«religiøse forhold i tromsø by og stift» : presentert av a.chr. bang

 

– i boken : «Kirkehistoriske Smaastykker» af Dr. A. Chr. Bang. Kristiania 1890.

 

– fra s. 298 – 323 :

 

Religiøse forholde i Tromsø by og stift 1856—i 874.

Naar man vil danne sig ct billede af de aan- delige tilstande i disse egne, da maa man tage ud- gangspunktet for betragtningen i den store, vidt om sig gribende vækkclse, som i femtiaarene slog ned over hele Tromsø Stift, det sydlige Helgeland undtaget. Vistnok er man endnu for nær hin tid til, at man skulde kunne have et sikkert historisk syn paa, hvad der dengang tildrog sig, og paa de mænds forhold, ved hvis arbeide cn ny tingenes orden stod frem. Imidlertid er dog udviklingeu saa vidt fremskreden, at det ikke kan ansees for at være et utidigt foretagende, med det nærværende historiske produkt for oie at efler.se noget nærmere de faktorer, som dengang blev satte ind i livet deroppe.

Et par af H. N. Hauges venner havde tidlig taget ophold i Tromsø; men paa grand af tilbagegang i deres indre liv blev de nok i det hele taget uden synderlig indflydelse paa sine omgivelser. En gammel arbeidsmand, der almindelig blev kaldet Ole Voss, og som ogsaa tilhørte den Haugeske retning, maa dog ved sin stille færd og sit livs vidnesbyrd have vakt adskillig opmerksomhed og været et salt, hvis virkning dog for det første neppe blev synlig paa anden maade end ved at fremkakle spot og modsigelse. Paa samme vis gik det ogsaa med haugianerne fra Maalselven. naar de i forretninger var ip.de i byen. Jeg har hort flere fortæk linger om, hvorledes man havde dem tiibedste og lod dem fole den uvilje, man nærede til dem paa grund af deres udpnegedc religiøsitet.

Omkring 1S40 fik Tromsø besog af den begavede lægmand Anders Nilsen Haave. Jeg har hort flere omtale hans gribende taler og faaet det indtrylc, at mange alvorstanker blev vakte i hjerterne ved ham.

Paa en af byens kjobmænd havde baade Ole Voss’s livs og Haaves taler gjort et dyberc indtrylc, en mand, hvem en gudfrygtig moder-, formaninger havde merket med et alvorspræg, der ikke ganske var blevet udvidsket undér de mange adspredelse r og nydelser, hvormed livet i hine dage var betegnet. Det gjærede nok længc i ham, indtil han en dag, niedens han gik over torvet, med en gang blev op- vakt til en dyb selverkjendel.se. 1 sin aandeligc nod sendte da den velhavende kjobmand bud efter den fattige arbeidsmand, og Ole Voss blev nu midlet til at lede ham ind i det kristelige livs hem-

Stengt for kommentarer.