine Predicater fortrinligen kunne tillægges ham.

At han engang har ladet sig henrive og ved Ord og Exempel henrevet andre paa Afveie, at Secten, naar den havde fulgt den Tendents, et og andet af dens Medlemmer kunde bleven fordærvelig for Borgersamfundet, vil jeg saa meget mindre negte, da Manden selv fuldeligen erkjender det; men derhos tillader jeg mig den Formening, at han, for det som er feilet fra hans Side, er ved sit lange Fængsel tilstrækkeligen straffet; og naar det nu er notorisk Kjendsgjerning, som Ingen, der med Iagttagerens upartiske Blik agter paa hans og hans Venners Færd : at de nu ved deres Grundsætninger og ved deres Vandel qvalificere sig til Sted blandt Statens hæderligste Borgere : at de i deres Virkekreds kraftigen arbeide paa at vedligeholde hvad de engang beskyldtes for at ville omstyrte : at Hans Nielsen, fordums Anfører, for hvem de endnu have megen Agtelse og Tillid, ved sit Exempel af yderste Evne bidrager til at bevare denne gode Stemning, selv udøver og søger at fremme sand Borgerdyd; saa synes han og de i nærværende Øieblik langt mere fortjente til Hæder og Belønning end til Straf. Give Gud, den Følelse for Religion og Sædelighed, som fremlyser af disse Menneskers hele Adferd, besjelede os alle ! da vilde lav Egoisme og Partiaand og alle disse Irreligiøsitetens Affødninger, der arbeide paa at nedbryde vort Borgerværd og Borgerheld, være vore langt mindre farlige Fjender; den gode Sag vilde vinde lettere, hastigere og varigere Seier ! Det er min Overbevisning, den jeg aldrig skal blues ved at vedkjende mig.

Christiania den 22 April 1814.    Pavels.

 

Ansøkning til Norges Regent fra Hans Nielsen Hauges defensor proku­rator Nils Lurnholtz om benaadning i kommissionsdommen over Hauge, 3. mai 1814. — Paategninger av Hauge og av aktor prokurator J. Blom.

Orig. i NR A, Justitsdept., 3. Dept., journalsaker lit. A 1814, nr. 452.

Christiania den 3die Maii1814.

Til Norges Regent Hans Kongelige Højhed Prinds Christian Friderick !

Som befalet Defensor for Hans Nilsen Houge, der ved Dom af 4de Decbr. f: A: er tilkjendt, at hensettes til Arbejde udi Aggers- huus Fæstning i Tvende Aar, og at betale de af Actionen lovlig flydende Omkostninger, hvorunder Commissariernes Salarier for hver er bevilget med 600 Rbdl: S: V:, Actors med 300 og Defensors med 250 Rbdl. S: V:, vover jeg underdanigst at ansøge Deres Kongelige Højhed, som Norges Regent, om at den Hans Nilsen Houge tilkjendte corporlige Straf af 2de Aars Fæstnings Arbejde maatte ham naadigst vorde eftergiven, imod at han udreder saavel de idømte Sagens Omkostninger, som det af Actor ved Overeriminal-Retten ((hvor Sagen nu for Tiden staaer))  i Indlæg af 22de Febr. 1814 paastaaede Salarium for Sags Førelsen ved be­meldte Ret med 100 Rbdl: S: V:, for saavidt de ham tilhørende og af Justitien i Bergen sequestrerede Ejendomme maatte tilstrække.

De Grunde, som jeg underdanigst i denne Andledning tør frem­sette, ere følgende :

Vel kan det ikke nægtes, at Hans Nilsen Houge har holdt gudelige Samlinger paa flere Steder her i Riget, hvor han paa sine Rejser i egne Anliggender paa et eller andet Sted kan af sine Bekjendtere til fælles Opbyggelse derom være anmodet, hvorimod der ikke er under Sagen oplyst, at han med Forset har gjort sig skyldig i Overtrædelse i Forordningens Bydende, dateref den 13de Januarii 1741, dens 7de og 16de §§, efferdi han stedse, naar Lejligheden og det Locale tillod det, anmodede sine Bekjendtere om at lade Presten paa Stedet underrette om hans og Bekjendteres stille huuslige Andagts-Øvelser, hvilket og, hvor det kunde skee, blev iverksat.

