h.j. myhrebøe : «copie af forskjellige vidnesbyrd»

 

– vedlegg til boken : «Oplevelser og Erindringer».

 

Fra s. 105 – 112 :

 

Copie af forskjellige Vidnesbyrd.

 

«Vor gamle Ven Myhrebø fra Sandefjord har været her paa Prestegaarden nu i et Par Dage og opbygget os vakkert, og anbefales til vore kjære Venner i Lilleherred»

B. J. Flood. Hiterdals Prestegaard, Fredagsmorgen 7. Novbr. 1862.

 

 

«At Harkel Jonsen Myhrebø er en i Sandefjord hjemmehørende hæderlig Mand, og en, saavidt jeg kjender ham, gudfrygtig Mand, kan jeg herved paa Forlangende bevidne».

Sandeherreds Prestegaard den 19 Mai 1864.  M.B. Landstad.

 

 

«Undertegnede tiltræder i Et og Alt ovenstaaende hædrende Vidnesbyd om Hr. Myhrebø, som jeg finder er overensstemmende med Sandhed».

Sandefjord den 19de Mai 1864.  T. Windingstad. Kirkesanger.

 

«Jeg som Myhrebøs Nabo tiltræder foranstaaende Vidnesbyrd og har god Grund til samme, da jeg har kjendt ham i flere Aar».

Prestens Medhjælper (Sandefjord). S. Pedersen.

 

«Naar Handelsborger H.J. Myhrebø af undertegnede har begjært sig meddelt Vidnesbyrd om sin Vandel under sit fleraarige Ophold inden denne Menighed, da er det mig en Glæde at kunne imødekomme dette hans Ønske ved at afgive den Erklæring, at han er mig bekjendt som en i alle Maader særdeles ordentlig og sedelig Mand, der med sin temmelig talrige Fa-

– 106 –

milie under meget trykkende Kaar har levet et stille retskaffent Liv, hvorunder han navnligen har vist stor Lyst til baade at høre og læse Guds Ord. Jeg maa saaledes anbefale ham til en venlig Modtagelse paa de Steder, hvor han maatte komme paa den Reise, han nu agter at foretage».

Sandefjord den 7de September 1859. Chr. Lange. Prest.

 

«Vor gamle Ven Myhrebø fra Sandefjord har atter glædet os med et Besøg og aflagt et Vidnesbyrd om den Herre, som har kjøbt os med sit Blod, hvilket Herren velsigne ! Vi anbefale ham som et gammelt erfarent Vidne til alle dem, der elsker den Herre Jesum og ønske at opbygges i Troen paa ham».

Langesund 15de Febr. 1862.

O. Riis.                                               Jørgen Wright.                                                          L. Sørensen.

H. Henrichsen.                                      Mikkel Andersen.                                                        Didrik Pedersen.

Ole P. Eriksen                                         J. Andersen.                                                         J.H. Hansen Risøen.

Hans R. Hansen Egstrand.

 

 

«Hos undertegnede saavel som paa flere Steder i Omegnen af Sognet, har H. Myhrebø af Sandefjord holdt Opbyggelses-Forsamlinger, hvor der til forskjellige Tider har været mange Mennesker tilstede. Hans Foredrag, Bøn og Formaning til Tro og Omvendelse har været meget opbyggelig, og efter den Naade Gud har givet os at forstaa Herrens dyrebare Ord, har vi ikke andet kunnet forstaa end at det har været overensstemmende med Herrens Ord. Samme Vidnesbyrd har vi hørt af flere Mennesker og haaber med Guds Bistand, at hans Arbeide i saa Henseende vil vorde til megen Velsignelse. Vi vover saaledes i al Ærbødighed at anbefale ham til kjærlig og venlig Modtagelse».

Eidanger Prestegjæld den 18de Febr. 1862.  Jacob Hvalen.    Ole Christiansen Lerstang.

