«nu bør ei synden mere»

nr. 233 i Thomas Kingos Psalme-Bog.
  1. Nu bør ei Synden mere Med Magt og Herredom Udi mit Kjød regjere, Men daglig kastes om; Thi jeg i Daaben er Af Gud til Naade taget, har i den Pagt forsaget Slet Satans Gjerninger.
  2. Vi jeg af Døden bramme, Og af min Jesu Død, O ! Hvor maa jeg mig skamme, Om jeg, som er gjenfød, Ej kaster Bolt og Baand Paa Synden, naar den fødes, At den maa daglig dødes Ved Herrens kraftig’ Aand.
  3. Hvad Trøst kan det mig give, At Jesus han opstod, Om jeg vil stedse blive Foruden Bøn og Bod Forhærdet i min Synd, og altid mig indælte i Vellyst og mig vælte Af et i andet Dynd.
  4. Nej, nei, jeg bør at lade I Liv og Gjerning see, at jeg vil Synden hade, og mig saaledes tee, at daglig jeg opstaaer, Og med al Hjetens Glæde Vil Synden undertræde Ved Ham, som alt formaaer.
  5. O hjælp ! at jeg korsfæster Den gamle Adam saa, at han ej bliver Mester, O hjælp mig, at jeg maa I Live være død, fra Synd, fra Skam og Laster, som mig i Døden kaster, Hjælp, Jesu ! af den Nød.
  6. Thi naar jeg ret har smaget Din Døds og Pines Dynd, paa Dør er Satan jaget Med al Regjerings Synd; jeg lever Synden ei, Men tragter kun at trine, Ved Jesu Død og Pine, Paa Livsens rette Vei.

Stengt for kommentarer.