Ligeledes kan det ikke nægtes, at Hans Nilsen Houge har deels for­fattet, deels ladet udgive nogle Opbyggelses-Skrifter, hvori dog ikke findes andre Grundsetninger end saadanne, som ere byggede paa Luthers liden Kathecismus, og altsaa overeensstemmende med vor Stats herskende Reli­gion, og, om der end i samme skulde hist og her findes nogle djerve Udfald mod den gejstlige Stand, maae Samme tilskrives Hans Houges Iver for Religieusitet, den han ikke syntes at finde hos Lærestanden i den Grad, som stemmede med hans Begreber, som og hans ((som lægmand))  Misgreb i Valget af de til omhandlede Emne meest passende Udtryk, som hos ham saameget lettere maatte blive Tilfældet, da hans skrifter ere sammenflettedc af bibelske Sprog, der just ikke ere valgte efter sammenkjedede med den bedste Orden og Skjønsomhed, og følgeligen let kunde blive misforstaaede.

Derimod er det aldeles ikke beviist, at han enten har bestræbet sig for at stifte en egen Sect eller Fællesskab i Formue, ligesaa lidt, som at han har tilskyndet andre at rejse omkring og holde Taler.

Har da end Houge paa den ene Side irret i sine religieuse Begreber, har Lærestanden paa den anden Side vist ikke anvendt de rette Midler til hans Begrebers Berigtigelse, thi disse rettes ikke ved Spot, som Nogle have anvendt, men ved sagtmodige Formaninger og Forstandens Overbevisning, og altsaa er det let begribeligt, at Hans Houge efter saadan Medfart fandt sig ikke beføjet til at forlade sine engang fattede Grundsetninger.

Imidlertid blev han arresteret i Eger Prestegjeld, og bragt hid til Christiania, hvor Forhøret over ham tog sin Begyndelse den 8de Januari 1805 i Følge Kongeligt Commissorium af 16de Novbr. 1804, og Sagen videre indtil denne Tid mod ham fra Justitiens Side dreven.

Fra Forhørets Begyndelse og indtil nu er saaledes forløbet over 9 Aar, i hvilket Tidsrum Hans Houge har sukket under Byrden af en tung Arrest, som havde den uoprettelige Følge for ham, at den nedbrød hans Helbred.

Imedens Manden saaledes henslæbte sit kummerfulde Liv under Sygdomme og alle en Arrests Besværligheder, havde hans Lære og Exempel stiftet meget Godt blandt hans Bekjendtere, og baaret de herligste Frugter, hvorom jeg underdanigst tør paaberaabe mig de fra min Side som Defensor fremlagde Attester fra de fleste Statens saavel civile som gejstlige Embedsmænd, og som findes i Commissions-Acten inddragne fra Pag. 451 – 526.

Saaledes sees hans Bekjendtere at have udmerket sig ved Sædelighed, Orden og Virksomhed i deres Kalds Forretninger, hvortil Hauge ideligen ved sine Samtaler havde opmuntret dem, og herom vover jeg ydermere underdanigst at henvise til Hr. Slotsprest Pavels’s Attest af 22de April d. A., hvori han giver Houge og hans Venner Plads blandt de hæderligste Borgere i Staten, og at han i nærværende Øjeblik synes snarere at fortjene Belønning end Straf.

I tillid  til saadanne hæderlige Vidnesbyrd for Hans Houge og i Tillid til hans efter min Overbeviisning gode Sag, er det, at jeg, som Defensor, paa hans Vegne har vovet at nedlægge denne uderdanigste Ansøgning for Deres Kongelige Højhed om Eftergivelse af den Hans Nielsen Hauge ved Commissionen tilkjendte corporlige Straf.