 

 

– 107 –

«Myhrebø fra Sandefjord holdt igaar Aften Opbyggelse i Helgeraaens faste Skole, og var hans Foredrag og hele Fremtræden kristelig, opbyggelig og alvorlig, hvorfor jeg herved tør have ham anbefalet hos alle kristelige Venner».

Helgeraaens faste Skole, den 7de Desember 1859.  A. Pedersen.

 

 

«Det tro, erfarne Sandhedsvidne, min vel bekjendte H.J. Myhrebø fra Sandefjord anbefales til kristelige Brødre og Søstre og enhver, som vil omgaaes med og høre Guds Ord».

Nevlunghavns faste Skole den 6 Desember 1859.  H.P. Rolstad.

 

 

«Omstaaende Attester med samme Bevidnelse og med den Bemerkning, at Myhrebø nøiagtig bekjender sig til det lutherske Kirkesamfund».

O. Schartum. Uhrmager i Laurvig.

 

 

«Til de kjære kristelige Venner i Vraadal, Vinje og Rouland (Rauland).

«Da vor elskede Broder i Herren H. Myhrebø agter at reise op til eder, for at opbygges med eder i Herrens Frygt og ved den Naade og de Gaver, Herren har betroet ham og ved en lang Erfaring paa Troens Vei kan blive ogsaa eder kjære Brødre til stor Nytte og Velsignelse ved vor Herres Naade – anbefaler vi eder ham paa det hjerteligste».

Holden Jernverk den 21 Oktober 1861.

Halvor Halvorsen                                     H.A. Espelien                                         Thor Pedersen

Bent. Pedersen                                                                

 

 

«Naar Harkel Johnsen Myhrebø, som agter at tilbyde Lutherstiftelsen sin Tjeneste, i den Anledning har begjæret sig meddelt et Vidnesbyrd ogsaa fra min Haand, kan jeg til Opfyldelse af dette hans Ønske afgive den Erklæring, at jeg anser ham ganske vel skikket til at udrette en Gjerning som den, Luther-

 

 

– 108 –

 

stiftelsen har tiltænkt sine Bibelbud. Han er en stille, fredsommelig Mand, som visselig ikke vil vække Splid, hvor han kommer hen, og han har mere end almindelig Lethed i at omgaaes de forskjellige Mennesker, ligesom jeg tror, han fortjener det Vidnesbyrd, at han i sin Virksomhed som Lægpredikant har lagt for Dagen en Besindighed og Hensynsfuldhed overfor det kirkelige Embede, som forener saa mange Andre».

Sandefjord d. 11te August 1868.  Chr. Lange.  Kaldskapellan.

 

 

«Vor gamle Ven og Broder i Christo Harkel Myhrebø, som har været fast Kolportør for Christiania «ældre Indre-Missionsforening» i 10 Aar – 10 Aar – og som uagtet sin høie Alder – 70 Aar – endnu er aandsfrisk, føler en særdeles Trang til at komme for en Tid ud af Bylivets trykkende Forhold og i Sommermaanederne besøge sine gamle kristelige Venner paa forskjellige Steder; han tænker at tage Turen om Vestlandet gjennem Bergen og forøvrigt eftersom Omstændighederne maatte tillade ham.

Vi anbefale med Glæde vor felles Ven Myhrebø til de kristelige Venners Velvilje og tillade os at minde Vennerne om den Glæde, hvormed man i gamle Dage kappedes om at modtage og befordre dem, der (som oftest) drog ud med tomme Hænder for at besøge kristelige Venner til sin egen og Brødres og Søstres Troes Bestyrkelse og Opmuntring paa Pilegims-Reisen her i Udlendighedens Land.

Idet vi ønsker Myhrebøe en lykkelig og velsignet Reise, medsende vi en broderlig Hilsen.

I Broderkredsens Bestyrelse, Kristiania den 27de mai 1878.

