johan nordahl brun som biskop i bergen : presentert av yngvar nielsen

 

– i boken : «Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden. En historisk-topografisk Skildring». Christiania 1877 (Chr. Tønsbergs Forlag/H. Tønsbergs Bogtrykkeri);

 

– her er beskrevet biskop Bruns posisjon i den bergenske befolkning i nøds- og krigsårene 1807 – 1814, på side 468 :

«Bergens ledende Mand var i disse Aar uden Modsigelse Biskop Brun.

Han var den, som gjennem sine kraftige, ofte vel bombastiske Taler opmuntrede Folket og forhindrede det fra at forsage, selv naar Nøden var paa det værste.

Paa ham fæstede alle sit Blik, og efter ham rettede man sig overalt. Biskop Bruns Indflydelse var alt beherskende og kunde i mere end en Henseende sammenlignes med en Patriarks eller en Konges.

Derfor var ogsaa hans Mening den, som i politisk Henseende var paa det nærmeste ene bestemmende for det hele Bergen.

Kun i et Punkt formaaede eller forsøgte han ikke at paavirke sine Byesbørn, og det var, da der var aabnet en Nationalsubskribtion for det norske Universitet. Thi derved ydede Bergen kun et aldeles forsvindende Bidrag i Sammenligning med de øvrige Byer.

Man har som Forklaringsgrund til, at Bergens Borgere ikke ved denne Leilighed følte sig kallede til at gjøre større Opofrelser, anført, at de vare altfor optagne med at afhjælpe de Krav, som stilledes til dem fra den snevrere Kreds, og den Grund kan jo ogsaa for en Del være beføjet, skjøndt den ikke aldeles forklarer, hvorfor ikke det Opraab, som da var stillet til Folket, fandt større Gjenklang i Norges folkerigeste By.

Biskop Brun var navnlig det selvskrevne Midtpunkt ved alle Tidens festlige Sammenkomster, hvor hans fremragende Egenskaber som gejstlig og patriotisk Taler rigtig fandt Anledning til at glimre.

Ved saadanne Leiligheder var ogsaa Lyder Sagen hyppig den, der leverede Festsangene. Han har saaledes i denne Tid skrevet Krigssangene, der bleve uddelte til de bergenhusiske Soldater, naar de droge til Østlandet for at forsvare Grænsen. Naar disse samme Tropper atter vendte tilbage, bleve de fejrede ved store Tilstelninger, hvorved man vidste at forene baade de religiøse og de rent materielle Hensyn. I 1812, da Efterretningen om «Najadens» Tab havde vakt almindelig Landesorg, holdt man i Bergen lignende Tilstelninger, hvor de paa forskjellige Maader skaffede Penge tilveje til Fordel for dem, som ved denne Lejlighed havde tabt sine Forsørgere».

– les også annet fra Yngvar Nielsens bok som omhandler Bruns unike posisjon som biskop, ved å søke på navnet Johan Nordahl Brun.

 

Stengt for kommentarer.