Naadigste Prinds !

Ved at tage Hensyn paa det meget Gode, Hans Nilsen Houge har stiftet og paa de mange Lidelser, han under sin Arrest har udstaaet, om hvilke sidste Hr. Doctor Mullers Attest, som findes i Commissions Acten Pag. 538 og 539, noksom vidner,som og paa Hans Houges inderlige Ønske at faae Sagen tilendebragt, for igjen at sættes i Virksomhed til Gavn for sine Medborgere, tør jeg yttre det underdanigste Haab, at deres Kongelige Højhed naadigst vil ansee den usædvanlige lange Arrest, som tilstrækkelig Straf for Hans Houge i sin Tid maaske feilagtige Begreber i Religions Sager, ligesom jeg og underdanigst rnaae anmerke : at, om denne Sax ved Overcriminal-Relten ((hvor den nu staaer)) skulde paakjendes, vil der dertil i det mindste medgaa et Tidsrum af et halvt Aar og Mere formedelst dens ualmindelige Vidtløftighed, hvorved Hans Houges Lidelser vilde forøges, hvorfor jeg anraaber underdanigst for ham Deres Kongelige Højheds Naade.

—    Underdanigst         Nils Lumholtz.

Paa de af min Defensor anførte grunde, vover Jeg mig med ham underdanigst at lnstille min Sag til Deres Kongelige Høyheds Naade.

Underdanigst       Hans Nielsen Hauge.

 

Underdanigst Erklæring.

Jeg kan som Actor morallement Intet have at erindre imod denne Ansøgning, da den gielder et Menneskes borgeriige Frihed og Frelse for en idømt corporlig Straf.

Naar Hans Hauge udbetaler mig de under 4de Post i mit Indlæg til Commissionen under 21. April 1813 som Udlæg i Sagen udbetalte 25 Pbdr. S. V. og det for Overcriminalretten paastaaede Sallarium 100 Kbdr. S. V. uden at jeg for samme med hans Boe i Bergen har at be­stille, er dette den Eeneste Erindring, jeg underdanigst har at nedlægge.

— Hvad jeg ellers taber, ved ikke at faae den Paastand paakjendt ved Overcriminalretten, som jeg der har nedlagt, angaaende et forøget og mere billig passende Sallarium, for et paa 5te Aar havende Arbeide med denne saa usædvanlig vidløftige Sag, hvorfore Commissionen har tilkjendt mig ikke engang Bryggebærerens Betaling 300 Rbdr. S. V. ((og derimod sig selv som Comissarier 1200 Rbdr. S. V.))  det tør jeg derimod vel ikke nu vente, vil komme under naadigst Betragtning.

—   Christiania d. 12. Maij 1814.                                                 —  Underdanigst       Blom.

 

Indstilling om Hans Nielsen Hauges benaadning fra statsraad Sommerhielm og kong Christian Frederiks resolution. 4. juni 1814.

Orig, NRA, Justitsdept., 3. Dept., Journalsaker lit. A 1814, tir. 452. — Meddelt Lumholtz ved Akershus Stifts skr. av 9. juni 1814, Hauges sak V. 17.

Allerunderdanigst Indstilling fra Statsraadets 3die Departement, den 4de Juni 1814.

Om hvorvidt Hans Nielsen Houge nu kan vente at blive benaadet, forinden Sagen er behandlet og paadømt ved Overcriminall-Retten, det indstilles allerunderdanigst til Deres Kongelige Majestæts allernadigste Resolution.

— Allerunderdanigst Sommerhielm.

For Hans Nielsen Hauge kan ingen Benaadning nu finde Sted, efter Commissions Dommen, men Sagen maa først behandles og paadømmes ved Overcriminall-Retten, hvorefter det nærmere vil tages i allernaadigst Betragtning, hvorvidt Angjeldende kan vente Ettergivelse eller ikke.

