nicolai ramm østgaard : presentert i «norsk forfatter-lexikon»

 

– 1814-1880 – paa Grundlag af J.E. Krafts og Chr. Langes «Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1856»; samlet, redigeret og udgivet med Understøttelse af Statskassen af J.B. Halvorsen, fuldført af Halvdan Koht. Kristiania 1908.

 

– Sjette Bind. Fra s. 728-731 :

Østgaard, Nikolai Ramm, foregaaendes (Michael Østgaard/red.) Søn, blev født i Throndhjem 21 April 1812 og flyttede 7 Aar gammel sammen med sin Moder til Tønset, hvor han voxede op i sin Bedstefaders Hus paa Gaarden Moen.

(Innskutt : litt om N.R. Østgaards foreldre : «Michael Østgaard, Søn af Gaardbruger Soland Jonssøn Ø. (f. 8 Februar 1748, død 11 Juli 1826 og Marit Pedersdatter Trøen, blev født paa Gaarden Østgaard i Dalsbygden i Os. Østerdalen, 21 Januar 1779, var i sex Aar paa Kontoret hos Bergskriver Støp paa Røros og drog 1796 til Throndhjem, hvor han tog Plads som Handelsbetjent. Han fik 26 Maj 1809 Borgerskab som Grosserer i Throndhjem, men gik Fallit 1820 og oprettede derefter en Privatskole, som han med forskjellige Afbrydelser drev næsten til sin Død 22 August 1852. Gift med Maren Magdalene Ramm (f. i Tønset 9 Decbr. 1787, død i Elverum 25 Maj 1874), D. af Skovinspektør ved Røros Kobberværk Nikolai Hersleb R. og Anne Endresen; Ægteskabet opløstes ved Skilsmisse kort efter 1820).

Fra sit 12te Aar blev han opdraget hos Sorenskriver Randulf i Elverum, gjennemgik Provst P. V. Deinbolls Institut i Løjten og blev, dimitteret derfra, Student med Haud 1831; i Januar 1840 tog han juridisk Embedsexamen med Laud.

Han blev ansat som Kopist i Revisjonsdepartementet i 1836 og blev 12 April 1845 udnævnt til Fuldmægtig i
samme Departement efter fra 1841 at have været konstitueret som saadan.

I Ferierne besøgte han gjerne Hjembygden Tønset, og navnlig opfriskedes Minderne derfra, efterat han i 1845 havde faaet sin Moder til sig i Kristiania; i en liden privat Forening «Tollekniven» foredrog han første Gang de to Historier fortalte af Embret Tønsæting, som derefter blev optagne i hans første Bog «En Fjeldbygd».

I Kristiania medvirkede han ogsaa ved flere nationale Foretagender, blev saaledes Medlem af Direktionen for det norske Theater. I 1858 foretog han en Rejse til Tyskland, besøgte Berthold Auerbach og vandrede gjennem Schwarzwald.

Han blev 4 Juli 1859 udnævnt til Foged i søndre Østerdalen, fra hvilket Embede han efter Ansøgning paa Grund af Sygelighed erholdt Afsked 29 Juli 1872. Han døde i Elverum 3 Januar 1873.

* 12 August 1851 Anna Gunhilda Neergaard (f. 4 Oktbr. 1828), D. af Urmager Anders Johnsen N. i Throndhjem og Hanna Olava Bjerck; hun var pleiedatter hos sin Morbroder Prokurator K. W. Bjerck i Gudbrandsdalen.

Nekrologer i Morgbl. 1873, No. 10, jfr. No. 31 B; i Verd. Gang No. 19 (med Portræt); i Dagbl. No. 7; i Aftbl. No. 10; i Glomdalens Tid. No. 4; i Bergpst. No. 23.
Jfr. Olaf Røst : Minder fra Hjembyden, S. 276—302; M. Hammerich : Danska och norska lasestycken, S. 116—20 og 485; L. Dietrichson : Omrids af den norske Poesis Historie, II. 181 —82; Henrik Jæger: Illustr. Norsk literaturhist. II. 441 —46 (med Portræt); Norske Digtere, udg. af Nordahl Rolfsen, 2. Udg., 8. 398—401 (med Portræt); Bogvennen 1895, S. 61 —64 og 113 (med Portræt); Salmonsens ill. Konversationsleksikon XVIII. 963 af C.Br.(inchmann); W. Lassen : Biogr. Efterretninger om Studenterne fra 1831, S. 38; Skilling-Mag. 1871, S. 756—59 (hans Stue i Elverum); Storth. Forh. 1873 VI. 112—13; Storthingstid. 1873, Forh. i Storth., S. 181—89; Jørgen
Moe : Saml. Skrifter II. 278—80.

