christian langemach leth

 

– hentet fra Dansk Biografisk Lexicon – s. 230 – 231 :

 

Christian Langemach Leth, 1701-64, Præst, Sønnesøn af ndfr. anførte Konfessionarius Hans L. (d. 1688)
og Søn af Sognepræst i Store Heddinge, Mag. Jørgen L. (d. 1713) og Judithe f. Langemach (d. 1759), blev
født i Store Heddinge 20. Avg. 1701.

I sit 12. Aar mistede han sin Fader, men Eftermanden, Bagge Nielsen, ægtede hans Moder, og efter endt Undervisning i Hjemmet blev han sendt til Frederiksborg Skole, hvorfra han dimitteredes 1719 sammen med sin Hjærtensven Henrik Gerner (V, 612).

15 Aar laa han paa Borchs Kollegium (1721-26) og var bekjendt som en fortrinlig Latinist og stor Disputator.

Derefter var han Huslærer i adskillige Familier, bl. a. hos Grev F. A. Danneskjold-Laurwigen.

Han var fra Ungdommen af en ivrig Pietist, og efter at hans nævnte Skolekammerat var kommen som Præst til Norge, længtes han ogsaa did. 1732 blev han af Grev Danneskjold kaldet til Sognepræst i Sandeherreds Præstegjæld i Lavrviks Provsti, nær ved Vennens Virkekreds, og særlig ved L.s Arbejde begyndte nu en stærk religiøs Opvækkelse, der bredte sig vidt i disse Egne.

Det var umuligt, at ikke Regeringen maatte blive opmærksom herpaa. L. var fuldt ud en Præst efter Christian
VI’s Hjærte, og en større Stilling maatte findes for ham.

Da H. Mossin, Pietismens bitreste Fjende, blev forflyttet fra Trinitatis til Nicolai Kirke i Kjøbenhavn i Foraaret 1736, blev L. samme Dag kaldet til hans Eftermand som Sognepræst i Trinitatis Kirke og samtidig udnævnt til Professor catecheseos, der jævnsides med de ordinære theologiske Professorer skulde tage Del i Censuren.

Som det følgevigtigste Skridt, L. i denne Egenskab har foretaget, maa nævnes, at Pontoppidans «Forklaring» ved hans «Imprimatur» har faaet Livskraft; ellers var denne Lærebog maaske vanskelig kommen ud.

Litterært gjorde han sig ellers ikke bekjendt; men som en af Pietismens Førere har han upaatvivlelig i det stille øvet en meget stor Indflydelse, der ikke mindst gjorde sig gjældende ved talrige Embedsbesættelser.

At Vennen Gerner blev Stiftsprovst i Kjøbenhavn, skyldtes saaledes ham.

Hans Helbred var stadig svagt; den herrnhutisksindede Fred. Boye (II, 572) var fra 1750 til sin Død 1759 personlig Medhjælper hos ham.

L. døde 19. Aug. 1764. Han var 3 Gange gift: 1. (1733) med Dorothea Sophie f. Mørk (d. 1739); 2. (1740)
med Charlotte Margrethe f. Hübsch (d. 1752); 3. (1753) med Christine f. Estenberg.

Danske Saml. IV, 106.
H. Gerners Vita et Fata S. 5 ff.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Helveg, Den danske Kirkes Hist. eft. Reform., 2. Udg., II.

A. Jantzen.

Stengt for kommentarer.