— Ladegaardsøen d. 4. junii 1814. Christian  Frederik.

 

 

 

Overkriminalrettens vota i Hans Nielsen Hauges sak. 23. december 1814.

Orig. koncept i NRA, Overcriminalrettens arkiv, pk. 17, sak nr. 34, dom nr. 118.

Thi concl:        Hans Nielsen Houge bør bøde til Christiania Bys Fattig Kasse 1000 (( Et Tusinde d.e. (rettet fra: 1500 d.e. Femten Hundre de) Rigsbankdaler Sølv-Værdie, samt erstatte alle af Actionen lovlige flydende Omkostninger, hvorunder til Actor Justitsraad Blom 500 og til Defensor Stiftsoverrets-Procurator Lumholtz 400 Rbd: S: V:, til Commisairerne Justitsraad Collett og Raadmand Ingstad deres Udgivter, efter lovlig, af vedkommende Øvrighed approberet Regning.

Iøvrigt bør Hans Nielsen Houge for Actors videre Tiltale i denne Sag frie at være.

Arntzen. Enig, dog saa, at Mulcten bestemes i det heel til 1000 Rbd S: V: (utstrøket’. Actors Salar til 450 (rettet fra: 400 rbd. og Defensors til 400 Rbd. S. V).

J Bergh. — Enig med Hr. Arntzen, dog at Mulcten i det Hele bestemmes til Fem Hundrede Rbd. S: V: paa Grund af den lange Tid Tiltalte har været arresteret.

Omsen. — Enig med General-Auditeur Bergh.

Diriks. — I Henseende til Mulcten og Salarium enig med Hr. Arntzen.

Falbe.

 

 

Hans Nielsen Hauges brev til sine venner, skrevet samme Dag som Overcriminalretten avsa den endelige dom i hans Sak. 23. december 1814.

Avskrift i Heggtveits brevbok, nr. 42 A, s. 64-7. – Trykt, med enkelte feil, i Religiøse Breve, 1827, s 24-7.

 

Venner!

Ja Venner ! som have følt og ønsket at tage Deel med mig saavel i Trengsel og Fengsel, som i Medgang og Frihed; lover og takker Herren, ophøier og kundgjører hans hellige Navn for hans usigelige Naade, som han har kaldet os med ved sit Ords og Aands Kraft, han som har oplyst os hvormeget det Gode er, som er gjemt til dem som frygte og elske ham; ja denne Herre som har lært os ved sin eenbaarne Søn, at naar vi elsker ham, saa kan vi med sønlig Tiltroe kalde ham vor Hjertekjære Fader, der intet andet vil, end vort Vel, han som ved sin Aand har virket den store, faste og evigvarende Kjærlighed, og denne vor Frelser, der har givet de Troende det Kjendemærke, at alle skal kjendes paa det de elsker hverandre; o ! hvilken Naade er det ikke os bevist fremfor mange Tusinde der ikke kjender den saliggjørende Troe paa Gud, der ikke har den Glæde at de kan holde sit Hjerte med fast Tillid til noget Menneske eller den Overbeviisning dem vil hans sande Vel, og dele med ham i Modgang som Medgang; ak! at jeg skjønte paa det overnaturlige og naturlige meget Gode jeg haver.

— Jeg haaber I eftertænker hvad Gode I nyder af Herren, og lad os af Hjertet udbryde: min Sjæl, lov Herren og Alt hvad i mig er, hans hellige Navn.

