peter hount : presentert i dansk biografisk lexikon

 

– fra s. 127 – 128 :

Hount, Peter Ulrich Magnus, 1769-1815, Præst.

Født 1769 (døbt 31. Marts) i Igens Sogn paa Als, hvor Faderen, Jacob H. (d. 5. April 1793 som Sognepræst til Tvet), var Diaconus; Moderen hed Anna Elisabeth (f . 20. April 1776).

Med Forældrene kom han aarsgammel til Norge, blev 1783 sat i Christianssands Latinskole og dimitteret 1786. Han studerede med Iver og tog Attestats med Udmærkelse 1791.

Han blev endnu 2 Aar i Kjøbenhavn, havde liden Interesse for Æsthetik og almindelig Politik, men desto mere
for Tidens rationalistiske Skrifter og for sit Fædreland Norges Opkomst.

Han længedes hjem og blev 1793 resid. Kapellan til Vos. Her udfoldede han megen Iver for Fattig- og Skolevæsenet, men levede i trange Kaar og var sygelig, saa han blev nødt til at søge til et Sted med bedre Klima.

1800 blev han Sognepræst til Moss, men flyttedes allerede Aaret efter til Berg ved Frederikshald, da han elskede Landlivet. Her blev han Provst i Nedre Borgesyssel. Sin Præstegjerning tog han fra rationalistisk Standpunkt
med det Formaal at danne Menighedslemmerne til nyttige Borgere og ophjælpe deres Velstand, hvilket lykkedes.

Som Politiker traadte han først op efter Krigen med Sverige 1808-9 med en Avisartikel om «Norges retfærdige og billige Ønsker» («Tiden» 1809, Nr. 34). Blandt disse var Ønsket om en Bank, at ikke «Landets Marv mere skal unyttig udstrømme for at mæske fremmede». Den blev indsendt til Generalfiskalen, men H. slap med en formildende Erklæring om, at han sigtede til Hamborgerne.

Han blev imidlertid ved denne Begivenhed populær og sendt som Repræsentant for Smaalenene til Rigsforsamlingen paa Ejdsvold 1814. Her holdt hans Selvstændighedsiver ikke Stand, og han maatte nærmest henregnes til Minoriteten. Han havde set Krigen paa nært Hold og vidste, hvad det var.

Hjemkommen fra Ejdsvold fik han snart se Fjenden fra sine Vinduer. 4. Avg. kapitulerede Frederiksstad, og 7. Aug. indfandt H. sig med Statsraad Carsten Tank som Overbringere af Carl Johans Fredsforslag i det norske Hovedkvarter.

Hvorledes Forbindelsen mellem Carl Johan og H. er indledet, er hidtil blevet en Hemmelighed, men sikkert er det, at Carl Johan satte ham meget højt og strax vilde gjøre ham til Biskop. Under det overordentlige Storting, hvor han mødte, fik han mærke den Bitterhed, Konventionen til Moss havde fremkaldt, og selv gamle Venner betragtede ham med Mistillid.

Den blev ikke mindre, da han 7. Jan. 1815 blev Medlem af Nordstjærneordenen, hvori man saa et Tegn paa, at han skulde forfremmes til den første ledige Bispestol.

Han valgtes til Repræsentant paa det 1. ordentlige Storting, men døde 17. Juli 1815, faa Dage efter dets 
Sammentræden. Sindsbekymring og Ærgrelse antoges at have fremskyndet hans Død.

Gift 25. Aug. 1795 med Øllegaard Margrethe Jersin (f. 20. Juli 1769 d. 9. Dec. 1829), Datter af Sognepræst til
Vos Jacob Christian J. (f. 1736 d. 1807) og Elsebe f. Lem (f. 1748 d. 1778).

Thrap, Bidrag til d. norske Kirkes Hist. i 19. Aarh. I, 276.
Moe, Tidskr. f. d. norske Personalhist. I, 163.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

D. Thrap.

Stengt for kommentarer.