P. Christensen       G. Gundersen       P. Thronsen         Chr. Christensen     R. Olsen      

C.J. Svanholm, Skomager         P.H. Bjørnstad       G.A. Amundsen        Brekke     H. Bottelsen

 

 

– 109 –

 

 

Aarsagen til disse Attester var, da Vækkelsen begyndte i Skien ved Lammers, da opstod der en saadan Mistillid iblandt Folket mod dem, som reiste omkring og holdt Opbyggelse, at det var aldeles nødvendigt at have skrevne Vidnesbrd med sig fra bekjendte og tillidsfulde Troesbrødre  – baade af læg og lærd.

For de lærde var Lægmænds Vidnesbyrd ikke antageligt, og for Lægfolk var ikke Preste altid gode nok, altsaa var det nødvendigt at have Attester fra begge Klasser, for at give Sandhedens Vidnesbyrd Tillid; naar man havde andres Vidnesbyrd med sig, da var man ikke alene.

Jeg skal herved fortælle nogle Exempler : Jeg blev alvorlig bedet om at komme paa et Verk og holde Opbyggelse. Jeg spurgte dem, som bad mig komme, om der var Bedehus, de sagde mig, der var et stort Bedehus og Verkets Eier tillader os at bruge det. Nu vel, jeg lovede at komme en bestemt Dag; da jeg kom, tog jeg ind til dem, som bad mig komme, men alt forekom mig saa koldt; det var, som om jeg ikke var velkommen.

Jeg spurgte, hvor Opbyggelsesstedet var, de svarede mig koldt : Det skal være paa Landet udenfor Verket. Jeg forstod snart, at der maatte være indtraadt en Forandring i den første Beslutning, det gik svært ind paa mig, jeg spurgte om Aarsagen til denne Forandring; de sagde, at Verkets Eier negtede Skolen, fordi han ikke kjendte mig, jeg spurgte om Verkets Eier boede her.

De svarede : Ja, han bor her lige ved. Jeg bad dem følge mig til ham, dette gjorde de; jeg gik ind paa Kontoret, og der traf jeg ham og en Skoleholder samt en tredie Mand.

Verkseieren spurgte, hvem jeg var, jeg sagde, det var mig, som skulde holde Opbyggelse her i Aften.

Ja, jeg negtede Skolehuset, fordi jeg ikke kjendte Dem, Elling Eielsen har nylig været her, og De har vel seet, hvad der skrives om ham ? Det er Pastor Stub i Bergen, som har skrevet om

 

– 110 –

 

ham , og den Mand kjender jeg godt, og hvad han har skrevet, tror jeg.

Jeg sagde, man pleier ikke at bygge store Huse paa «Stubber», vi skal prøve «Stubben». Jeg antager denne Sag med Eielsen vil blive afgjort ved Domstolene, og da bliver vel De ogsaa indkaldt til at vidne, hvad De ha hørt. De har jo hørt Eielsen, hvad vil De vidne ?

Han sagde : Da vil jeg række mine tre Fingre i Veiret paa, at det var den fulde Sandhed, Eielsen talte. Se, sagde jeg, nu er Stubs Vidnesbyrd tilintetgjort.

Klokkeren sagde, han syntes det var billigt, at saadanne, som reiser saa vidt, burde have skriftlige Vidnesbyrd at vise for sig, jeg sagde, det var en billig Fordring, og det skal De faa.

Jeg tog op mange Attester, men han kjendte ikke udstederne, saa traf han en Attest fra Presten Flood, ja den var god nok, og da blev der Plads for mig. Men jeg sagde, jeg har ikke Brug for eders Huse, det er blot i Aften jeg er her.

De spurgte, om jeg ikke vilde blive der længere; jeg svarede : Min Tid tillader det ikke denne Gang. Vi skiltes da venligt.

Paa et andet Sted indtraf noget lignende, nemlig i Laurdal. Jeg besøgte Stedets Prest, s

      

Stengt for kommentarer.