«gak ud, min sjæl, og fryde dig»

– salmen «Gak ud, min Sjæl, og fryde dig» var elsket av legmannen Ole Johnsen Rud. Første vers er foreløpig ukjent, men de neste vers følger nedenfor :

 

 

«O var jeg der, o stod jeg Brud Alt for din Throne, søde Gud,

Og bar paa mine Palmer !

Da vilde jeg paa Englevis Ophøie dit Navns Lov og Pris

Med tusind skjønne Salmer.

¤

Dog nu, jeg gaar i Angest spændt, Og jordisk Trældom ei er endt,

Vil jeg dig ikke glemme;

Hvert Sted i denne Jordens Dal Mit Hjerte altid eie skal

En Lyst din Lov at fremme.

¤

Hjælp mig, min Aand maa dugges med Velsignelse fra Himlen ned,

Og jeg dit Blomster blive !

Gid at din Naades Sommer blid Udi min Sjæl – hver Stund og Tid

Maa Troens Frugter drive !

¤

Lad din Aand Rum udi mig faa, At jeg et godt Træ blive maa,

Lad mig saa vel bebinde !

Sæt mig udi din Have skjøn Som yndig Urt og Plante grøn,

At staa til Prunk derinde !

¤

Til Paradis flyt mig saa op ! Og lad her grønnes Sjæl og Krop

Indtil min sidste Ende !

Saa vil jeg her og hisset dig Alene tjene – intet mig

Skal fra min Herre vende».

Stengt for kommentarer.