I veed meget af mit Vel og min Trængsei; I veed hvad jeg skrev for 5 Aar 11 Maaneder siden; I veed : jeg ved Norges Regjerings Commission blev friet af den Arrest, den danske Regjering lod mig sætte i; men dom glemte ikke i en ny Ordre at befale : jeg skulde forblive i Arresten; dog, da jeg havde været der nogle Maaneder, oversaae Øvrigheden at ikke strænge mig;  jeg nød mere og mere Frihed, dem erfoer jeg brugte den til Landets Nytte; det blev og den Norske Regjering forrige Aar bekjendt, jeg var udenfor Arresten; men alt dette skjønte jeg ikke var nogen sikker Frihed; det kostet kun Arrestforvareren eller en anden Øvrigheds Person et Ord, saa var min Frihed borte; dette har jeg mange Gange tænkt paa i disse 5 Aar; til dette kom den vitløftige Sag, som mange med Bitterhed søgte at styrte min Ære og Frihed for dette Liv tabt.

— Jeg er ikke uvidende om adskiellige Slags Domme, og kunde ikke have Sikkerhed for et slet Udfald; thi de 2de Commissairer dømte mig et Aar siden i 2 Aar Slaverie og betale i Omkostninger 1200 Rbdr Sølv Værdi og mere til forskiellige Andre.

— At denne Dom gav mig ubehagelige Følelser for Ære og Frihed, og naar den skulde opfyldes, havde det kostet mit Liv; thi min svage Helbred kunde ikke udholde denne Straf; at derfor mine Følelser om Sagens uvisse Udfald har kundet plage mig dette Aar, er menneskeligt; men den Guds Kraft som over gaaer al Forstand, mit Haab paa Herren, det har isted for Angst givet mit Liv med sød Behagelighed, overbevist om, at engang skal Sandheden komme for Dagen, at Gud belønner sine. Trøst Eder! I troe Deeltagere som har følt med mig i mine Trængsels-Aar, og min Sjæls egen Tilfredshed har kun faaet Mod at trøste mig i, ja givet alle disse Aar mit Liv en glad munter og salig Fryd i Tidens Løb; thi er det, jeg i Dag kan, vil og med Glæde haste, at gjøre Eder deelagtige i mine Glæder, over at jeg ved høieste Ret blev frikjendt for al Straf, kun at jeg formine gudelige Taler og for jeg ikke varsom har valgt mine Udtryk i de trykte Bøger, derfor skal bøde 1000 Rbdr. S. V.

Andre Omkostninger bliver vel over; dog Commissionen skal intet have foruden det Udlagde som vel ikke bliver 100 Rbdr. S. V. —

Hvad jeg siger om dette, da appelerer jeg til Guds Dom og finder mig fornøiet i, at Udfaldet af denne mageløse Sag blev saa meget for­andret fra Begyndelsen til Enden; og hvad kom nu af alle de onde Be­skyldninger, som Mange besværet sig ved, for i det Mindste at faae mig i Livs Fængsel.

Hvad er nu de mange Papirer til, de mange har arbeidet sig trætte paa, og plaget mig med omtrent 600 Spørgsmaal, overhørt ligesaa mange Vidner, i Haab at faae bevist strafværdige Laster paa mig. Gud være evig lovet, der har bevaret mig fra Laster, og altsaa fandt de intet andet end de Guds Ords Øvelser jeg havde talt, og de Bøger jeg skrev, hvilket mit eget Vidne var nok, da jeg sagde ikke havde dette gjort.

— Jeg bad og lovte Herren, fornemmelig i mine Angest-stunde, da mine Modstandere bruset over mig, og jeg var i deres Magt, at Herren vilde udfri min Sag; jeg lovede at prise ham, naar jeg frelstes, og dette vil jeg gjøre; Han give mig selv Naade dertil, han give Eder Deeltagelse af sin Aands Kraft, Liv og Glæde, saa vi samtlige synger hans Navn Lov, den aller høieste.

— Jeg hilser Eder i Jesu Navn og beder Eder leve vel til Evighed, og forbliver Eders hengivne Ven i Herren

Bache den 23de December 1814.                                       Hans Hauge.

 

 

Stengt for kommentarer.