En Fjeldbygd. Billeder fra Østerdalen. Chra. 1852 ( Decbr. 1851). 8.XV S., 293 S,, 1 Bl. (Rettelser). — Andet (rettede) Oplag. Chra. (Maj) 1852. 8. XVI S., 294 S. — Tredie Oplag. Chra. 1862. 8. XVI S., 294 S. —
Fjerde Oplag. Med 6 Illustrationer (af G. Munthe?) i Træsnit. Chra. 1873. 8.
XVI S., 277 S., 6 Pl. — Femte Oplag. Med 6 Illustrationer i Træsnit. Chra.1883. 8. XVI S., 277 S., 6 Pl. — Sjette Oplag. Med 6 Illustrationer i Træsnit. Kra. 1903. 8. XVII S., 286 S.

En fjallbygd. Skildringar från Osterdalen i Norge. Med vederborligt tillstånd ofversatt från norska originalets femte upplaga af J. B. Stockh. 1890. 8. VIII S., 182 S., 1 LI.

Scenes from peasant life in Norway. [Chambers’s repository of instructive and amusing tracts. No. 30. Edinburgh 1853.] 8. 32 S. (Uden særskilt Titelblad; Oversættelse i Uddrag uden Angivelse af Forfatternavn).
«En Fjeldbygd» blev ved sin Fremkomst anmeldt [af Rolf Olsen] i Morgbl.1851, No. 360; [af P. Botten-Hansen] i ILL. Nyhedsbl. I. 61—62; [af Rolf Olsen] i Nationalbl. 1852, No. 6; i Chra.-Pst. s. A. No. 1185; i Krydseren s. A. No. 142; jfr. T. i Morgbl. s. A. No. 51, hvortil No. 56 af B. og No. 68 af N., med Svar af T. i No. 65; 3. Oplag blev anm. i ILL. Nyhedsbl. 1862, S. 228; 4. Opl. i L. K. Daa’s Tids-Tavler III. 141 42; af J.[onas Rasch] i Aftpst. 1873, No. 292. Jfr. Dølen VI. No. 37; Bud til Menigmand VIII. 305—318 af Olaf Røst; Aftpst. 1906, No. 690. Angaaende Personerne i Bogens Hovedstykke «Min sidste Sommer i Hjemmet» se Dagspst. 1884, No. 63, 64, 65, 69 og 89 af Olaf Røst; de to Hovedpersoner, Guri Mortensdatter Bjørnsmoen (f. i Decbr. 1798, død 8 Oktbr. 1883, jfr. Hamar Stiftstid. 1883, No. 125) og Bersvend Jonssøn Holen (f. 14 Juni 1787, død 24 Juni 1849) ægtede hinanden i Aaret 1822.

Som et literærhistorisk Aktstykke hidsættes her den første Anmeldelse af Bogen i «Morgenbladet» for 26 Decbr. 1851 :
«Vor Jule-Literatur er i disse Dage blevet forøget ved et Skrift, vi ei noksom kunne anbefale alle dem, der interessere sig for Folkelivet i vore Fjelddale. Det er «En Fjeldbygd, Billeder fra Østerdalen», af N. R. Østgaard. Forfatteren underretter os i Fortalen om, hvorledes han fra først af kom til at forsøge sig i nationale Skildringer, nemlig som Medlem af et Selskab, der her i Hovedstaden havde dannet sig af Mænd, som alle havde et fælles Berøringspunkt i den varme Interesse, hvormed de omfattede Alt, kvad der angaar norsk Natur og Folkeliv, og som ved hyppige Reiser og Ophold i de Egne, hvor begge Dele findes udpræget i sin største Eiendommelighed, havde erhvervet sig et mere end blot overfladiskt og flygtigt Kjendskab dertil; for ogsaa fra sin Side at give et Bidrag til Underholdningen, der sædvanligen bestod af Reiseskildringer, Anekdoter og Smaahistorier, fandt Forfatteren paa at skrive og foredrage en saakaldet «Rægle» i den ham fra Barndomsaarene bekjendte tønsetske
Dialekt; den vandt Bifald og man forlangte mere, saaledes kom efterhaanden de Skizzer, Bogen indeholder, istand. Den første af disse, med Titel «min sidste Sommer i Hjemmet», indeholder Erindringer fra Forfatterens Barndoms- og Ynglingsaar, kombinerede til et Heelt ved Hjælp af lidt Digtning, hvori det erotiske Element spiller en Rolle; den udgjør Skriftets Hovedparti og egentlige Kjerne; til den slutter sig ogsaa paa en
vis Maade den sidste, «de to Fæsterpiger», der er bygget paa en sand Begivenhed, og som Forfatteren, efter hvad kan selv oplyser, først havde tænkt at indflette i Hovedstykket. De to mellemste Afsnit, «Historier, fortalte af Embret Tønsetting», ere de ovenfor omtalte «Rægler», i den tønsetske Dialekt. Vi tro ikke at sige formeget, naar
vi paastaa, at vi ei have truffet nogen Skildring af det norske Folkeliv, der i Friskhed, Livlighed og tro Opfatning af det Charakteristiske saaledes kan siges at danne et Sidestykke til Auerbachs bekjendte mesterlige «Schwarzwalder-Dorfgeschichten», som nærværende, og hvad mere er, aldeles ikke staar tilbage for dem, ja maaske endog forsaavidt kan siges at have et Fortrin, som den mere end hine indlader sig paa at
beskrive Naturen. Man kan neppe lægge Bogen fra sig, naar man engang har begyndt paa den, saa tiltrækkende er den, uden at den dog ved nogensomhelst af de i Romaner sædvanlige kunstige Midler, som Spænding o. desl., prøver paa at lokke Opmærksomheden. Vi tvivle ikke paa, at et saa fortrinligt og isandhed underholdende Skrift vil finde rigelig Afsætning; dertil kommer, at Forlæggeren, dHrr. Feilberg & Landmark, have
sørget for at udstyre den særdeles tækkeligt, ligesom Prisen (96 ;3) ei kan siges at være høi.»

