presten gerhard seeberg : presentert i dansk biografisk lexicon

 

– fra DBL s. 464 – 465 :

Seeberg, Gerhard, 1734-1813, Præst, er født 30. Juli 1734 i Tønsberg, hvor Faderen, Johan Larsen S., var Handelsmand.

Moderen hed Margrethe f. Lange. Han fik tidlig Anledning til at gjøre Sørejser, blev dog 1752 Student, tog Attestats 1755 og prædikede til Dimis 1757. S. A. fik han Exspektance paa Tønsberg Sognekald, men det blev ikke ledigt, og han vendte tilbage til Danmark, fik Plads paa Elers’ Kollegium, hørte alle Slags Forelæsninger undtagen medicinske og lagde sig til et Bibliothek paa 8000 Bind.

Han kom herved i Gjæld, saa han 1764 maatte begynde at søge Embeder. Han blev bekjendt i Kjøbenhavn for
«fanatiske Griller», der intet andet have været end de almindelige pietistiske Skrupler, vel kjendte fra Præsterne P. N. Holst og Ole Hersleb i Christian VI’s Tid.

Han fik imidlertid i Stand en stor Bog : «Hellige Betragtninger over den allerhøjeste og dyrebareste
Tros og Kjærligheds Lærdomme», en Undervisning om Guds Skabelse, Opholdelse og Styrelse og Menneskets Frelse, – den gamle Dogmatik i en yderst kjedsommelig Form.

Den udkom 1771 og er efter Meddelelse i «Lærde Efterretninger» udgiven paa Prinsesse Charlotte Amalies Bekostning.

Omsider fik han 1778 paa Arveprinsens udtrykkelige Befaling det store Kald Tunø, hvor han
naturligvis optraadte som en ivrig Vækkelsesprædikant.

Han havde ikke været her et Aar, før han kom i Ulejlighed efter en Scene i Kirken med en fordrukken Klokker, hvem han afsatte.

Han vedblev imidlertid til 12. Sept. 1784. Der havde da meldt sig 70 Kommunikanter, men han nægtede dem alle Sakramentet.

Flere Gange nægtede han at rejse i Sognebud. Paa den anden Side pinede han Menigheden med Katekisationer til den sildige Aften.

Han blev nu sat under Tiltale og i Nov. 1795 ved Højesterets Dom afsat. Han fik imidlertid Pension og levede siden i
Kjøbenhavn, stadig sysselsat med litterære Arbejder under tiltagende Sindsforvirring.

Nogen Betydning for Menigheden fik hans vækkende Prædiken ikke, men det kan bemærkes, at han blev Hans Hauges Sognepræst i dennes 8. Aar, og Hauges Selvmordstanker ved denne Tid tør have sin Sammenhæng med S.s Prædiken. Den har maaske haft større Betydning, end Hauge selv vilde erkjende.

Seeberg døde i Kjøbenhavn 27. Juni 1813. Han blev 4. Marts 1763 gift med Regina Margaretha f. Schwane (f. 11. April 1725 d. 1. Maj 1801), Enke efter Johan Just Knoblauch, Tolder i Rørvig.

Fallesen, Theol. Maanedsskr. V, 88 ff.
Thrap, Bidrag t. d. norske Kirkes Hist. i 19. Aarh. I, 30 f.

D. Thrap.

Stengt for kommentarer.