paul gerhard sand

 

– hentet fra H.G. Heggtveit : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Chra. 1912-1920.

 

– fra s. 238 – 240 :

(les også Sands debatt-pamflett  fra 1894 i striden om kristendom og politikk her)

 

Paul Gerhard Sand blev født paa Nedre Eiker 25. Februar 1848.

Hjemmet var lyst, godt og alvorligt; han blev opdraget til Arbeidssomhed og Nøisomhed og fik indtil Konfirmationen en noksaa god Undervisning i Stedets Almueskole; det vides intet om, at han i Barneaarene modtog dybere kristelige Indtryk hverken i Skolen eller af Presten.

Straks efter Konfirmationen i Fjortenaarsalderen reiste han op til sine Slektninge i Romsdalen.

Forældrene lagde Reiseplanen, beskrev nøie Veien og nævnte hvert Sted, hvor han skulde tage ind og overnatte. Det var overalt hos Haugianere, som Forældrene eller Bedsteforældrene kjendte.

Saa tog den unge Gut trøstig afsted over Modum, Ringerike, Hadeland og Thoten, gjennem Vardal, Biri og Gudbrandsdalen; derfra over Fjeldet til Romsdalen og saa videre til sit Bestemmelsessted Sodnak i Bolsø. Overalt blev han gjæstfrit og venlig modtaget og kom efter nogle Ugers behagelig Reise i god Behold frem til den gamle Bedstemoder og sin Moders hjemmeværende Søskende.

Her tilbragte han nu nogle lyse og betydningsfulde Udviklingsaar. Da han blev saa gammel, antagelig i August 1865, gik han ind paa Næssets Lærerskole i Romsdalen, hvorfra han 1866 tog Afgangseksamen. Saa blev han Lærer; han havde hidtil levet et menneskelig talt rent Ungdomsliv, men uden dybere at være grebet af Kristendommen. Ja kristelige Indtryk syntes endog længe at være trængt helt tilside for Ungdommens sædvanlige Fornøielse og Glæde; han var livlig og livslysten, men indenfor Sømmeligheds og Ærbarheds Grændser.

Under sin Virksomhed som Lærer i Skedsmo paa Romerike blev han vakt i 1875, vistnok under Indflydelse af de kristelige Venner der; særlig modtog han Paavirkning af nys afdøde Stationsmester O. Jensen i Strømmen, der i den  kritiske og alvorlige Vækkelsestid var hans trofaste Raadgiver og aandelige Veileder.

Hertil kom Læsningen af C.O. Rosenius’s Skrifter samt Bekjendtskab med en dengang meget yndet og anseet Lægprædikant ved Navn Norstrøm, der virkede over Østlandet i Slutningen af Syvtiaarene og udover. I Begyndelsen af Ottiaarene afgik han ved Døden angivelig i Laurvik (Larvik/red.). Denne Mand satte Sand særdeles høit og sagde, at han skyldte ham meget i aandelig Henseende.

Rosenius og ikke mindst Norstrøm gav ham det stærke evangeliske Særpreg, som han altid beholdt, i Førstningen noget ensidigt, men senere mere og mere alsidigt og afklaret.

Gjennem sin stærke Vækkelse, aandelige Paavirkning og hele Livsførelse udvikledes han til en Evangelist, som har virket til blivende Velsignelse for store Skarer. Saavidt vides, flyttede han i 1876 fra Skedsmo til Søndre Land, hvor han  var Lærer i Nordbygden, indtil han tog Afsked i 1878 for helt at kunne ofre sig for Guds Riges Sag. Fra 1876 og i de følgende 30 Aar udfoldede han en vistnok enestaaende rig og virkningsfuld Lægmandsvirksomhed.

Efter sin egen Meddelelse holdt han i nævnte Virketid over 9000 Opbyggelser, eller mindst 300 aarlig; ofte talte han to, tre, ja undtagelsesvis endog fire Gange daglig, har han selv sagt. Og hans Foredrag eiede en Selvoplevelsens og Overbevisningens Styrke, en Aandens Glød og en ægte folkelig Veltalenhed, som samlede store Skarer om ham overalt.

Han havde betydelige Gaver baade til at vække og veilede, men eiede maaske størst Evne til at føre besværede og kjæmpende Sjæle til Frigjørelse og Fred.

Han var først og sidst en Kristusprædikant, men forkyndte ogsaa kraftig Loven og Livets Helliggjørelse, idet han altid klart pegede paa Naaden som det kristelige Livs Kilde. Han forsømte heller ikke at fomane til Aarvaagenhed, Bøn og en flittig og ret Brug af Naadens Midler.

I sin egentlige Virketid fra 1876 – 1906 reiste han flittig om i Norges fem sydlige Stifter, men virkede kanske mest paa det egentlige Østland, særlig i Hadeland, Land, Valders, Thoten, Biri og Gudbrandsdalen samt i Trondhjems By og Omegn, fra 1880 tillige nordover lige til øverst i Namdalen. Næsten overalt blev han Middel til store Vækkelser; det bør dog nævnes, at omtrent alle Steder, hvor der nu blev stærk kristelig Livsbevægelse, var der tidligere, tildels gjennem Aarrækker, arbeidet ivrig og dygtig baade af en Række Lægmænd og Prester.

