norske historiske inntrykk/tidsbilder

 

Det som grunnleggende binder et folk sammen, er språk og felles historie. Men tanke på norskheten i de lange århundrer da landet var underlagt Danmark, sier M.B. Landstad dette så treffende : «Man maa vistnok høilig forundre sig over, at vort Folkesprog, der i Aarhundreder ingen Litteratur har havt, endnu er saa forskjelligt fra dte danske skriftsprog, som vi benytte, og at det endnu, trods alt hvad Kirken, Skolen og hele Litteraturen gjennem fire Aarhundreder har arbeidet og virket til at fordanske det, staar saa nær den gamle norske Tunge, hvis Ordforraad især er lige friskt og stærkt, om end Formerne efter saa lang en Kamp have begyndt at vakle; og man vil ikke ansee det  for en Overdrivelse, naar jeg siger, at hvor dette er Modersmaalet i Fædrehjemmet, der maa Barnet, naar det begynder at læse vore Bøger, saagodtsom lære et nyt Tungemaal, en Omstændighed der har en mere hemmende Indflydelse paa Undervisningen i vore Skoler, end man i Almindelighed er tilbøielig til at tro».

Landstad hevder også en enhet i det norske språk når han sier : » Det viser sig ogsaa her, at der i vort Almuesprog ikke egentlig kan være Tale om Dialekter, men at et er det samme norske Sprog overalt, mere eller mindre reent vedligeholdt» (Gjengitt i Rikard Berge : M.B Landstad 1920).

 

Les på disse sider om :

 

Stengt for kommentarer.