Østerdølen hemkommen fraa Amerika. (Oprindelig bestemt til at fremsiges paa den Norske dramatiske Skoles Theater i Markedsugen.) Chra. 1853. 8. 15 S.

Fra Skov og Fjeld. Chra. 1858. 8. 2 Bl., 163 S. (Anm. i Illustr. Nyhedsbl. 1858, S. 216; i Morgbl. s. A. No. 353 af M. M.; i AM. 1859, No. 12).
— 2det oplag. Xra. 1887. 8. 176 S.

Storbonden og hans Sønner. En Fortolling fra Schwarzwald, efter Berthold Auerbachs «Der Lehnhold». Frit oversat. Udgivet af Selskabet for Folkeoplysningens Fremme. Iste Tillægshefte til «Folkevennen», 7de Aargang 1858. Chra. 1858. 8. XII S., 1 Bl., 248 S.

Til Østerdøler og Solunger i Mødet paa Gaarder den 2den Juni 1859. (Om Bidrag til det norske Theater i Kristiania) 4. 1 Bl. (Aftrykt i ILL.Nyhedsbl. 1859, S. 108).

I Norske Nationaldragter, udg. af Chr. Tønsberg (1852), har han leveret baade Tegninger og Text til Pl. 27, Dragter fra Tønset.

I Norske Folkelivsbilleder, udg. af Chr. Tønsberg, I, R. (1854), S. 17—18: Liv paa Sæteren. — 2. R. (1858), S. 5—6:5—6: Tømmerkjørsel og Mærkning.

I Christiania-Posten 1852  No. 1534, 1537 og 1538 : Hvad kommer der saa tilsidst ud af alle disse Bestrebelser med Sproget ? Svar til Rektor Vibe i Anledning af hans Anmeldelse af Rektor F. M. Bugges Oversettelse af Homers Iliade, se Chr.-P. No. 1501—1505 (jfr. Svar A. O. Vinje) i No. 1541, af F. L- Vibe
i No. 1550 og 1551).

I Morgenbladet 1852, No. 358 : Det lider mod Jul (Digt). — 1853, No. 42 : En Forklaring vedkommende Rektor Vibes Strid med Fuldmegtig Østgaard (jfr. Chra.-Pst. 1852). 1857— No. 79 : Hilsen fra Fjeldet. Forspil (i Tønsetmaal) til «Til Seters», givet i Anledning af Deres kgl. H. Kronprindsens og Kronprinsessens Nerverelse i det norske Theater den 17de Marts 1857.

Utrykt er En Husjomfru, originalt Skuespil i 4 Akter, som (anonymt) opførtes paa det norske Theater i Kristiania 2 og 5 April 1854 (jfr. Rec. i Morgbl. 1854, No. 99 og af G. Vilh. Lyng i s. Bl. No. 107), og Et Fiskerhjem, originalt Skuespil med Sange i 3 Akter, som (ligeledes anonymt) opførtes paa samme Theater 11 og 14 Marts 1855 (jfr. Rec. [af B. Roggen] i Chra.-Pst. No. 2346); Theatrets Manuskript til det sidste Stykke opbevares i Universitets-Bibliotheket (Mskr. No. 754 in-4to).

Stengt for kommentarer.