hr. fredrik schmidt på eker

 

I boken av Nils Paulsen : «En Beskrivelse over Eker. Fra gamle Dage og indtil Nu». Af en Bonde. (Drammen . I Kommision hos Chr. Jensen. 1887).

 

står å lese følgende om presten Fredrik Schmidt (s. 181 flg) :

«Han var først Præst ved Kristiania Tugthus og skal, efter hvad der siges om ham, have været en ægte Rationalist. «Sine gode Evner», hedder det videre, «opbrugte han i Rationalismens, Philantropiens og Versemageriets Tjeneste».

Derhos skal han have været en temmelig udpræget Personlighed, stolt og myndig. Schmidt var Præst paa Eker til 1814, da han, efter at have deltaget i Forhandlingerne paa Eidsvold, af Misnøie forlod Norge og fulgte med til Danmark.

Vi har en liten Anekdot fra Sognepræst Schmidts Embedstid, som maaske passende kunde anføres her; den forefaldt under Forretningen i Bakke Kirke. Schmidt havde nemlig læst op Evangeliet og allerede kommen et godt Stykke udi Prædikenen, da, idet han havde siteret et Sted i Bibelen, en Stemme hørtes raabe : «Holdt, han tog feil, Far !»

Dette vakte Forbauselse hos hele Menigheden; men Schmidt lod sig ikke bringe ud af Fatning. Da Forretningen var slut, lod han Manden kalde, medens alle i sit stille Sind spaaede denne en Ulykke. Christen Lobben, saa var Mandens Navn, var en bibellærd Mand, som aldrig stod fast, aldrig var forlegen for Svar, og som vidste at redde sig ud af enhver Knibe. Schmidt tog ham da fat og spurgte, om det var ham, som under Prækenen havde sagt, at han (Præsten) tog feil ? «Ja», svarede Christen, «han Far tog feil».  «Tør du endnu sige, at jeg tog Feil», henvendte Præsten paany, «du som ikke kan dine ti Bud ?» «Jo», svarede Christen nok saa rolig, «jeg kan de ti Bud, men kanske ikke han Far kan det 11te ?»

Der stod Præsten fast, det 11te Bud kunde han ikke og maatte saa spørge, hvad der staar i det 11te Bud.  «I det 11te Bud staar, at det er snart gjort at tage feil», svarede Christen nok saa resolut. Da Schmidt hørte dette Svar, klappede han ham paa Axelen og sagde : «Det var godt svaret; Farvel !»

Som bekjendt foregik her hos os i Aaret 1814 en Statsomvæltning. Norge, der omkring 400 Aar havde været betragtet og behandlet som en Provins af Danmark, blev nu et frit og selvstændigt Rige. Schmidt var altsaa den sidste Præst paa Eker, medens Norge laa under det danske Herredømme, et Formynderskab, der var denne dansk-sindede Præst saa kjært, at han, som allerede sagt, forlod sit Fædreland for ogsaa at leve Restn af sine Dage under det samme Scepter (Man mener nok, og maaske med god Grund, at det var Misnøie over, at han ikke blev valgt til Biskop i Bergen efter Nordal Brun, som var den egentlige Bevæggrund til Reisen).

Norge havde dog allerede forinden faaet sit eget Universitet, noget, der ikke bidrog saa lidet ei alene til, at alt blev mere norsksindet, men ogsaa til at give den rationalistiske Aand, der havde forplantet sig fra Frankrige til Kjøbenhavns Universitet, og derfra ogsaa til den norske Geistlighed, et knusende Stød. Lidt efter lidt fik Norge saaledes, om vi saa maatte sige, sine egne indfødte Præster.

Stengt for kommentarer.