ortodoksiens og pietismens forklaringer til luthers lille katekismus : presentert av anton chr. bang

 

– i boken : «Kirkehistoriske Smaastykker». Kristiania. Forlagt af Alb. Cammermeyer. 1890.

 

– fra s. 278 – 281 :

Ved reformationens indførelse i vort land, da omtrentlig hele det tidligere katholske presteskab gik over til den lutherske lære uden at have noget dybere kjendskab til dennes aand og væsen, og da vor kirke saaledes lignede «Faar uden hyrde» forfattede Sjællands første evangeliske superintendent Peder Palladius paa latin sin «Kort forklaring over katekismen for de norske sogneprester», Kjøbhv 1541.

Denne første udlæggelse af Luthers lille katekismus, der bruges inden vor kirke, er, som det ogsaa fremgaar af dens titel, bestemt til brug for presterne; den skulde være et hjælpemiddel for disse, saa at de først selv kunde komme til forstaaelse af evangeliets grundsandheder og derpaa blive dygtiggjorte til at meddele den opvoksende slegt, der efterhaanden lærte katekismen udenad, kjendskab til barnelærdommen. Eller med andre ord : Katekismusforklarmgen er bestemt til brug ikke for barnet, men for læreren.

Dette er ogsaa tilfældet med de i orthodoxiens tid af norske geistlige udgivne katekismusforklaringer, af hvilke folgende kjendes (vi lader ude af betragtningen Christen Staffensen Bangs store opus paa 12 bind, der blot uegentlig kan kaldes en katekismusudlæggelse) :

  1. Ludvig Hansen Munthe, biskop i Bergen : Guds ords første alfabet, som er den kristne lærdoms fornemste hovedstykke. Købh. 1644.

  2. Thomas Wegener, biskop i Stavanger : Liden haandbog; dvs. forklaring over Luthers 5 hovedstykker. Kjøbh. 1648.

  3. Erik Pontoppidan, den ældre, biskop i Trondhjem : Luthers katekismus med anmerkninger. Kjøbh. 1676.

    4 Knud Sevaldsen Bang, sogneprest til Thoten : Den søde og velsmagende katekismi brystmelk o. s. v.            Kjøbh. 1681.

Alle disse arbeider har havt sin betydning derved, at de tjente prester, degne og forældre som hjælpemidler til at forklare katekismen for børnene, medens der ikke er tale om, at disse selv skal bruge dem. Dette var nu ogsaa umuligt, dels fordi saa yderst faa børn i hin tid forstod den kunst at læse i bog, og dels fordi de forhaandenværende udlæggelser af katekismen hverken med hensyn til indhold eller form egnede sig til at kunne bruges af den opvoksende slegt.

Under det pietistiske tidsrum indtræder forklaringssagen i et nyt trin, idet der nu fremstaar katekismus-udlæggelser, der er bestemte til ikke blot at bruges af læreren, men ogsaa til virkelig at læres udenad af barnet. Omtrent samtidig møder man to arbeider af denne art, nemlig : Mads Rostock;, Catekismi forklaring, Kjøbh. 1692, og dr. Erik Pontoppidan, Sandhed til gudfrygtighed, ibid. 1737.

Ogsaa inden den norske kirke optræder disse to bøger som hinandens rivaler, indtil den sidstnævnte dog snart fortrænger sin medbeiler, dels paa grund af sit dybere og mere kjernefulde indhold og dels i kraft af sin forfatters velfortjente store anseelse baade i Danmark og Norge.

Pontoppidans bog, der som bekjendt har Speners kateketiske arbeider, navnlig hans «Einfaltige Erklarung der christlichen Lehre nach Ordnung des kleinen Katekismus», til sit grundlag, er ogsaa heltigiennem behersket af sin tids opfatning baade af kristendom og barnelærdom. Det var derfor intet under, at rettroenhedens mænd stod betænkelige ligeoverfor de mange formentlig nye og vrange lærdomme, som de mente at finde i den nye bog. Der er ogsaa spor til at man ikke lod det forblive blot med betænkeligheder, men at man for at afværge den formentlige fare for den rette tro fremstod som forfattere af antipietistiske katekismusforklaringer som modvegt mod «Sandhed til gudfrygtighed».

Af denne art bøger kan ialfald en med sikkerhed paavises, nemlig : Christendommens prøve mod lovens skræk ved evangelii trøst, af sogneprest til Os, konsistorialraad C. Geelmuyden. Bogen, der udkom i Bergen omkring 1740, og som nu vistnok ikke mere er forhaanden i noget eksemplar, karakteriseres af Pontoppidan i visitatsberetningen af 1748 ikke som en «forklaring», men som en «formørkelse» af Luthers katekismus (L. Daae, Aktmæssige bidrag i theol, tidskr. VII, 367. Et samtidigt arbeide af daværende prest, senere biskop, Fr. Arenz har derimod vistnok været affattet i pietistisk aand og brugtes ialfald i Søndfjord ved siden af Rostocks bog (L. Daae ibid.), indtil den snart maatte vige pladsen for Pontoppidans alle sine medbeilere beseirende «Sandhed til gudfrygtighed,» der fra tiden omkring 1750, efter den forudgangne ordning af skolevæsenet i vort land, kommer i almindelig brug.

Stengt for kommentarer.