kampens dage – folkemødernes tid : framstilt av yngvar nielsen

 

– i boken : «En Christianiensers Erindringer fra 1850- og 60-Aarene». Kristiania og Kjøbenhavn. 1910.

 

S. 10 -11 :

En Del af de Aar, i hvilke jeg har levet og hyppig havt en endog meget gunstig Anledning til at iagttage mangt og meget, har været en bevæget Tid, i hvilken Lidenskaberne havde grebet det hele Folk, og i hvilken det omtrent blev umuligt at holde sig neutral.

Partierne blev det bestem­mende. Hensynet til dem trængte sig frem i Forgrunden og blev afgjørende for Meninger og Handlinger. Disse har staaet under et Press, som ikke ofte kan naa til en saadan Styrke, og som har sat et eget Stempel paa Tiden.

Paa den stridende Periode passer Ordene : „Alles Haand var mod ham og hans Haand mod Alle», som de er sagt om Ismael.

Den, som har levet i Norge mod Udgangen af det nittende Aarhundredes anden Halvdel, kan forstaa, hvad det er, som ligger deri. Det var Kampens Dage, — denne Kamp, som i sin mest tilspidsede Form sam­lede sig i Ottiaarene, i Rigsrettens Aar, og saa vel tyve Aar senere affødte Unionens Sprængning. Resultaterne ligger der. Men helt at forstaa, hvorledes det alt har foregaaet, det er ikke let, og det er ligeledes vanskeligt at give andre en Veiledning til en saadan Forstaaelse.

Forud for Stridsaarene gik der imidlertid en noget roligere Periode. Men ogsaa den har havt sin Betydning. Meget af hvad der senere skede, blev den Gang forberedt. Partierne var den Gang endnu under Dannelse. Lidt efter lidt samledes de, og Le­derne mønstrede sine Tropper. Men endnu var det vanske­ligt at forstaa, hvilket Omfang Kampen med Tiden kunde faa.

Naar jeg nu alligevel har lagt alle Betænkeligheder til Side, er det med det Ønske at kunne dvæle objektivt, i Ro ved allehaande Forhold, som ligger forud for Kampdagenes tilspidsede Tid. Foreløbig vil jeg ikke gaa frem saa langt som til denne. Men jeg har under Overveielse, om der ikke snart tør komme en Tid, da det kunde gaa an ogsaa at lade Landsmænd samlet faa se f. Ex. en Række Skil­dringer fra Folkemødernes bevægede Tid. I dette Øieblik tør jeg ikke give mig ifærd dermed. Men det rette Tids­punkt kan snart være kommet, da Minderne lader sig sam­menstille og sees i det rette Lys.

Stengt for kommentarer.