g.p. blom – yngvar nielsen’s møte med ham i 1862

 

– fra boken «Erindringer». Kristiania 1910.

Et lite avsnitt fra kapitlet «Universitetsaarene» – s. 241 – 242 :

–  I 1862 var Ballet, som var stilfuldt og festligt, for vor Skyld henlagt til tredie Paaskedag, for at vi kunde have anden Paaskedag til Gildet. Før dette var der stor Middag hos Borch og Frue, efter Forestillingen var der en stor Sexa. I den deltog den gamle Eidsvoldsmand, G. P. Blom, der boede i Drammen, fhv. Amtmand, en interessant og statelig Skikkelse, som imponerede os unge ved sin mærkelige Evne til at kunne holde længe ud, om just ikke til Kl. 3 om Mor­genen. Den gamle Eidsvoldsmand var den muntreste af alle, men viste en usigelig Værdighed; ham kunde ingen komme for nær.

I de Dage stod der Respekt af de gjenlevende Eidsvolds-mænd. Der var ikke saa mange tilbage af dem, og vel 20 Aar senere skulde den sidste af dem stedes til Hvile. Hvor en af de faa Eidsvoldsmænd fremdeles levede, var de som et Midtpunkt for hele Festligholdelsen af hver 17 Mai. Det hør­te f. Eks. i Drammen med, at paa denne Dag Folketoget gik forbi Amtmand Bloms Bolig og hilsede paa ham, og saa var det paa andre Steder. Nu maa man nøies med at pynte deres Grave og reise dem Mindestene, og saa — ?

For os, unge Studenter, var det som en Aabenbaring fra svunde Tider at se denne statelige gamle Mand med Olavsordenens Kommandørkors paa Brystet siddende midt imellem os, gan­ske som han havde været i de muntre Fester i 1814.

Ak ! havde jeg været lidt ældre, og havde jeg havt flere Forudsætninger, og vidst, hvad jeg siden har lært ! Jeg skulde have benyttet Anled ningen til at faa fyldt Hul­ler i Historiens Viden om 1814 !

Men saa gik det ikke. Kun det ydre Indtryk af den gamle Mand er mig levnet.

Stengt for kommentarer.