Ved Siden af denne rige mundtlige Forkyndelse af Guds Ord udfoldede Sand tillige en stor og betydningsfuld kristelig Forfattervirksomhed, idet han udgav en lang Række dygtig skrevne, kristelige Smaabøger, der fik en vid Udbredelse. Sammen med sin aandelig beslægtede Ven, Jacob Traasdahl, udgav han Samlingen «Livet i Guds Søn». Prædikener over Kirkeaarets nye Høimesseteksters anden Række. Bergen 1889. De skrev hver sin Halvpart af denne Postille.

Desuden udfoldede han efter Haugianernes Eksempel en flersidig timelig Virksomhed, der vidnede om praktisk Forstand, Klogskab og Indsigt. Straks efter sit Giftermaal Høsten 1879 kjøbte han Gaarden Steig i Biri; denne drev han i nogle Aar meget godt, særlig bistaaet af sin dygtige Hustru og paalidelige Tjenere, da han selv næsten stadig var paa Reiser som Guds Ords Forkynder.

Saa solgte han nævnte Eiendom Høsten 1893 og flyttede til Christiania. Meningen var, saavidt vides, at virke der til Vækkelse af evangelisk kristeligt Liv sammen med Handelsskolebestyrer Otto Treider o.fl.

I en Strid mellem Klokker J. Jørgensen og Pastor Storjohann om Nyevangelismen skrev Sand et Indlæg. Han havde kjøbt en stor Gaard i Pløens Gade og tænkte vistnok for længere Tid at slaa sig ned i Hovedstaden; men allerede efter omtrent et Aars Ophold her, solgte han sin Eiendom og flyttede til Lillehammer, hvor han et halvt Aar senere, Høsten 1895, kjøbte igjen Langseth i Faaberg; denne Gaard var vanbrugt og Husene skrøbelige; men han satte den snart i mønstergyldig Stand.

Vinteren 1895 kjøbte han tillige den betydelige Eiendom Balberg straks nordenfor Byen, dannede et Aktieselskab, særlig af kristelig Interesserede, og drev saa paa nævnte Sted et kristeligt Sanatorium, hvis Bestyrer og egentlige Leder han var i nogle Aar. Det fik stor Søgning og Anseelse.

Derefter solgte han i 1901 Langseth og kjøbte igjen Stor-Gaalaas paa Furnæs ikke langt fra Hamar, en af de største, bedste og vakreste Jordeiendommene der i Bygden. Efter at have drevet den op og forbedret Husene, solgte han igjen Stedet i 1903 og kjøbte en betydelig Gaard paa Veldre ved Navn Bjørke. Ogsaa denne fik snart en anden Skik under Sands og hans driftige Hustrus og Børns Hænder. Men heller ikke her blev han længe; han afhændede Eiendommen i 1906 efter Aaret før at have kjøbt søndre Hovind i Østre Aker, en stor og god Gaard, ikke langt fra Christiania Bygrændse, med Isdam og Teglværk.

Denne tilflyttede de dog først i 1907. Ogsaa Hovind var daarlig skjøttet; alt laa nede. Sand og hans Familie tog ivrig og ufortrødent fat, ombyggede Husene og satte alt i fortrinlig Stand. I 1901 havde Sand tillige oprettet er større kristeligt Hotel i Toldbodgaden i Christiania; det fik Navnet «Augustin» og har siden nydt stor og fortjent Anseelse.

Sand var siden den ledende Aand og drivende Kraft i dette Foretagende. Nogle Aar senere blev det betydelig udvidet derved, at det nærliggende «Missionshotel» blev indkjøbt af Aktieselskabet for Hotellet «Augustin» og slaaet sammen med dette.

Saaledes vedblev han at virke utrættelig og betydningsfuldt i flere Retninger. Han forsømte heller ikke i senere Aar sin Lægmandsforkyndelse, om end denne blev adskillig hemmet ved nævnte timelige Virksomhed og især paa Grund af en Nyresygdom, han nogle Aar før havde paadraget sig under sit Reiseliv. Den sidste Tid maatte han ofte holde Sengen.

Men hans Aand var interesseret og virksom aandelig og timelig, om end Kræfterne tog af. Alt kristeligt Arbeide havde hans Sympati og Støtte. Han var pricipielt for en luthersk Frikirke, men fandt ikke Tiden endnu inde til at arbeide derfor. Overfor den reiste Folkekirkebevægelse stillede han sig mere afventende. Det var hans Opfatning, at de Kristne burde arbeide mest mulig for at vække og nære det kristelige Liv inden Kirken og søge at lede det i sunde, evangeliske Spor, saa vilde Livet selv sprænge de gamle Former og danne sig nye, naar Guds beleilige Time kom.

Da vilde vi, troede han, faa en evangelisk Frikirke efter apostolisk Mønster som en moden Frugt. Han skrev flere betydningsfulde Bladartikler endog i sit sidste Leveaar, især i «Sambaandet» og «Kristeligt Ugeblad».

Omsider blev de stærke Aands- og Legemskræfter helt udtømte. Han døde i Troen 30. September 1911 paa sin Gaard Hovind og begravedes fra Østre Akers Kirke under stor Deltagelse fra nær og fjern, i Gravlunden, som ligger omkring denne.

Han blev 17. October 1879 i Biri gift med Hanna Johannesdatter Alseth, født 17. October 1857, en Datter af Gaardbruger Johannes Alseth og Hustru; de var agtværdige og velstaaende Bondefolk.

Stengt for kommentarer.